Kommentar. Politiske attentater kan sætte gang i en farlig kædereaktion. Men det er ikke nødvendigvis de hævntørstige, vi skal frygte.
De skadefro
Mennesker dør hele tiden, uden at andre end de nærmeste tager notits. Men politiske mord som det forfærdelige attentat på den højreorienterede influencer Charlie Kirk eksisterer aldrig som isolerede tragedier.
De sætter som små jordskælv gang i kædereaktioner i det politiske landskab, og man kan frygte, at Kirks død vil fremprovokere hævntørst hos hans tilhængere på den amerikanske højrefløj.
Men måske er det en helt anden gruppe, der vil få større appetit på vold i kølvandet på tragedien. I hvert fald antyder et nyt studie, at politisk motiverede voldsepisoder snarere radikaliserer offerets politiske fjender.

I STUDIET HAR tre forskere udnyttet, at en valgundersøgelse allerede var sat i gang, da lederen af det højrepopulistiske Forum voor Democratie, Thierry Baudet, i oktober 2023 blev overfaldet af en person, der råbte antifascistiske slagord mod ham.
Forskerne ser ikke tegn på, at Baudets tilhængere blev mere eller mindre tilbøjelige til at støtte politisk vold efter overfaldet, men til gengæld var de, der hadede Baudet og hans parti, mere overbærende over for vold mod politiske modstandere, hvis de tilfældigvis blev spurgt efter angrebet.
Der er ikke tale om en stor effekt, gør forfatterne til studiet opmærksom på, men ikke desto mindre er resultatet ret klart: Det er offerets modstandere, særligt dem, der føler skadefryd over politiske modstanderes ulykke, der bliver mere tolerante over for den politiske vold i kølvandet på overfaldet.
FOR DEN FORURETTEDE FLØJ kan det være fristende at konkludere, at de politiske modstandere er nogle udyr, der ikke kan tøjle deres fryd over de uacceptable voldsepisoder. Kirks allierede har da også allerede skærpet deres retorik mod deres politiske modstandere og er gået til angreb på personer, der har skrevet anstødelige ting om Kirk på sociale medier efter mordet.
Men man skal være varsom med at slå politisk plat på tragedier, viser erfaringer. I 2019 var borgmesteren i Gdańsk offer for et politisk motiveret knivdrab, og hans centrum-højre-parti brugte angiveligt anledningen til at rette en voldsomt negativ kampagne mod deres arvefjender i landets højrepopulistiske parti, der på det tidspunkt havde regeringsmagten.
Det skulle de nok ikke have gjort. I hvert fald viser et studie publiceret i 2022, at det mod forventning gik ud over støtten til borgmesterens parti. En væsentlig del af forklaringen er ifølge forfatterne til studiet, at vælgerne ikke kunne lide, at partikammeraterne brugte borgmesterens tragiske død politisk.
Måske skal vi acceptere, at selv politiske mord først og fremmest er tragedier, som vi hverken bør glæde os over eller forsøge at bruge til egen politiske fordel.
Del:



