I disse solbeskinnede forårsdage, hvor butikscentrene genåbner, restauranterne snart følger trop, og sundhedsmyndighederne har skænket os en ekstra meter, kan det næsten føles, som om vores gammelkendte liv er ved at vende tilbage.

Man behøver dog kun at kaste et blik på den triste liste over afgange og ankomster i Københavns Lufthavn eller lægge vejen forbi den dansk-tyske grænse for at blive bragt ud af den besnærende illusion. De fleste af os er stadig naglet fast til nationalstaten. EUs højt besungne frie bevægelighed er fortsat højst gangbesværet, om end Tyskland og Kommissionen barsler med krykker til sommeren. Og når vi på et tidspunkt kan løse billet til omverdenen igen, vil den på mange måder tage sig ganske fremmedartet ud. Hvilken verden vil vi da bevæge os ud i?

De uvante tiltag vil melde sig allerede i lufthavnen. Blandt de mest eksotiske muligheder, man måske vil støde på, er en desinficeringsmaskine – en slags højteknologisk bås udstyret med en spray, der på 40 sekunder skulle kunne gøre det af med bakterier og virus på en persons tøj og hud. Den testes i Hongkongs lufthavn og er i første omgang tiltænkt ansatte med sundhedsopgaver, har lufthavnen meddelt.

I London annoncerede Heathrow i sidste uge, at man som led i indsatsen mod COVID-19 vil afprøve kamerasystemer, der kan måle temperaturen på folk, som bevæger sig gennem lufthavnen. Og i USA opfordrede flyselskabernes brancheforening Airlines for America for nylig de føderale myndigheder til at måle rejsendes temperatur som led i nye sikkerhedsforanstaltninger i lufthavnene. Når passagerer endelig får lov at bevæge sig ombord på flyet, kan de desuden indstille sig på at iføre sig maske – et remedie, som de store selskaber Lufthansa, KLM og AirFrance nu har gjort obligatorisk på deres rejser.

Når man ankommer til sin destination, kan man meget vel se frem til at få taget en coronatest, hvis man ikke selv har medbragt bevis på sin virusfri forfatning. I Wiens lufthavn kan tilrejsende passagerer uden den fornødne attest i bagagen i dag lægge 190 euro for en test og dermed undgå 14 dages karantæne. Og Island annoncerede i denne uge, at man senest 15. juni vil tilbyde indrejsende i den internationale Keflavik-lufthavn coronatests som et alternativ til karantæne. Efter planen skal udgiften i første omgang dækkes af den islandske stat, men senere tilbagebetales af den rejsende, rapporterer AFP.

Krav om at fremlægge negative test-resultater kan meget vel blive mere udbredt, vurderer Michael Svane, direktør i brancheforeningen Dansk Luftfart. Det samme gælder maskepåbuddet i luften:

»Vi kommer nok i høj grad til at se masker vinde frem. Jeg tror, at stort set alle flyselskaber efterhånden vil melde ud med det,« siger han til Weekendavisen.

Immunitetspasset

Behovet for tiltag, der på sigt kan muliggøre øget international rejseaktivitet, har fået røster i flybranchen til at pege på ideen om et såkaldt immunitetspas, som kan tildeles personer, der har været smittet med coronavirus og udviklet antistoffer.

»Vi har brug for en vaccine, et immunitetspas eller en effektiv COVID-19-test, der kan foretages i stor skala,« lød det for nylig fra Alexandre de Juniac, direktør for IATA, flyselskabernes internationale sammenslutning.

Et pas af denne art er især blevet drøftet i Storbritannien, hvor sundhedsminister Matt Hancock i starten af april erklærede sig stærkt interesseret i ideen, som kunne gøre det muligt for folk med antistoffer at genoptage arbejdet hurtigere. Og Guardian rapporterede sidste mandag, at teknologifirmaer »er i samtaler med ministre om at skabe sundhedspas, der kan hjælpe briter med at vende sikkert tilbage på arbejde«.

Det vil også være en mulighed at koble en persons sundhedsoplysninger til et biometrisk pas og på den måde åbne for sikre rejser mellem stater, vurderer Raj Muttukrishnan, leder af Institut for Cybersikkerhed ved City University of London.

