Det er ikke længe siden, at diskussionen om atomkraft i Danmark virkede noget støvet. Modstanderne havde sejret stort og overbevisende, der var ikke længere brug for en »Atomkraft? Nej tak«-kampagne, Barsebäck var lukket, og Fukushima-ulykken i 2011 lignede endnu et søm i kisten. I 2016 viste en måling, at kun 17 procent af danskerne bakkede op om atomkraft i Danmark.

Men i 2022 skete der pludselig noget, nu taler vi igen om den omstridte energiform, ikke i datid, men som en mulig fremtid, en nødvendighed, mener nogle, en del af løsningen på energikrisen og klimakrisen, en måde at blive uafhængig af Putins gas og olie.

Spørgsmålet om atomkraft sneg sig ind i den populære kandidattest fra Danmarks Radio, som næsten tre millioner klikkede sig igennem i løbet af valgkampen. Det fandt vej til partilederrunderne på tv, hvor Liberal Alliances Alex Vanopslagh og Nye Borgerliges Pernille Vermund erklærede sig som tilhængere. På Google eksploderede antallet af søgninger på ordet 'atomkraft', og i de landsdækkende dagblade blev ordet nævnt i 767 artikler mod 377 året før og 174 i 2020.

Atomkraften har på rekordtid rystet støvet af sig, og nu viser en ny meningsmåling, som Weekendavisen har lavet i samarbejde med Moos-Bjerre A/S og Norstat Danmark A/S, at der er dødt løb mellem teknologiens tilhængere og modstandere.

I målingen, der er foretaget blandt 1.058 repræsentativt udvalgte danskere i perioden fra 29. november til 5. december 2022, svarer knap en tredjedel, at de er helt eller overvejende enige i, at det bliver nødvendigt at indføre atomkraft for at klare fremtidens energibehov i Danmark. Nogenlunde lige så mange erklærer sig uenige. De resterende er enten ligeglade eller uafklarede.

Undersøgelsen lægger sig i forlængelse af andre målinger, som viser en voksende opbakning til atomkraft i Danmark. Senest spurgte Megafon på vegne af den danske atomkraft-startup Seaborg i august 2022, om danskerne ville stemme ja eller nej til atomkraft i en folkeafstemning. Her svarede 46 procent ja, mens 39 procent sagde nej.

Klima og atomkraft

De senere år har flere fremtrædende skikkelser i klimadebatten også markeret sig som tilhængere af atomkraft.

Blandt dem finder man den amerikanske klimaforsker James Hansen, som allerede i 1988 forsøgte at råbe de amerikanske politikere op om klimaforandringernes destruktive kræfter i en berømt høring i Senatet. 25 år senere skrev han sammen med tre andre klimaforskere et åbent brev til politikerne om, at »fortsat modstand mod atomkraft truer menneskehedens evne til at undgå farlige klimaforandringer«.

Selv Greta Thunberg har for nylig talt for at fortsætte atomkraftproduktionen i Tyskland – i hvert fald i den nuværende energikrise.

Andre klimaforkæmpere er dog fortsat modstandere af atomkraft, og i den nye måling deler spørgsmålet også de danskere – i alt 66 procent – der opfatter klimaforandringerne som vor tids største udfordring. Lidt mere end hver fjerde af disse mener, at det bliver nødvendigt at indføre atomkraft i Danmark. 37 procent er uenige i den vurdering.

Anderledes forholder det sig i den noget mindre gruppe – i alt 11 procent – som erklærer sig uenige i, at klimaforandringerne er vor tids største trussel. Blandt disse er hele 54 procent tilhængere af atomkraft. Kun 20 procent er modstandere.

{embedded type="node/custom_code_html" id="56516"}

Resultatet kan udlægges på flere forskellige måder, men én mulig tolkning er, at en del af disse danskere er mindre bekymrede for klimaforandringerne, fordi de er overbeviste om, at vi med atomkraft allerede har en teknologisk løsning på problemerne. Den holdning finder man i hvert fald i Foreningen Atomkraft Ja Tak, som blev stiftet i 2020 og nu har rundet 1.000 betalende medlemmer.

»Atomkraft er uomgængeligt, da den leverer fossilfri energi hele året rundt uanset vind og vejr,« siger foreningens forperson, Johan Christian Sollid, som understreger, at de tager klimaforandringerne meget seriøst. »FNs klimapanel understreger dette. I alle deres scenarier for succesfuld klimaomstilling er atomkraft en del af løsningen.«

I foreningen er der en vis overvægt af mandlige medlemmer, og også i den nye måling er det især mændene, som ser et behov for atomkraft i Danmark. Hele 42 procent er tilhængere, 26 procent modstandere. Blandt kvinderne er 19 procent for og 36 procent imod.

Kigger man på respondenternes politiske overbevisning, er der også betydelige forskelle. Blandt SVM-regeringens vælgere erklærer 31 procent sig enige i, at atomkraft bliver nødvendigt. I den borgerlige opposition er hele 49 procent enige, mens det forholder sig lige omvendt på venstrefløjen, hvor kun 16 procent er enige i, at atomkraft er nødvendigt i Danmark.

Det skal dog bemærkes, at målingen er foretaget, før Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen dannede regering i midten af december, hvorfor tallene er forbundet med en vis usikkerhed.

Det politiske spørgsmål

I Folketinget taler kun to partier klart for at arbejde videre med muligheden for atomkraft i Danmark: Liberal Alliance og Nye Borgerlige. Men folketingsmedlemmer fra andre partier er også åbne for at rulle teknologien ud på dansk jord. Det viser en optælling, som Johan Christian Sollid fra Atomkraft Ja Tak har lavet af politikernes svar på Danmarks Radios kandidattest.

I alle de borgerlige partier – bortset fra Konservative og Danmarksdemokraterne – svarede et flertal af de senere valgte kandidater ja til, at Danmark skal undersøge muligheden for at udvikle atomkraft som energikilde herhjemme. Tre socialdemokrater gjorde det samme, og i Moderaterne gjaldt det tre ud af fire valgte kandidater.

Ifølge Danmarks nyudnævnte klimaminister, Lars Aagaard fra Moderaterne, skal vi dog ikke forvente, at et dansk atomeventyr venter lige om hjørnet.

»Når det handler om nye teknologier og at udvikle elproduktionen, er et åbent sind vigtigt. Det er derfor fint, at både offentlige og kommercielle aktører forsker og udvikler nye svar på klima- og energiudfordringen, der kan supplere det, vi kan i forvejen. Det gælder også for nye typer atomkraft,« lyder det i et skriftligt svar fra ministeren.

»Men for indeværende ser jeg ikke grundlaget for at starte dialog med partierne i Folketinget omkring, hvorvidt disse teknologier skal indgå den langsigtede danske energiplanlægning.«

Nikolaj Arve

Toiletfinten