Bogligt begavet. Vovet fodboldfiktion, et celebert slagsmål om retten til historien og Solvej Balles triumftog. Vi kårer årets ti vigtigste litterære begivenheder (ud over Insula-retssagen).
Anmeldelse: Nationalromantik bliver folkeeje. Poeten B.S. Ingemann skabte en stærk grundfortælling om Danmark. Han er den åndelige oprustnings originale gangster.
Generindring. Gør oprør mod kontroltrangen, og opsøg små fællesskaber, hvor I kan finde modet til at stå ved jer selv – og give slip. Højskolelærer Christian Hjortkjær formulerer tre nytårsforsætter til tidens sårbare, ærlige og tillidsfulde unge.
Anmeldelse: Dagbog 1959-1969. Witold Gombrowicz ville vise os, hvilke narre vi er. Hans skriblerier er lige så irriterende, som de er intelligente. De er kort sagt verdenslitteratur.
Anmeldelse: Aeronauten & Moses på sletten. Den kinesiske forfatter Shuang Xuetao skriver om det brutale liv i Nordøstkina. Han glemmer bare at fortælle, hvem der er skyld i arbejdernes ulykke.
Forfatterglimt. Emma Bess håber, vi kan genfinde vores 13-årige jeg, og så mindes hun stadig fornemmelsen af som tiårig at bladre i en biblioteksbog om Michelangelo.
Bogsamler. Det er hende, de litterære eksperter ringer til for at få gode råd, og så ejer hun 300 udgaver af Stolthed og fordom. Jane Austens 250-års jubilæum kan mærkes hos den pensionerede biologilærer Hazel Mills.
Anmeldelse: Man nejer. Frida Elisabeth Vitved Jeppesens debutroman om en hjerteknust jul er lige så skær og vellydende som »Last Christmas«. Og en hel del mere sørgmunter.
Mandela-syndromet. Den franske ekspræsident Nicolas Sarkozy nåede at afsone 21 dage af sin fem års fængselsstraf, før han blev sat fri indtil appelsagen. Hans bog herom er ufrivilligt komisk læsning.
Anmeldelse: De ekstreme danskere. Veloplagt værk beretter om mellemkrigsårenes gadekampe mellem danske kommunister, fascister og socialdemokrater. Men man savner myndighedernes reaktion.