»Jeg kan ikke se, hvordan lande ellers kan lukke folk ind,« siger professoren til Weekendavisen. »Jeg tror, at det her vil blive et krav i mange lande inden for de næste seks måneder, som gør det muligt at lade besøgende og turister rejse ind.«

Tanken om immunitetspas er imidlertid omstridt. WHO har advaret om, at tilstedeværelsen af antistoffer ikke nødvendigvis er ensbetydende med immunitet over for ny COVID-19-smitte, ligesom mange antistof-tests ikke er tilstrækkeligt pålidelige. Og det er endnu uvist, hvad den britiske regerings overvejelser vil føre til.

Alligevel bør ideen om en form for helbredskort ikke bare afskrives, mener Rifat Atun, professor i globale sundhedssystemer ved Harvard.

»Immunitetspas er nok det forkerte navn, da vi ikke kender graden og varigheden af immuniteten,« siger han.

»Men ser vi på andre virus som SARS og MERS, tyder vores vidensgrundlag på, at man udvikler en form for immunitet, der varer op til et år eller længere. Så vi bliver nødt til at monitorere folk, der får antistof-tests, og eksempelvis gentage den hver tredje måned for at se, om de bevarer samme grad af immunitet.«

{embedded type="node/bondquotes" id="32596"}

Hvis man udvikler et helbredscertifikat til personer med antistoffer, kunne man eksempelvis lade dem tage på arbejde hver dag og under færre restriktioner end andre, som er mere udsatte, anfører Harvard-professoren: »Der er selvfølgelig etiske spørgsmål forbundet med det, og hvert land må afgøre, hvad der er acceptabelt for befolkningen.«

Helbredscertifikater baseret på antistof-tests kan i princippet også bane vej for øget international rejseaktivitet, om end stater nok vil gå varsomt frem, bemærker professoren:

»Spørgsmålet er, om et land vil tillade millioner af mennesker at rejse ind, når vi ikke rigtig kender immunitetens omfang. Men efterhånden som vi finder ud af mere, kunne det være en mulighed, indtil en vaccine bliver udviklet.«

Sandsynligvis er det kun relativt beskedne andele af landenes befolkninger, som p.t. har haft coronavirus. Det kunne tale for, at et eventuelt pas eller helbredscertifikat baseres på flere faktorer end antistof-tests.

Raj Muttukrishnan fra City University ser for sig, at lande vil lave risikoprofiler for rejsende ud fra, om de eksempelvis er testet negativ for COVID-19 for nylig eller kommer fra et hårdt ramt område. I Europa kunne man i princippet også gøre brug af oplysninger indsamlet via sporings-apps.

»Der er en masse privatlivsudfordringer angående adgang til folks data,« erkender Muttukrishnan.

»Men vi må finde en ny normal for at kunne leve, og jeg tror, den ser sådan her ud. Vi må acceptere visse forhold i livet og bevæge os fremad uden at bekymre os for meget om vores privatliv. Ellers er vi nødt til at blive derhjemme og lave ingenting.«

På med masken

Når man som fremtidig rejsende omsider slippes ud af lufthavnen og bevæger sig videre, vil tingene heller ikke være, som man er vant til fra udlandsture førhen.

Eksempelvis er det ikke givet, at man får lov til at smide masken, når man er landet. Danmark tilhører en stadig mindre klub af lande, der hverken anbefaler eller kræver, at man ifører sig maske på offentlige steder.

Fører ens rejse til byer som Paris eller Berlin, vil det være påkrævet, at man bærer maske i den offentlige transport og i butikker.

Bevæger man sig ind i den parisiske metro uden maske, kan man forvente en bøde, hvis man bliver opdaget af en kontrollør.

Også i Holland og Storbritannien, hvor myndighederne indtil for ganske nylig havde samme syn på masker som de danske sundhedsmyndigheder, har man i sidste uge skiftet spor.

I Storbritannien anbefaler man nu masker i offentlig transport og i mindre butikker, hvor det er svært at holde afstand. I Holland er det påkrævet i offentlig transport.

»De lande, der af erfaring har lært, at masker virker for at holde smittetrykket nede, kan blive mere varsomme med at tillade indrejsende fra lande, hvor man ikke går med masker. De vil kunne ses som en risiko,« siger Dekai Wu, forsker ved Berkeley og professor i datalogi ved Hong Kong University of Science and Technology til Weekendavisen fra Hongkong.

