Jurnalister billede

Anders Boas

(f. 1982) er journalist og skriver især om forskning, der udfordrer vedtagne sandheder, og om politik og ideologi, der pynter sig med videnskab. Anders har en kandidatgrad i journalistik fra Roskilde Universitet på baggrund af studier i Journalistik og Musikvidenskab (Københavns Universitet).
Forspring. Nej, lillebrødre er ikke specielt rebelske og storesøstre ej særligt irriterende. Placeringen i søskenderækken påvirker ikke vores personlighed, men har alligevel betydning for det liv, vi får.

Den der kommer først

Den der kommer først Af Anders Boas

Uanset om man elsker eller hader dem, er ingen mere oplagt at sammenligne sig med end sine søskende. Vi analyserer hierarkiet og forklarer alskens særheder med nummeret i flokken: Typisk storesøster, udpræget mellembarn, en rigtig lillebror. Har man ingen søskende, må dét være forklaringen: klassisk enebarn.

Siden psykologiens barndom har man stridslystent debatteret, hvorvidt den førstefødte har en anden personlighed end de næste i rækken. Allerede Freud (førstefødt) skændtes med sin kollega Alfred Adler (nummer to) om, hvorvidt første- eller andenfødte havde flest psykiske problemer, og debatten fortsatte lystigt ind i det nye årtusind. Men i 2015 kunne to personlighedspsykologer i en leder i det fornemme videnskabelige tidsskrift PNAS erklære debatten om søskendeposition og personlighed for lukket én gang for alle. Uanset hvor grundigt man granskede de store datasæt, lod der ikke til at være nogen nævneværdig forskel på førstefødte og småsøskende.

Netop som personlighedspsykologerne efter mere end 100 års strid havde begravet debatten, kunne økonomer grave den op igen med en række studier, der viser ret store forskelle på, hvordan det går små- og storesøskende i livet.

Første tegn kom i 2005, hvor et studie af hele den norske befolkning kunne vise, at førstefødte fik markant mere uddannelse, højere lønninger, færre teenagegraviditeter etcetera. Senere fandt samme forskere, at førstefødte scorede lidt højere i IQ-test.

I januarnummeret af Journal of Labour Economics er det igen de små, der taber i lotteriet. Her har en gruppe økonomer fra Danmark og USA fundet, at småbrødre fra Danmark og Florida har markant større risiko for at havne i problemer.

I Danmark har de kigget på risikoen for fængslinger, domme og lignende, og i Florida kigger de på kontakt med ungdomsretssystemet og sanktioner for alvorlige adfærdsproblemer i skolen.

Selv når økonomerne sammenlignede børn fra samme familie, var de førstefødte systematisk mindre tilbøjelige til at have haft problemer end nummer to i rækken. Heldigvis er det ikke så stor en del af en ungdomsårgang, der er kriminelle, men ifølge forskerne er den forøgede risiko alligevel markant:

»Hvis man for eksempel ser på domme i Danmark, når drengene er 16 år gamle, er den andenfødte omkring 35 procent mere tilbøjelig til at få en dom end den ældre bror, og hele 88 procent mere tilbøjelig til at få en fængselsdom,« siger David Figlio, der er professor og dekan for School of Education and Social Policy på Northwestern University i USA og en af forskerne bag studiet.

»Det synes jeg er nogle ret høje tal, og man skal huske, at det er ret alvorlige ting. Vi vil ikke have, vores børn skal have domme eller i fængsel. Hvis vi ved, at nummer to i den samme familie med de samme forældre er så meget mere tilbøjelige til at opleve de her meget alvorlige ting, føles det for mig som en stor ting.«

De amerikanske data peger i den samme retning: flere problemer hos småbrødrene. Det antyder ifølge Figlio, at der er noget universelt på spil.

»Både Danmark og Florida er højtudviklede samfund, og folk har forholdsvis høje indtægter, men det er samtidig to meget forskellige kulturer med meget forskellige sociale sikkerhedsnet. Når vi ser de samme mønstre i to så forskellige miljøer, begynder vi for alvor at tro på, at det ikke blot handler om den måde, hvorpå mennesker specifikt fungerer i familier i Florida eller Danmark,« siger David Figlio.

Figlio og kollegerne finder i lighed med en række tidligere studier, at de førstefødte ikke har bedre helbred ved fødslen. Men fordi resultaterne er ret ens på tværs af forskellige typer familier, mener han alligevel, at forklaringen skal findes i ting, der er om ikke biologiske, så i hvert fald mere eller mindre givet fra fødslen.

For at finde ud af, hvordan forskellen opstår, bruger forskerne udelukkelsesmetoden: De førstefødte går ikke i bedre skoler, de begynder ikke tidligere i skole, og der er heller ikke nogen forskel på morens beskæftigelse i det første år. Alligevel kan der være forskelle i forældrenes opmærksomhed: Den førstefødte er i gennemsnit mindre i daginstitution i alderen to til fire år, fordi en forælder ofte vil være på barsel med barn nummer to i den periode. Det betyder, at den førstefødte har udelt opmærksomhed i de første år, mens den andenfødte hele tiden må dele forældrene. Studier har vist, at forældre investerer mere tid i de førstefødte og giver dem en strengere opdragelse. Andre hypoteser lyder, at de ældre søskende måske kan have en fordel ud af at agere rollemodeller for de mindre.

