Faderfigur. Under de gyldne kupler i Bredgade formår en 29-årig præst fra Brønshøj at samle både ukrainske flygtninge og Putin-tro russere.
Russisk med lille r

I en alder af blot 28 år blev Mihail Sukhanov sidste år udpeget som præst i den russiskortodokse Aleksander Nevskij Kirke i Bredgade i København. Foto: Tilde Døssing
Hans dobbeltsidige identitet ligger i navnet: Mihail Christensen Sukhanov. Født og opvokset i Brønshøj, faderen dansk, moderen russisk. I dag præst i den ikoniske russiskortodokse Aleksander Nevskij Kirke i Bredgade i København. Hvad navnet ikke fanger, er, at han tillige er næsten to meter høj, bærer et formidabelt fuldskæg og i en alder af kun 29 år har fået den gudfrygtige opgave at skulle samle russere og ukrainere i den krigshærgede menighed.
»Det er russisk med lille r og ortodoks med stort O,« siger Mihail Sukhanov, mens han sidder i sin blå stationcar på vej ud til en ukrainsk flygtningefamilie i en forstad til Aarhus.
Del: