Der måtte ske noget nyt. De store erhvervsskandaler og økonomiske kriser afløste hinanden dengang i nullerne, og blandt ledelsesforskerne bredte der sig en opfattelse af, at der var brug for en ny slags leder.

En, der ikke bare kunne tage upopulære beslutninger og have blikket stift rettet mod bundlinjen, men var mere optaget af moralske værdier og personlig udvikling.