Denne artikel var dagens udvalgte artikel i nyhedsbrevet Dagens Weekendavisen. Læs mere og tilmeld Dem nyhedsbrevet her.

Var den prisvindende krigsfotograf Jan Grarup soldat eller journalist, spurgte mange, efter at han 30. juli i et opsigtsvækkende interview i Politiken kunne fortælle om, hvordan han havde affyret en mortérgranat mod russiske soldater. Nu er spørgsmålet snarere, om han er nogen af delene, eller om han har pyntet på sandheden.

I artiklen fra 30. juli havde Grarup noget at sige, som han vidste ville få ham i problemer.

»Men jeg gider ikke lyve omkring det. Jeg bliver nødt til at vise, hvem jeg er,« sagde han. Herefter fortalte han om, hvordan han var sammen med ukrainske soldater nær frontlinjen til Bakhmut, da en af dem rakte Grarup en mortérgranat.

»‘Har du ikke et budskab,’ spurgte de ham. Fra Anna og Yullia, skrev han på mortérgranaten. Han placerede den i mortérrøret, som straks sendte den afsted mod russerne.«

Historien vakte opsigt i journalistkredse, da man ikke skal deltage i krigshandlinger som journalist. Men nu viser det sig, at Grarup aldrig affyrede mortérgranaten.

»Det er ikke mig, der fysisk affyrer den. Det er mig, der skriver på den og sætter en spændstreng på, men det er en soldat, der sætter en prop på og putter den i røret,« fortæller Jan Grarup til Weekendavisen.

Selv anser han forskellen mellem at affyre granaten og skrive på den som en »teknisk detalje«.

Historien om granaten er ikke den eneste unøjagtighed, han har videregivet til dagbladet Politiken. Den 1. juli kunne avisen fortælle, at Jan Grarup befandt sig på restaurant Ria Pizza i Kramatorsk 27. juni, blot tre timer inden stedet blev angrebet med to russiske missiler. Der er to omkomne fra denne hændelse, to 14-årige tvillinger, hvis navne han hævder at have skrevet på mortérgranaten. Men Grarup var ikke på restaurant Ria den dag. Det fortæller han til Weekendavisen.

»Det er forkert. Jeg var der dagen før. Tidspunktet er korrekt, men datoen er forkert. Efter at jeg var der, så tager vi til frontlinjen, hvor vi skal embeddes. Så kører man på fly mode på telefonen. Jeg var der i 36 timer. Da jeg får kontakt igen, ser jeg, at stedet er bombet. Det er en faktuel fejl. Jeg har fået det galt i mine noter,« siger Grarup til Weekendavisen.

{embedded type="node/custom_code_html" id="48233"}

Pudsigheder

Der er dog en række oplysninger, som Grarup fortæller i artiklen til Politiken, der er pudsige. Han fortæller, at der ved et nabobord sad en gruppe colombianere, som var rejst til byen for at berette om krigens udvikling. Og at han mødte en ung kvindelig fotojournalist og en journalist fra det franske nyhedsmedie France 24.

Læser man artikler fra internationale medier, kan man hurtigt konstatere, at samme persongalleri befandt sig på restauranten, da den blev angrebet. Altså dagen efter, at Grarup nu hævder, at han var der. På angrebstidspunktet cirka klokken 19.30 den 27. juni befandt tre colombianere sig omkring et bord. Der er tale om politikeren Sergio Jaramillo, forfatteren Héctor Abad Faciolince og en colombiansk journalist, der blandt andet arbejder for France 24 ved navn Catalina Gomez Angel. Der var også en kvindelig fotojournalist til stede ved navn Anastasia Taylor-Lind. Disse folk optræder i adskillige nyhedshistorier om angrebet. Men nu er Grarup i tvivl om, hvorvidt han selv mødte dette persongalleri på Ria Pizza.

»Jeg ved ikke, om de var colombianere. Jeg kommer på Ria sammen med de to fiksere (lokale assistenter, red.). På nabobordet hilser de på nogle, de kender, og de giver hånd, og jeg hilser også. Det bliver i min verden til, at det er dem (colombianerne, red.).«

– Hvem var journalisten fra France 24, som du hævder at have mødt på restauranten?

»Det var Anastasia Taylor-Lind, men hende mødte jeg på et andet tidspunkt i Kramatorsk,« svarer Grarup.

– Tidligere i dag talte jeg med Anastasia Taylor-Lind, og hun nægter at have mødt dig i Kramatorsk i juni.

»Vi mødtes på en tankstation, der blev bombet om formiddagen samme dag,« siger Grarup.

– Du omtaler også, at du møder en kvindelig fotojournalist på restauranten, hvem er det?

»Det må være den samme person.«

Det virker noget pudsigt, at der dagen forinden, hvor Grarup var der, skulle have siddet en gruppe colombianere, en journalist fra France 24 og en kvindelig fotojournalist på samme restaurant, som flere medier kunne berette var til stede, da missilerne ramte – 27 timer senere. Adspurgt om disse forhold svarer Grarup:

»Det må være en form for forskydelse. Jeg er helt overbevist om, at vi møder Anastasia Taylor-Lind på en tankstation, der bombes samme dag. Jeg er blevet forelagt af mine fiksere, at vi møder hende tidligere på dagen. Det bord, vi hilser på, det er også min fejl. Det er en tidsforskydelse.«

Weekendavisen har efterfølgende kontaktet Anastasia Taylor-Lind, der kategorisk afviser at have mødt Grarup i Ukraine.

Jan Grarup oplyser til Weekendavisen, at Politiken i dag har meddelt ham, at samarbejdet mellem ham og avisen er ophørt, og at det skyldes både faktuelle fejl, og at han i Ukraine er blevet en aktør frem for en observatør. Det fremgår af en kort pressemeddelelse fra Politiken, at ophøret skyldes, at Jan Grarup er kommet med »fejlagtige oplysninger i reportager fra Ukraine«.

Artiklen er blevet løbende opdateret.

Søren K. Villemoes

Problemet med Gaden