En solidaritetserklæring med en dræbt lærer blev hurtigt til dødsens alvor for en lektor ved en professionshøjskole et sted i kongeriget. I et opslag på Facebook forrige lørdag udtrykte hun sin støtte til den myrdede franske lærer Samuel Paty ved at dele Jyllands-Postens Muhammed-tegninger og erklære, at hun havde til hensigt at vise dem i sin undervisning. Der gik ikke længe, før kommentarsporet tog en ubehagelig drejning.

»Det gjorde et dybt indtryk på mig, at en lærer, en underviser-kollega, var blevet dræbt for at vise tegninger af profeten Muhammed. Så opslaget var i sympati med ham. Og fordi jeg synes, det er et stort problem, hvis ikke man som underviser har friheden til at undervise i alt, man finder relevant,« siger lektoren til Weekendavisen.

Lektoren ønsker at være anonym, da reaktionerne på hendes opslag har gjort hende bange. Efter nogle timer var hendes opslag delt over 40 gange, og de ellers i starten så støttende kommentarer skiftede tone og blev tiltagende hånende. Eksempelvis:

»Du er en lille svin.« »Du er bare en foragtelig hund, jeg håber også at høre dårlige nyheder om dig« og »helloo slet de billeder nu .jeg siger det for din egne skyld«.

I indbakken kom der mange beskeder, nogle af dem var længere tirader, andre var links til prædikener med skriftlærde imamer, men der var også trusler fra profiler med arabisk baggrund, fortæller hun. Efter råd fra politiet tog hun skærmbilleder af tråden og slettede sit opslag. Lokalpolitiet bragte truslerne videre til PET, som lektoren siden hen har været i løbende kontakt med. Adspurgt om hun har tænkt sig fremover at bruge tegningerne i sin undervisning, lyder hendes klare svar: Nej.

»Du må meget gerne nævne i artiklen, at jeg ikke vil bruge dem,« understreger hun uden at give udtryk for, at dette kursskifte skulle skyldes en pludselig erkendelse af tegningernes krænkende karakter. Hun er bekymret for sin sikkerhed og spår heller ikke tegningerne nogen fremtrædende placering i andres undervisning.

»Jeg tror ikke, at der er nogen undervisere, der tør vise dem længere. Der er selvfølgelig enkelte, der er stået frem og har sagt, at de vil fortsætte med at gøre det. Det er meget modigt, synes jeg. Men det er nok enkeltstående tilfælde. Generelt tror jeg ikke, at man vil bruge dem i undervisningen mere,« siger hun.

En af de lærere, der på det seneste er trådt frem og har sagt, at de fortsat vil bruge tegningerne i deres undervisning, er skolelærer og medlem af Dansk Folkeparti Jannie Bøgh. Siden mordet på Samuel Paty har hun forsvaret brugen af tegningerne i B.T., Aftenshowet på DR1 og P1 Debat.

»Jeg har brugt dem i undervisningen i mange år, lige siden Muhammed-krisen, og jeg har ikke fået nogen reaktioner på det hverken fra børn eller forældre. Det er først nu, efter at jeg har været fremme i offentligheden med, at jeg bruger tegningerne i undervisningen, at reaktionerne er kommet,« siger Jannie Bøgh, der senest viste sine elever tegningerne kort før sommerferien.

Efter rundturen i medierne har hun også modtaget trusler. Hun beskriver Facebook-beskeder, der virker til at komme fra udenlandske profiler. I hendes tilfælde fra hvad der muligvis er falske profiler med bopæl i Mellemøsten. Hun har givet dem videre til politiet. Oplevelsen har dog ikke ændret hendes holdning.

»Jeg prøver at tage det stille og roligt omkring det. Det skal ikke afspore debatten. Det er vigtigt, at vi tager denne vigtige diskussion i stedet for, at det hele skal handle om frygt og skræk. Jeg har besluttet med mig selv, at princippet vægter højere end min personlige frygt, så jeg prøver ikke at have så meget fokus på det,« siger hun.

Bøghs udtalelser i offentligheden er ikke faldet i god jord hos alle på hendes skole. En mor til en elev på samme skole, der ikke ønsker sit navn nævnt, fortæller til Weekendavisen, at hun ikke mener, at Bøgh med sine udtalelser lever op til sit ansvar som lærer:

»Hun må selvfølgelig gerne ytre sig, men at stå frem og fortsætte diskussionen, efter det har taget en grim drejning, og en lærer er blevet truet, forstår jeg ikke. Mange kalder hende modig. Det ord vil jeg ikke bruge. Jeg synes, at hun sætter hele skolen på spil, ikke bare sig selv. Jeg bliver rigtig utryg på mine børns vegne. Det kommer faktisk til at betyde noget, både for børnene, lærerne og forældrene. Skal vi nu være nervøse for, at der kommer angreb på skolen?« spørger hun.

Hadbeskeder

Der fulgte også voldsomme reaktioner i kølvandet på udtalelser, som en gymnasielærer var fremme med i sidste uge. I en avis udtrykte læreren, der ikke længere ønsker sit navn nævnt i forbindelse med debatten, det samme synspunkt som Jannie Bøgh og lektoren fra professionshøjskolen.

»Jeg har tidligere brugt dem i min undervisning, hvis de passer ind. Jeg viser dem ikke bare for at vise dem. Der skal være en faglig grund. Efter mordet i Paris var det eneste, der fyldte i radioen, hvem Frank Jensen havde slikket i ørerne, men jeg syntes, at det her var vigtigere. Jeg kan sætte mig i Samuel Patys sted som lærer, og også som en der underviser i et område med mange muslimer,« fortæller hun.

