Bøger

Bogligt begavet. Fællesstegning i den kosmiske frituregryde, dødelig aske og tavse tyskere. Vi har fundet hyggelæsningen til atomvinteren.

Anmeldelse: Her kommer solen. Gunnhild Øyehaug borer i grænsefladerne mellem det formelle og det surreelle. Det er for meget af det gode, men ikke helt til at stå for.

Kommentar. Det autentiske menneske er forsvundet. I dets sted er det performative menneske indtrådt.

Anmeldelse: Plejehjemmet. Ikke alle kan sove fredfyldt ind. Marie Høegh tegner en grim virkelighed, hvor plejehjemsbeboere gør oprør mod døden.

Antikvariatet. John Lewis Gaddis viste allerede i 1972, hvordan USA tænker på sig selv først. Men han undervurderede Europas rolle.

Anmeldelse: En mands krop. Efter et styrt må en tidligere professionel cykelrytter revurdere sit selvbillede. Olivier Haralambon har skrevet en fin og tænksom bog om pludselig at blive gammel.

Godt ord igen. Nørden var utjekket, men så blev han cool. Nu kan kunstig intelligens måske gøre ordet nedsættende igen.

Anmeldelse: Den mørklagte musik. Henrik Engelbrechts bog om musik under Besættelsen er ikke vellykket. Alligevel må den anbefales, fordi den fortæller så meget nyt.

Forfatterglimt. Hans sociale indignation blev vakt af Jeppe Aakjærs »Jens Vejmand« ved en morgensang i 4. klasse. Historiker Henrik Lundtofte svarer på 20 spørgsmål.

Gud. Præsterne er tilbage i dansk litteratur som eksponenter for de store erkendelser. Faktisk har de altid været der.

Anmeldelse: Den korte historie om kunstig intelligens & Pakkeliste til fremtiden. Filosoffer tager livtag med kunstig intelligens, og en datalogiprofessor undersøger, hvad AI-firmaerne egentlig vil med deres magt.

Maskefald. Tre amerikanske bøger skildrer den sære, kalkulerede modsætning i kunstig intelligens: at den både skal redde og ødelægge verden på samme tid.

Udbrud. Man skal være høflig, også når man er en idiot.

Anmeldelse: Sød Tøs. Anna Juul tager det kedelige, søde menneskes parti. Men federe ville det være, hvis hun ikke reducerede folk til typer.

Kommentar. Hvorfor er det ikke litteraturforskernes job løbende at gøre os bindstærkt klogere på de bedste, helst levende digtere?

Anmeldelse: Toubab. Forfatterskoleeleven Nana Fatou debuterer med en digtsamling om en identitet, der er splittet mellem Danmark og Gambia. Det er ikke dårligt, men er det overhovedet digte?

Økofiktion. »Vil man beskytte verden, må man elske den.« Den engelske forfatter Ian McEwan forudser en fremtid præget af store ødelæggelser. Alligevel er han håbefuld på menneskehedens vegne.

Ahornsirup. Romance viser os, hvilken virkelighed vi flygter fra, og hvad vi længes mod. Lige nu er det nemt at finde en lykkelig slutning i Canada.

Østudvidelse. Anna Libak hævder, at vi skriver misvisende og ensidigt om Rusland og NATO. Men hun har ikke belæg for nogen af sine påstande.

Antikvariatet. At skjule ting er faktisk en kunst på højt niveau.

Forfatterglimt. Han blev forfatter, fordi han ville imponere sin far. Rune Skyum-Nielsen svarer på 20 spørgsmål.

Anmeldelse: Til havs. Fra stolt skipperfamilie til slaver af en grotesk udkantsturisme. Tyske Dörte Hansen skriver empatisk om et samfund efter storhedstiden.

Anmeldelse: Nye dyder. Amalie Langballe har skrevet en ærligt søgende bog, der på inciterende vis spejler et kriseramt liv i Bibelen.

Fortællende. Engang var hun smal og fornem, men så begyndte hun at skrive brede romaner. I dag holder Katrine Marie Guldager stand på dansk litteraturs affolkede midte.

Krimimesse. I to hæsblæsende dage mæsker vi os i ondskab, blod og hævn, trygge som vi er i et af verdens lykkeligste lande.