Sikke en skæbne. I omtrent fire årtier har jeg druknet kartoffelmos i sovs uden at tænke nærmere over det. Men så pludseligt sidste vinter slog det mig, at det faktisk er lidt underligt sådan at waterboarde den delikate mos i kødsaft, så det hele kommer til at ligne en standhaftig snedrive i silende tøvejrsregn.

Altså, folk har jo i forvejen gjort det til en form for kappestrid at udstoppe de purerede kartofler med så meget Lurpak, som fysikkens love nu engang tillader, så er det virkelig nødvendigt med endnu mere smøremiddel for at få mosen til at glide ned?