Tynde teorier

Ukrainerne stod bag bombningen af Nord Stream i september 2022. Det kan der ikke længere være megen meningsfuld tvivl om. Journalisten Bojan Pancevski er aktuel med en ny bog om sprængningen, der i detaljer fortæller om den ukrainske operation, mens en ukrainsk mand sidder varetægtsfængslet i Tyskland sigtet for at have deltaget i aktionen.

Siden som minimum august 2024, hvor Pancevski skrev en opsigtsvækkende artikel i The Wall Street Journal med kilder i det ukrainske sikkerhedsapparat, har det været den eneste konkrete, seriøse teori. Ja, egentlig var det allerede den mest sandsynlige teori fra marts 2023, da aviser som Die Zeit kunne afsløre, at den tyske efterforskning havde Ukraine som hovedmistænkt.

Allerede dengang kunne vi se konturerne af det, der sandsynligvis er sandheden om sprængningen (med det lille forbehold, at der endnu ikke er faldet dom): Sabotagen blev udført af en specialtrænet ukrainsk dykkerenhed, der hoppede i havet fra en lejet sejlbåd.

Alligevel blev det længe afvist af danske eksperter. Selv skrev jeg en artikel i marts 2023, hvor jeg spurgte sikkerhedsanalytiker Jacob Kaarsbo, der ikke var i tvivl: »To dykkere på en lystbåd kan ikke udføre den operation,« lød det kontante svar. I stedet mente han, at Rusland måtte stå bag. Det holdt han fast i. I august sidste år, da en ukrainsk mand var anholdt, udtalte han til Radio IIII: »Det faktum, at det er en ukrainsk mand, der er blevet anholdt, siger os lige akkurat nul om, hvem der står bag.«

Forsvarsakademiets militæranalytiker Anders Puck Nielsen havde samme synspunkt. I maj sidste år skrev han på det sociale medie Bluesky: »Det mest fascinerende ved Nord Stream-sabotagen er stadig, hvor mange journalister der er villige til at tro, at den blev sprængt af dykkere fra en sejlbåd.« Det mener han tilsyneladende stadig. Til Berlingske udtalte han tirsdag: »Min teori har gennem lang tid været, at det simpelthen er dækhistorien, som journalisterne en masse er løbet efter. Og at en af dem nu har skrevet en hel bog om det, ændrer jo egentlig ikke på det.«

Selvom Jacob Kaarsbo er mere åben for at have taget fejl, sår han fortsat tvivl om, at Ukraine stod bag. Onsdag skrev han på Facebook: »I løbet af de sidste snart fire år har jeg hørt det gentaget igen og igen, at Ukraine havde motiv til det. Det er kort og godt forkert. Enkeltpersoner kan have gjort det ud fra et nationalistisk motiv, men en egentlig ukrainsk interesse i at sprænge rørene var der ikke.«

Det er en besynderlig position at forsvare. Selvfølgelig havde Ukraine et indlysende motiv til at udføre sabotagen: Rusland havde stoppet for gassen til Tyskland, så de kunne anvende den som politisk pressionsmiddel. Ved at sprænge rørledningen fjernede ukrainerne dette kort fra russerne og gjorde det sværere for de kræfter i Tyskland, der så længselsfuldt efter billig russisk gas, at få deres vilje.

Det er et vilkår, at man tager fejl. Det sker for alle, selv de bedste. Det er dog påfaldende, hvor stædigt begge har holdt – og holder – fast i deres stadig tyndere teori.