Anmeldelse: Til havs. Fra stolt skipperfamilie til slaver af en grotesk udkantsturisme. Tyske Dörte Hansen skriver empatisk om et samfund efter storhedstiden.
Den gamle ø og havet
Havet er hovedpersonen hos Dörte Hansen. Hendes meget læseværdige roman Til havs foregår på en ø syd for den dansk-tyske grænse, hvor havet er den urkraft og aktør, der har formet øfolkets liv og stadig gør det i dag med kystturismen som indtægt nummer et. Havet er det evige og allestedsværende, og i romanen bliver menneskers følelser, længsler og konflikter spejlet i dets forskellige tilstande: ro, storm, tidevand eller tåge.
Den nordtyske forfatter pointerer ganske fyndigt midt i romanen, at »alle ved, at havet hverken er godt eller ondt, men begge dele, en uberegnelig mor, som man elsker og frygter. Som vugger sine børn og mader dem, leger med dem og sommetider trækker dem ned på havbunden og æder dem«.
Del:



