Dagen ifølge Anders Boas

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Kan man stadig gemme sig i den moderne verden?

Vi lever i en opmærksomhedsøkonomi, hvor synlighed er den nye valuta. Det gælder om konstant at være i søgeren, på nethinden, i feedet. Men selvom pladsen i rampelyset er en knap ressource, kan usynlighed måske være lige så svær at opnå?

Det er ikke kun dem, der har noget at skjule, der i dag kan ende med at få uønsket opmærksomhed. Selv helt almindelige mennesker risikerer nu at ende som et viralt øjeblik på alle verdens skærme.

Skal vi bare acceptere, at man ikke længere kan leve et stille, ubemærket liv i fred og ro?

1. Uønskede skolefotos

Det var næsten, som om man var til stede under det forfærdelige attentat mod den konservative influencer Charlie Kirk ved et arrangement på Utah Valley University.

Endnu før han var erklæret død, begyndte videoer og billeder af attentatet at florere, så man på den anden side af Atlanten kunne sidde med aftenkaffen og næsten i realtid følge de uhyggelige begivenheder udfolde sig.

»Det er første gang, at en person, der er så bredt kendt, er blevet myrdet på en så synlig måde, og det er blevet spredt på denne måde på sociale medier,« udtalte Emerson Brooking fra Digital Forensic Research Lab hos Atlantic Council til The New York Times.

Men det var imidlertid ikke kun Kirk, der pludselig var havnet på forsiden. Her kunne man også se de dramatiske billeder af tilhørere i løb, fastfrosset midt i det, som måske var deres livs voldsomste oplevelse af frygt. Almindelige mennesker, der ikke som Kirk i udgangspunktet levede i og af den konstante opmærksomhed, men som nu gik verden rundt som et billede på den frygt, der lige nu præger USA.

Det paradoksale er, at vi ingen videoer har set af attentatmanden, og i skrivende stund er ingen endnu pågrebet for mordet på Kirk.

Måske er der alligevel nogle, der kan skjule sig i de mange kameraers blinde vinkler?

2. Sig »kukkuk«

At det aldrig er for sent at blive fundet, viser den nyhed, som det videnskabelige tidsskrift Nature i går aftes kunne offentliggøre.

Forskere er »tættere end nogensinde før« på at bevise, at der har været liv på Mars, lød det i en pressemeddelelse fra DTU, der har haft en finger med i den bemærkelsesværdige nyhed:

»Hvis de samme fund var gjort her på Jorden, ville man entydigt sige, at det var spor efter meget tidligt liv milliarder af år tilbage i tiden. Men fordi det er på Mars, hvor der jo ikke kendes liv i dag, kan vi ikke med 100 procent sikkerhed sige, at dette er et bevis på tidligere liv på Mars,« lød det i den forbindelse i en pressemeddelelse fra en af forfatterne, professor John Leif Jørgensen fra DTU Space.

Man bliver helt rundtosset ved tanken om, at nogen – milliarder af år efter ens død – vil finde tegn på, at man har eksisteret.

Jørgensen udtaler, at det vil udfordre hele vores forståelse af universet, hvis det viser sig, at der reelt har været liv på Mars, og det er jo lidt af et eftermæle at sætte sig for nogle små snoldede organismer, som ingen ellers har tænkt nærmere over de seneste milliarder år.

Måske skulle man alligevel gå hjem og rydde lidt op i skufferne.

3. Anonymitetens død

I gamle dage kunne man være rimelig sikker på at kunne leve et langt liv uden offentlighedens opmærksomhed, hvis man da ellers ikke gjorde et for stort nummer ud af sig selv. Men nu er anonymiteten død, skriver Elizabeth Lopatto, der er reporter på teknologimediet The Verge.

Når vi jagter det sjove content til internettet, får det os til at overvåge hinanden, argumenterer Lopatto. Vi griner med, når nogen bliver afsløret i en affære til en Coldplay-koncert, men konsekvenserne for de folk, der går fra anonymitet til virale fænomener, er ganske reelle: fyringer, skilsmisser, snagende medieopmærksomhed etcetera.

»Det er næsten umuligt at eksistere i offentligheden uden sit ansigt. Og ansigtsgenkendelsessoftware som PimEyes gør det let at gå fra et ansigt til en persons faktiske identitet. Ingen af os kan regne med at forblive anonyme i offentligheden længere,« skriver Lopatto.

Nu er det op til enhver bruger af TikTok eller Instagram at vurdere, hvad der skal filmes og uploades. Det kan bruges til at identificere Trumps ICE-agenter eller finde det crush, man aldrig fangede navnet på.

At kunne ophæve en persons usynlighed i offentligheden er magt, og vi mangler stadig at finde ud af, hvordan vi skal tøjle det våben. Vi styrer ikke, hvad andre filmer og deler, men vi har jo faktisk kontrol over, hvad vi selv svælger i.

Måske vi skal til at bruge den magt, så almindelige mennesker igen kan få lov til at færdes i offentligheden uden at skulle frygte at blive en viral begivenhed.

Venlig hilsen

Anders Boas