Men hvad med personligheden? Når man diskuterer placeringen i søskenderækken og dens betydning, er det svært at komme uden om den lille tykke bog Born to Rebel fra 1996. Her argumenterede psykologen Frank Sulloway for, at rækkefølgen var en vigtig del af forklaringen på forskelle i søskendes personlighed. En af Sulloways teser var, at de mindre søskende var mere rebelske og risikovillige.

En sådan tilbøjelighed til at tage chancer kunne forklare den hyppigere kontakt med retsvæsnet, men den teori blev sidste år udfordret af et studie i PNAS, der konkluderer, at de førstefødte ikke lader til at være mere forsigtige end deres småsøskende.

»Vi tog udgangspunkt i Sulloway, som en af mine medforfattere tidligere havde arbejdet sammen med,« siger Tomás Lejarraga, der er lektor i ledelsesstudier ved Universitat de les Illes Balears i Spanien og en forfatterne til studiet.

»Hans teori var kort fortalt, at søskende konkurrerer med hinanden om forældrenes ressourcer, og den førstefødte har en tendens til at følge forældrene, fordi det bedst kan betale sig. Men når de næste søskende bliver født, er den position allerede optaget, og derfor har de en tendens til at være mere udforskende og rebelske.«

Evidensen for sammenhængen var imidlertid ikke overvældende. Sulloway havde især støttet sig til, at småsøskende lod til at vælge mere risikobetonede sportsgrene. Allerede i 2015 blev hans teori udfordret, da den tyske psykolog Julia Rohrer og hendes kolleger i et uhørt stort og grundigt studie ikke kunne finde den påståede sammenhæng mellem søskendeposition og standardmålet for folks personlighed – de såkaldte fem store personlighedstræk.

I 2017 lavede Rohrer et nyt studie, som kiggede specifikt på risikovillighed, og heller ikke her var der nogen sammenhæng at spore.

Tomás Lejarraga og kollegerne finder samme resultat med nyere data og supplerer med en lang række nye mål for risikovillighed. Fra psykologien henter de test af folks impulsivitet og trang til spænding, og med inspiration fra økonomien laver de en lang række forsøg, hvor folk så at sige afslører deres tilbøjeligheder igennem deres adfærd. For eksempel beder de folk vælge mellem at få ti euro med 50 procents chance eller fire euro med sikkerhed. På tværs af de mange måder at måle risikovillighed på var der ingen tegn på, at søskendepositionen skulle have den store effekt.

Oprindeligt havde Sulloway også lavet en analyse af søskendepositionen blandt opdagelsesrejsende som et eksempel på et særligt risikofyldt karrierevalg. Den analyse besluttede Lejarraga og kollegerne sig også for at gentage ved at kigge på eventyrere og revolutionære.

»Hvis Sulloways hypotese skulle være korrekt, burde de senerefødte være overrepræsenteret. Vi valgte tre leksika og kiggede kun på eventyrere og revolutionære, der var med i mere end en kilde. Men når vi kiggede på deres søskendeposition og tog højde for børneflokkens størrelse, kunne vi ikke finde en andel, der var større, end man skulle forvente,« siger Tomás Lejarraga.

Studiet illustrerer meget godt den generelle situation på feltet. Økonomer finder, at små- og storesøskende klarer sig forskelligt i livet, men når psykologerne ser på de forskelle i personlighedstræk, som mange har forestillet sig som kilden, finder de sjældent noget nævneværdigt.

Rodica Damian – en af de to psykologer, der i 2015 erklærede debatten for lukket – understreger da også, at det kun var spørgsmålet om personlighed, de kiggede på. Det udelukker ikke, at store- og småsøskende kan være stillet forskelligt i livet på grund af samfundets indretning. Som et ekstremt eksempel nævner hun tidligere tiders skik med, at den førstefødte arver familiens gård, mens den næste i rækken ofte forfulgte en militærkarriere.

Når koblingen mellem position og personlighed er så svær at slippe af med, skyldes det måske stereotype ideer om søskende, der blandt andet har fået liv af tidligere tiders forskning, hvor man blot bad et af familiemedlemmerne – ofte forældrene eller den førstefødte – give en vurdering af personlighedsforskelle i flokken.

Samtidig opfatter vi ofte aldersforskelle som udtryk for søskendeposition. Alle har oplevet ældre børn – der er førstefødte – opføre sig anderledes end deres yngre småsøskende. Den slags personlige indtryk udviskes vanskeligt af tør statistik.

»Søskende kan bestemt have ret forskellige personligheder, men det er bare snarere et resultat af tilfældigheder end af positionen i søskendeflokken,« siger Rodica Damian, der illustrerer det med et canadisk radiointerview, hun deltog i. Her ringede lytterne ind og sagde, at hun måtte tage fejl. De mente bestemt, at der var systematiske forskelle mellem store- og småsøskende, fordi de var fuldstændig anderledes end deres søskende. Hvad lytterne ikke registrerede, var, at deres anekdoter ofte pegede i vidt forskellige retninger og derfor netop understøttede Damians teori.

