Siden starten på Donald Trumps anden præsidentperiode medførte et kulturelt vibeskifte, har der været relativt stille omkring woke. Fordi den politiske og kulturelle samtale i USA også determinerer, hvad vi taler om – og hvordan vi taler om det – i resten af verden, har forandringerne været mærkbare.

Amerikanske eliteinstitutioner har sat mange af deres identitetspolitiske initiativer på pause, og sprogpolitiet er på retræte. Også i Danmark har der været længere mellem woke udskejelser som busteaffæren på Kunstakademiet og offentlige diskussioner om, hvorvidt man bør sige slavegjort i stedet for slave.