Skærer man store bededag i stykker og spreder den ud over året, vil det ikke engang være ti minutter om ugen, danskerne skal arbejde ekstra, hvis regeringen gennemfører sit forslag om at slagte den gamle helligdag.

Alligevel har modstanden mod regeringens forslag vist sig at være overvældende. Senest har både fagforeningschefer og oppositionspartier opfordret til en folkeafstemning om spørgsmålet, og en underskriftsindsamling har samlet støtte fra mere end 200.000 danskere, der ønsker dagen bevaret.