Måske handler forskellen mellem store- og småsøskende nærmere om evner?

Økonomer taler om såkaldte nonkognitive færdigheder, som er en slags sociale evner, der kan give folk et forspring i livet, og et studie publiceret i The Review of Economics and Statistics i 2018 antyder, at førstefødte har bedre nonkognitive evner.

»Forskningen har tidligere fundet, at førstefødte har højere IQ, og det finder vi også i vores undersøgelse. Men nogen har talt om, at de mindre søskende måske kompenserer for ikke at være lige så kloge ved for eksempel at være mere sociale og udadvendte,« forklarer Björn Öckert, der er professor i økonomi ved IFAU – Institutet för arbetsmarknads- och utbildningspolitisk utvärdering og en af forfatterne til studiet.

Den hypotese kunne de imidlertid ikke bekræfte i studiet, hvor de ikke bruger traditionelle personlighedsmålinger, men personlighedsvurderinger fra sessionen til det svenske militær. Her leder man efter mænd, som arbejder godt i grupper og har lederevner – netop den slags ikke-kognitive sociale færdigheder som man kunne forvente ville være en fordel på arbejdsmarkedet:

»Vi kan se, at de førstefødte ikke bare har højere IQ, går længere i skole og tjener flere penge end dem, der fødes længere nede i søskenderækken. De vurderes også højere på de her mere sociale færdigheder,« siger Björn Öckert.

Studiet bekræfter stereotypen om de dominerende førstefødte: De svenske storesøskende har en markant højere sandsynlighed for at arbejde som topdirektører eller i andre stillinger, der kræver sociale færdigheder som lederevne og samvittighedsfuldhed. Men de mindre søskende er ikke mere tilbøjelige til at være ansat i stillinger, der kræver karaktertræk som kreativitet, åbensindighed og omgængelighed, som psykologer som Sulloway ellers tidligere har antaget. De svenske storesøskende arbejdede lige så ofte i kreative erhverv som arkitekt, forfatter, maler, musiker eller skuespiller.

De førstefødte arver måske ikke længere gården, men meget tyder på, at de alligevel får et forspring i livet. Resultaterne føjer sig til en række andre små tilfældigheder, som eksempelvis hvilket tidspunkt på året man er født, som forskningen de seneste år har knyttet til folks gang i livet.

Så vidt vides er ingen genetisk disponeret for at komme foran i køen, og systematiske genetiske forskelle mellem store- og småsøskende er usandsynlige. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke kan være andre biologiske forskelle, som eksempelvis skyldes betingelserne i livmoderen hos mødre, der ikke tidligere har været gravide. Björn Öckert og kollegerne kan imidlertid med ret stor sikkerhed sige, at forskellene i deres studie må skyldes noget, der sker efter fødslen.

»I studiet kan vi ved hjælp af de svenske registre se på de familier, hvor en storebror eller søster meget tidligt dør eller bliver bortadopteret, så nummer to i rækken så at sige rykker en plads frem. Det gør det muligt at skelne mellem det, man kalder den biologiske og den sociale position i flokken. Vi kan se, at effekten må være drevet fuldstændigt af ting, der sker efter fødslen, fordi det snarere lader til at være en biologisk fordel end en ulempe at være født længere nede i flokken,« siger Björn Öckert.

Vi ved ikke præcis, hvad der sker, fra de små søskende fødes med en biologisk fordel, og til de senere i livet sakker bagud, men studiet af de svenske søskende giver os måske et fingerpeg. De små søskende bruger mindre tid på lektier, læser mindre og bruger mere tid på at se fjernsyn eller spille computer. Samtidig fortæller forældrene, at de bruger mindre tid på at diskutere skolearbejdet med de små. Der er dog ikke lavere forventninger eller mindre lektiehjælp til de små.

Spørgsmålet er, om vi skal overveje tiltag, som giver en særlig opmærksomhed til de små søskende – på samme måde som vi forsøger at afhjælpe mere oplagte risikofaktorer som social baggrund?

»Jeg mener, at spørgsmålet om søskendeposition er mere end bare en akademisk øvelse. Alt peger i den samme retning: Nummer to i rækken har dårligere udfald end de førstefødte. Det kan vi ikke bare ignorere. Skal vi gøre noget anderledes, hvis vi ved, at nogle har højere risiko for at blive kriminelle eller klare sig dårligt i skolen?« spørger David Figlio.

»Når jeg alligevel tøver med at komme med anbefalinger, skyldes det, at jeg frygter, at det kan blive en selvopfyldende profeti. Forestil dig en femårig dreng, der allerede når han begynder i skolen har et stempel i sin sagsmappe, hvor der står, at han er mere tilbøjelig til at blive kriminel. Men den risiko er der selvfølgelig også for andre risikofaktorer.«

 

Læs også om indavl, som fældede en magtfuld kongeslægt, og som stadig trækker dystre spor i det moderne Europa: »Habsburg-kæben«

Side 53