Anmeldelse: Sød Tøs. Anna Juul tager det kedelige, søde menneskes parti. Men federe ville det være, hvis hun ikke reducerede folk til typer.
Forsvar for den underdanige
31-årige Anne er ifølge sin kæreste »for sød« til ham, og derfor slår han op med hende. Det sker på et julemarked, som er et oplagt sted for søde, hyggeorienterede mennesker at befinde sig. Men bag ordet sød gemmer der sig en ubekvem sandhed, som Anne er fuldstændig med på, nemlig at »alle ved, at sød er et andet ord for kedelig, når man bor i en storby«. Det er en sjov iagttagelse, den første af flere i Anna Juuls tredje roman, Sød Tøs. Og allerede i romanens begyndelsessætning falder dommen: »Objektivt set var Anne for kedelig til Carl.«
Sød Tøs er fortalt i tredje person, og den instans, der løbende gennem romanen redegør for Annes reaktioner og refleksioner, fremstår mere som et ondsindet overjeg end som en alvidende fortæller. Der kastes et granskende og ganske ofte dømmende blik på Anne, mens hun prøver det bedste, hun har lært, på at begå sig i livet som voksent menneske.
Del:


