Billede af Lasse Winther Jensen

Lasse Winther Jensen

(f. 1986) skriver om film og litteratur og om, hvordan internettet og den teknologiske udvikling forandrer verden. Uddannet i engelsk og nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet og har en ph.d. i amerikansk litteratur ved Hebrew University.

Seneste artikler fra Lasse Winther Jensen

  • Inden parfumetågen letter

    Anmeldelse: Her Private Hell. Nicolas Winding Refns nye film forfiner hans brand. Den er lutter cool overfladeæstetik og blottet for dramatisk gnist, men den er alligevel sært dragende.

  • Hvorfor dræber Meursault?

    Anmeldelse: Den fremmede. François Ozon har lavet den første seværdige filmatisering af Albert Camus’ klassiker. Alligevel burde han måske have ladet være.

  • Mellem himmel og jord

    Anmeldelse: Jeg var længe død. Karl Ove Knausgårds forfatterskab er præget af en splittelse mellem eminent essayistik og letfordøjelig fiktion. Men i sjette bind af Morgenstjerne-serien smelter de to udtryksformer sammen.

  • Eksistensens ritualer

    Hovedværker. I disse år får flere og flere øjnene op for den belgiske instruktør Chantal Akermans værk, der er meget mere end verdens bedste film og handler om de strukturer, der giver livet mening.

  • Et Palæstina uden jøder

    Anmeldelse: Palæstina 1936. Annemarie Jacirs imponerende iscenesættelse af den arabiske opstand i 1930ernes Palæstina er en historielektion fuld af forvrængninger og udeladelser.

  • Den lykkelige Sisyfos

    Anmeldelse. Coyote vs. Acme er egentlig en børnefilm. Men den føles som et forbudt vidnesbyrd, der med nød og næppe er undsluppet den moderne kapitalismes fangarme.

  • Bag den lukkede port

    Anmeldelse: To anklagere. Ukrainske Sergej Loznitsa er blandt tidens mest moralske filmskabere. Hans nye film er en rejse ind i totalitarismens hjerte, der får publikums blodtryk til at stige.

  • Tilbageblikkets kunst

    Anmeldelse: Autofiktion. Maestroen Pedro Almodóvar er færdig med at lave mesterværker. Autofiktion er en lille film, der ærligt konfronterer, hvad det vil sige at være aldrende kunstner.

  • Ingen sex i aften

    Anmeldelse. One Night Only er et af årets mere interessante amerikanske kulturprodukter. På den ene side en glimrende romantisk komedie og på den anden side et trist vidnesbyrd om en sippet, sexløs tid.

  • Nord er nord, og syd er syd

    Anmeldelse: Hana Korea. Frederik Sølberg debuterer overbevisende som spillefilmsinstruktør med et sensitivt portræt af det tragiske og uudgrundelige forhold mellem de to koreanske nationer.

  • Wokeuret ringer igen

    Crazy. Start-2020ernes identitetspolitik er tilbage i overskrifterne. Den handler mindre om social retfærdighed end om elitens forsøg på at udgrænse almindelige mennesker fra politik.

  • På kynismens alter

    Besudlet. Jason Ardays død er en tragisk konsekvens af de umenneskelige impulser, der er motoren i den digitale virkelighed.

  • De alt for unge mødre

    Anmeldelse: Young Mothers. Efter et årtis tomgang ryster Dardenne-brødrene endelig op i deres engang så revolutionerende udtryk. Young Mothers er et bevægende portræt af teenagemoderskabets sociale arv.

  • Nutidens voksne

    Anmeldelse: The Invite. Fire sublime skuespillere tilsættes et skarptskåret manuskript, stilsikker instruktion og en syrlig blanding af samtlige knaster i det moderne parforhold. Resultatet er en af årets bedste amerikanske voksenfilm.

  • Generation Z går til filmen

    Ønskestart. Årets to mest uventede biografsensationer er lavet af purunge instruktører, der baner vejen for en ny generation og en ny sensibilitet i Hollywood.

  • Mesteren og lærlingen

    Anmeldelse: Enzo. Laurent Cantet og Robin Campillo har i årtier skildret arbejde og identitet i deres filmsamarbejde. Enzo er undfanget af Cantet og færdiggjort af Campillo, og den aparte rollefordeling afspejler sig i en vægelsindet film.

  • Derfor d’Annunzio

    Patos. Gabriele d’Annunzio forenede en svulmende litterær æstetik med mellemkrigstidens mørkeste politiske energier. Siden blev han glemt, men nu kalder tiden igen på ham.

  • Kvinde med kamera

    Revolutionært. Sarah Maldorors filmkunst tog aktivt del i afkoloniseringen af Afrika, men frem for alt stråler den af evig appetit på livet og tillid til menneskets videbegær. I august kan instruktørens sjældent viste værk opleves i Cinemateket.

  • Kulturkamp uden kultur

    Uskønt. Hvorfor handler højrefløjens kultursyn udelukkende om, hvad kulturen ikke bør være? Er tidens konservative helt ligeglade med kunst og æstetik?

  • Mere interessant end verden

    Gådefuldt. Tommaso Landolfis fortællinger er et fabulerende vidnesbyrd om vores eksistentielle behov for litteratur – og kan nu omsider læses på dansk.

  • I gudernes vold

    Anmeldelse: The Odyssey. Christopher Nolans The Odyssey er en af alle tiders mest hypede storfilm. Anført af et fantastisk cast opfører den Homers epos med en selvsikker værdighed, der burde tilfredsstille alle forhåndsforventninger.

  • Her har I mig tilbage

    Nåde. 2026 er året, hvor forrige årtis cancellerede mænd gør comeback i offentligheden. I helgenkårende film, højreradikale selvtægtsfantasier og grænseoverskridende standup.

  • 1948 for evigt

    Fortidsvendt. Ghassan Kanafani har som få formet det palæstinensiske folks æstetiske og politiske selvbillede. Nu er hans hovedværker samlet i én udgivelse.

  • De sidste samuraier

    Mistro. Hvordan kan nogen forfatter tænke på andet end kunstig intelligens? AI har skabt et eksistentielt problem for alle, der lever gennem tekst.

  • Efter efter MeToo

    Anmeldelse: Vores løfte. Pernille Fischer Christensens comeback til dansk film afdækker samtlige gråzoner i en overgrebssag. Måske er vi stadig ikke færdige med at snakke om MeToo.

  • Tvunget pensum

    Læring. Kunstig intelligens må udfases af skolesystemet, så vi kan vende tilbage til det eneste, der får børn og unge til at lære noget: tvang.

  • Absolut gehør

    Anmeldelse: Miroirs No. 3. Tyske Christian Petzold er en af verdens førende filmskabere. I Miroirs No. 3 finder han ind til kernen af sin kunst.

  • Fremad mod fortiden

    Anmeldelse: Nirvanna the Band the Show the Movie. Matt Johnson har hele sit liv insisteret på humor, improvisation og kreative venskaber forankret i den anonyme metropol Toronto. Det har gjort det muligt for ham at genoplive biografkomedien.

  • Fremtiden er nu

    Anmeldelse: Disclosure Day. Hvad skal der blive af mennesket i en verden, hvor vi ikke længere er i centrum? Steven Spielberg stiller tidens mest presserende spørgsmål i sin triumferende tilbagevenden til sci-fi-filmen.

  • Usynlig intelligens

    Robotnatur. Kan man skildre kunstig intelligens på film? Steven Spielberg kunne for 25 år siden. Men nutidens film har vanskeligt ved at vise AI, som teknologien faktisk tager sig ud.