Wu fortæller også, at man næppe vil blive budt velkommen med åbne arme, hvis man som maskeløs dansker vælger at besøge Hongkong, når der igen åbnes for turister.

»Hvis jeg går ind til byen uden maske, vil folk stirre på mig og tænke, hvor hensynsløs jeg er,« siger han og forklarer, at det er det samme i de fleste østasiatiske lande.

Hygge bag plexiglas

Hvordan vil det så se ud, når man ankommer til hotellet stadig iført sin maske og skal til at nyde ferien?

Muligvis vil kun hvert andet værelse på hotellet være lejet ud for at øge afstanden mellem gæsterne, sådan som man har diskuteret at gøre i flere tyske delstater.

Rengøringen vil til gengæld være mere grundig end normalt, mens der næppe vil blive tilbudt nogen morgenmadsbuffet. Det vurderer Ulf Sonntag, analytiker ved Institut for Turismeforskning (NIT) i Kiel.

Når man skal ud at spise om aftenen, vil tingene heller ikke være som normalt.

»Her i Tyskland taler restauranterne om, at man skal reservere bord på forhånd og ikke bare kan komme ind fra gaden. Der vil kun være halvt så mange borde og en begrænsning på antallet af gæster. Nogle restauranter er allerede begyndt at nægte folk selv at vælge tidspunktet, de vil spise, men i stedet give dem fastlagte tidsrum, man kan vælge imellem,« fortæller han.

I Amsterdam reklamerer en restaurant allerede med at have opstillet små drivhuse omkring hvert bord for gæster, der spiser udenfor. I flere østasiatiske lande som Taiwan, Sydkorea og Hongkong er flere restauranter og kantiner begyndt at sætte plexiglasplader op mellem de spisende for at nedbringe smittefaren.

Selv på stranden vil man muligvis risikere at sidde bag plexiglas. Sonntag fortæller, at han har set italienske tegninger for en sådan løsning til de mest populære strande. Om de ender med at blive til virkelighed, er han dog ikke så sikker på. Lige nu flyver det med ideer til, hvordan turismen skal klare sig i coronakrisen.

»Problemet er, at der ikke er nogen nemme løsninger, og ingen aner, hvad der virker. Til sommer vil man prøve forskellige ting, og i løbet af sommeren vil vi se de bedste løsninger på de her problemer,« siger han.

Muligvis vil de øgede udfordringer ved at flyve også betyde, at mange i stedet tager bilen.

Selv havde han planlagt en sommerhustur til Jylland i næste uge, men tvivler på, at de danske grænser når at åbne inden. Også selvom Tyskland i denne uge meddelte, at de er rede til at åbne deres side af grænsen til Danmark.

Selvom meget ude i verden vil være mere fremmedartet, når vi får lov at rejse ud, vil andre ting til gengæld virke mere hjemlige. I flere europæiske storbyer finder man i disse måneder løsninger på, hvordan folk skal kunne transportere sig rundt, nu hvor der skal være færre passagerer i den kollektive trafik. Og da der ikke er plads på vejene til, at folk i stedet tager bilen, hvis de overhovedet ejer sådan en, er en række europæiske storbyer begyndt at satse mere på cyklisme.

I Storbritannien har cykelhandlere set en eksplosiv vækst i efterspørgslen, og flere forhandlere har svært ved at følge med.

I sidste uge besluttede regeringen at investere to milliarder pund i bedre forhold for de bløde trafikanter.

Billedet er det samme i flere vesteuropæiske lande, hvor byer som Milano, Berlin og Paris planlægger nye omfattende cykelruter.

Hvis charterrejser virker mindre tiltalende fremover, ligner cykelferie et oplagt alternativ.

Læs også: Eksperter tror ikke på, at regeringen stadig følger en afbødningsstrategi, selv om det står i genåbningsaftalen: »Grønne grafer, hvide telte«

Læs også Lone Franks essay om den intense opmærksomhed, vi giver COVID-19: »Døden skal have en årsag«

Læs også Anna Libaks kommentar om, at henved 300.000 mennesker er foreløbig døde af COVID-19t. Men millioner vil dø af reaktionen på den: »Angst smitter«

Søren K. Villemoes

Kontekst