Hun har en enkelt gang for fem år siden oplevet, at en håndfuld elever forlod lokalet, da tegningerne blev vist. Men ellers har hun ikke oplevet problemer med at bruge tegningerne i forbindelse med sit arbejde.

Efter hendes udtalelser i medierne har hun modtaget hadbeskeder fra, hvad hun beskriver som »suspekte typer« på Facebook, hvor der stod ting som »dansk luder kælling« og »blege kvinde du ved intet om islam«. Beskederne har ikke haft karakter af trusler, men oplevelsen har gjort, at hun ikke ønsker at optræde med navn i medierne. Hun har dog stadig tænkt sig at bruge tegningerne i sin undervisning.

»Jeg er egentlig ikke bange til hverdag. Men jeg kunne godt ønske mig, at nogen på et højere niveau sagde, at vi selvfølgelig skal kunne vise tegningerne i vores undervisning,« siger gymnasielæreren.

En VUC-lærer, som Weekendavisen har talt med, oplevede også at få det, hun kalder for »underlige beskeder« i sin indbakke, da hun kommenterede lektoren fra professionshøjskolens opslag til støtte for Samuel Paty.

»De skrev ting som: ‘Hvor er det, du arbejder?’ ‘Har du tænkt dig ordentligt om?’ Dum som jeg er, slettede jeg dem og blokerede deres profiler. Det gør jeg ikke fremover. Men jeg blev meget bange. Det er fuldstændig vildt, hvad der foregår i kroppen, når man modtager sådan noget. Man tør ikke blande sig i debatten,« siger hun.

VUC-læreren beskriver, hvordan hun så sent som i denne uge oplevede uro i en time, hvor hun viste DR-dokumentaren De forbandede tegninger fra 2007. Kursister forlod lokalet og klagede til ledelsen over fremvisningen. Rektoren på den pågældende VUC har bekræftet episoden over for Weekendavisen.

Tvetunget udtalelse

Rektor på Københavns Professionshøjskole Stefan Hermann er bekymret for den utryghed, mordet i Paris har skabt blandt undervisere i Danmark.

»Det er en ny zone af ytringsfriheden, der angribes nu. Det er ikke alene et mord på en borger, men på selve den institution og de autoriteter, der lærer vores børn og unge at leve et liv i frihed og demokrati,« siger Stefan Hermann.

»Det, der slår mig som ekstra afsindigt ved dette mord, er, at offeret er en underviser, der ingen intentioner havde om at gøre forskel på nogen eller sætte skel mellem elever, eller om at håne eller nedgøre dem, men om at gøre dem til borgere og oplyse dem. Som rektor for en institution, der uddanner tusindvis af pædagoger og skolelærere, der skal ud og varetage den opgave, er det vigtigt for mig, at de ved, at de har samfundets og ledelsens opbakning til at gøre det,« siger han.

Rektor Stefan Hermann mener ikke, at det er blevet meldt klart nok ud fra politikere og skoleledere, at samfundet står bag lærerne.

»Jeg er blevet lidt anfægtet af, at der har været så stille omkring det her. Og at der har været så meget utydelighed både fra politikere og skoleledere. Skolelederforeningen er den eneste, der har været tydelig. Her har formand Claus Hjortdal sagt, at man ikke skal bruge de tegninger. Det er til at forstå. For Danmarks Lærerforening og de andre har det været svært at se, hvor de står. Der er stor forskel på at sige, som de gør, at lærerne selv må bestemme, hvilket materiale der undervises i, og så sige, at man stiller sig urokkeligt bag dem og deres ret til at oplyse og danne eleverne. Mig bekendt har undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil ikke sagt et ord om truslerne mod en underviser på en professionshøjskole. Det samme gælder hendes kollega Ane Halsboe-Jørgensen. Lærerne skal vide, at samfundet og ledelsen står bag dem,« siger han og kalder de andre lærerforeningers udtalelser i forbindelse med mordet for »tvetunget«.

»Man sender regningen og risikoen ned til den enkelte lærer. Som samfund skal vi stå på mål for, at en underviser til enhver tid skal kunne bruge det materiale, der tjener undervisningen. Vi skal ikke sige, at vi ikke har en holdning, men de kan gøre, som de vil. Så er det læreren og skolen alene, der skal stå over for risikoen og presset,« siger rektor Stefan Hermann.

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen kan ikke genkende Hermanns kritik.

»Det må aldrig blive frygten for vold eller trusler, der dikterer, hvordan lærerne underviser. Det har jeg understreget gentagne gange i medierne de seneste uger. Og som samfund har vi en kollektiv opgave i at stå bag lærerne og støtte op om deres frihed til at træffe faglige vurderinger og bruge det materiale, der giver mening i den konkrete undervisningssituation,« skriver han i et svar til Weekendavisen.

Uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) understreger, at regeringen tager vold og trusler mod undervisere meget alvorligt:

»Regeringen kommer ikke til at blande sig i, hvilke materialer lærerne vælger at bruge. Men jeg vil sige meget klart, at det aldrig må være et problem at bruge tegningerne i undervisningen. Problemet er derimod, at nogle bruger vold og trusler til at forsøge at begrænse vores ytringsfrihed. Det kan og vil vi aldrig acceptere,« siger hun i et skriftligt svar.

Søren K. Villemoes

Kontrakt­brud

Kontraktbrud