Kommentar. For nogle kan en sygemelding gøre mere skade end gavn, viser et nyt norsk studie. Det kan blandt andet gå ud over deres børn.
Usund hjælp
Når man står der i lægekonsultationen med et skrantende helbred, vil de fleste nok foretrække en praktiserende læge, som er lidt rundhåndet med sygemeldingerne. Måske er man lige på grænsen til at opfylde kravene til en lægeattest, men hvad skulle der kunne ske ved at tage lidt ekstra tid væk fra jobbet for at komme sig?
Det foruroligende svar finder vi i et nyt norsk studie, publiceret i Journal of Health Economics. Her ser det ud til at have langsigtede negative konsekvenser for den enkelte, når en læge er særligt generøs med sygemeldingerne. Ikke blot for patienterne selv, men også for deres børn.
Del: