Mon Jeff Bezos vil sende sin danske familie en tanke, når Amazon kommer hertil? Amerikanerne ved det ikke, men alle tiders største forretningsimperium har trods alt en slags udspring her, mere nøjagtig på Samsø, hvor Bezos’ oldefar omkring år 1900 fik nok af at slide i lensgreve Danneskiold-Samsøes marker og udvandrede til USA.

Johannes Jørgensen har nok kunnet se, hvor det bar hen. Han var søn af Jørgen Søren Mortensen, der gennem et langt liv var landarbejder på Brattingsborg Gods og modtog Dannebrogsmændenes hædersbevis for sin indsats i krigen mod tyskerne i 1864 – men ifølge Slægts- og Lokalhistorisk Forening Samsø havde han ikke meget at vise for strabadserne ved sin død. Foruden lidt sengetøj, klæder og to par sko noterede alderdomshjemmet i Brundby i 1926 »et stueur, et klædeskab, et stort og et mindre bord, seks stole og ti billeder«.

Ting og sager. For 100 år siden fandtes der ikke ret mange af dem, og man bar dem med sig gennem livet. I dag flyder verden over med billige dimser, dutter, babysko, næsehårstrimmere, elektriske skateboards og hjertestartere, og på Amazon.com kan man købe mere end 12 millioner forskellige varer med et enkelt klik med musen. Amazon har ikke skabt den bølge af ting, der er skyllet ind over verden siden Jørgen Søren Mortensens død, men siden årtusindskiftet har de hjulpet millioner af nye forbrugere med at komme op og surfe på den, og det er næsten en lige så stor bedrift.

For et land som Danmark ser bølgen pludselig truende ud. Vi har ellers vænnet os til, at omkostningerne ved vores stigende forbrug har været gemt af vejen i Kina eller højt oppe i ozonlaget. Med Amazons ankomst rammer det pludselig vores butikker, byer, statskassen, os alle sammen.

Ingen ved helt, hvordan man dæmmer op for det, eller om man egentlig er interesseret i at gøre noget ved det, for forbrugerne elsker Amazon. EU-Kommissionen undersøger deres forretningsmodel, og amerikanske politikere truer med tvangsopløsning, men kunderne strømmer til fra alle vegne. I Tyskland og Holland sidder Amazon nu på mere end halvdelen af nethandlen, og det samme vil formentlig ske herhjemme.

Og måske vil Jeff Bezos ikke spekulere ret længe over den danske landgang. Bezos’ egen far, Ted Jorgensen – barnebarn af Johannes Jørgensen fra Samsø – var kun 18 år, da Jeffrey blev født, og han skred fra sin kone og barn tre år senere. Ifølge Bezos-biografien The Everything Store var det ikke noget stort tab for familien, da Ted mest havde gjort sig bemærket ved at drikke sig fuld og køre på ethjulet cykel.

Efternavnet Bezos kommer fra moderens nye, cubanske mand, der havde større ambitioner og satte Jeffrey i en privatskole for særligt intelligente børn. Ted Jorgensen forsøgte at få kontakt til sønnen, men det lykkedes ham aldrig. Han døde i 2015.

Allerede dengang var der rygter om Amazons nordiske udvidelse, og da Sverige langt om længe blev udpeget i foråret, begyndte nedtællingen herhjemme. Et jobopslag afslørede, at Amazon søger en markedsdirektør til at »ekspandere til flere nordiske regioner (Finland, Danmark, Norge)«.

Ingen ved, hvornår Amazon kommer hertil. Måske allerede senere i år, sandsynligvis først næste år.

Sikkert er det, at ventetiden bliver akavet. I det stille glæder danske forbrugere sig utvivlsomt til amerikanernes billige priser, enorme udvalg og lynhurtige levering. Samtidig skælder medier og politikere højlydt ud på virksomheden, advarer og analyserer – men har indtil videre ingen forslag til, hvad der kan stilles op.

»Ulven er på vej, og den bider!« skrev Politiken tidligere på måneden. »Altædende Amazon indtager Norden,« supplerede Information, og gentog så budskabet på lederplads i denne uge, hvis læserne ikke havde fanget det: »Amazon er på mange måder alt det værste ved kapitalismen og globaliseringen.«

Amazon er i hvert fald anderledes. Efter nyheden om det svenske indtog har stemningen været trykket i dele af dansk erhvervsliv.

På Slotsholmen i København holder Dansk Erhverv kurser og gå-hjem-arrangementer om Amazon. På den anden side af Knippelsbro reklamerer en enorm udendørs annonce for supermarkedskæden Coops nye »Prime Konto«, der ligesom Amazon Prime giver medlemmer adgang til film, lydbøger og 15 procent rabat på udvalgte varer.

Børsbygningen fra 1623 føles, som om den er under en ny slags belejring. Indenfor ligger de truede brancher på rad og række. Boghandlerforeningen står forrest i skudlinjen, og så kommer turen til kosmetik- og hygiejnebranchen, som har kontor længere nede ad børsens gange, og derefter til forhandlere af elektronik, sko, tøj og legetøj.

Amazon forventes at betale ingenting eller ganske lidt i skat og lønninger i Danmark – måske vil varer blive sendt fra et lager i Sverige eller Tyskland – og har derfor færre udgifter end deres danske konkurrenter. I den seneste uge viste afsløringer i svenske medier, at Amazon ligefrem blev lovet både skattefordele og billig elektricitet af svenske politikere. Amazon er kendt for at spille lande ud mod hinanden og vil formentlig forsøge at få samme aftale herhjemme. Ifølge Aftonbladet har de hyret den danske lobbyvirksomhed Rud Petersen til formålet.

Niels Ralund, direktør i Foreningen for Dansk Internethandel, viser et foto på sin mobiltelefon:

»Sådan gør jeg, hvis danske politikere byder Amazon velkommen på samme måde, som de har gjort i Sverige.«

På billedet står han foran Christiansborg og tager sig til hovedet, mens tegneserieagtige flammer skyder op fra hans isse. Han lagde det manipulerede foto på sin velbesøgte LinkedIn-profil i søndags.

»Svenskerne har lukket en trojansk hest ind, som får en masse tilskud fra staten, samtidig med at den bekæmper deres eget forretningsliv. Nu føles det pludselig meget tæt på,« siger Ralund, der optrådte til en konference med Jeff Bezos i 1990erne og har fulgt Amazons udvikling fra begyndelsen.

E-handel har været til stor gavn for forbrugerne, mener han. Før internettet kunne frisører bilde deres kunder ind, at en særlig shampoo med salt og urter skulle koste 800 kroner; i dag kan alle finde produktet på Amazon og se, at det kun skal koste en halvtredser. Internettet skar mellemmanden væk, og Amazon blev bygget på de gamle og naive værdier om det åbne, frie og flade internet, hvor man kunne købe direkte fra producenten og bagefter skrive anmeldelser, som tilsammen ville give et retvisende billede af kvaliteten. En slags Wikipedia for indkøb. Undervejs er Amazon blevet til noget helt andet.

»Jeg har intet imod konkurrence,« siger Ralund. »Jeg er født i 1955 og voksede op i Virum, hvor vi både havde slagter, bager og kiosk, som efterhånden blev udkonkurreret af supermarkeder. Men supermarkeder skaffer også arbejdspladser, og modsat Amazon betaler de en del i skat herhjemme.«

{embedded type="node/bondquotes" id="34582"}

Problemerne med Amazon stikker dybere, mener han. I 2018 besøgte Niels Ralund et af deres højteknologiske lagre i Tyskland og så, hvordan arbejderne fik taget tid på deres toiletbesøg og havde nøjagtig fem sekunder til at ekspedere en pakke. Han så også nogle af de robotter, som ofte forstærker fordommene om Amazon som en kapitalistisk dræbermaskine, men for Ralund lignede de »græsslåmaskiner med en reol på ryggen« og imponerede ham ikke spor. Det er ikke Amazons teknologi, men deres kultur, der er grund til at frygte, mener han.

»Dét, der adskiller Amazon fra alle andre, er mantraet It’s always day One. De kæmper lige så indædt om hver en tomme jord, som de gjorde for 25 år siden. Det er en imponerende professionalisme, men også en særlig kynisme, som jeg mener er meget udansk.«

Mere gavmildt bliver Amazon nogle gange omtalt som det ultimative supermarked. The Everything Store, som Jeff Bezos stadig ynder at kalde det.

Virkeligheden er lidt mere broget. I dag er Amazon snarere en infrastruktur, som står for både produktion, lagring, salg og transport af en lang række varer. Det er også et meget lukket kredsløb. Dimser som e-bogslæsere og højtalere til hjemmet – selv Amazons film og tv-serier – er sat i verden for at holde kunderne derinde, i Amazons økosystem. Virksomheden tjener heller ikke kun penge på ordrer på sko eller bøger, faktisk giver mange af bestillingerne underskud, men på de bjerge af data, som de indsamler om forbrugerne gennem deres mange kanaler. Vil man sælge sko på nettet, ved Amazon nøjagtig, hvem der kunne være interesseret – men det koster selvfølgelig at få adgang til kunderne. På den måde er Jeff Bezos blevet den nye mellemmand, og Amazon har fået en del til fælles med andre tech-giganter som Google og Facebook, der også kalder sig »platforme« for at slippe for det ansvar, som den gamle verdens ledvogtere og mellemmænd havde.

På Amazon.com findes forfærdelige ting. Piratkopier, svindelprodukter, fup-medicin mod COVID-19. Sidste jul kunne man købe julepynt og øloplukkere med Auschwitch-tema på Amazon – et uheldigt biprodukt af den nye, automatiserede produktionskæde, hvor kinesiske fabrikanter oversvømmer markedet med tusindvis af tilfældige fotos i håbet om, at et af dem fanger et par søvnige øjne et sted derude i mørket.

Amazon er ikke et supermarked, ligesom Facebook og Google ikke er medier i traditionel forstand. Supermarkeder har ansvaret for de varer, de sætter på hylderne. Medier ville blive lukket, hvis de var afsendere af bare en brøkdel af de konspirationsteorier, fupnyheder, vold og pornografi, man kan finde på sociale medier.

Men Amazon er større og mere uoverskuelig end de andre platforme. Ingen andre end Amazon ved helt, hvad der foregår derinde. Penge og data flyder frit mellem et væld af underselskaber. Deres algoritmer står hele tiden og arbejder, kværner kundedata og leder efter nye forbindelser og indtjeningsmuligheder. Finder de en særligt populær vare, begynder Amazon selv at producere den og gemmer ophavsmanden væk langt nede i søgeresultaterne. Det er den praksis, som har fået Margrethe Vestager og EU-Kommissionen til at undersøge Amazon for konkurrenceforvridning.

Den største konsekvens af Amazons udbredelse kunne dog vise sig at handle om noget helt andet. Markedspladser og butikker har altid været en del af den sociale lim i et samfund. Amazon derimod varsler en fremtid, hvor man ikke behøver stå ud af sengen for at købe noget. De fysiske og sociale barrierer for at få fat i ting er effektiviseret væk, og ingen ved helt, hvad det betyder på længere sigt. Billig levering inden for 24 timer lyder jo godt, når man er forbruger. Men hvad når man samtidig er skatteborger, del af et lokalsamfund og – tør man skrive det – menneske?

Amazon gik længe fri af den kritik, som ramte Google og Facebook. Men særligt i Europa er de i de seneste år blevet et symbol på amerikansk grådighed og en kold, markedsdrevet og fuldautomatisk fremtid, verden som ét stort algoritmestyret supermarked.

Undervejs har stifteren også gennemgået en bemærkelsesværdig forandring. Jeff Bezos har skiftet topmave og revisorskjorte ud med T-shirts, der strammer over brystkassen og de spændte biceps. Sideskilningen er for længst raget af og har blotlagt en glat, solbrun isse.

Der findes et ikonisk fotografi af den nye Bezos, taget til en konference om Mars, hvor han kort forinden er blevet kåret som verdens rigeste mand. Han bærer Ray-Ban-solbriller og en af de veste, som tech-folket i San Francisco og omegn sværger til. Han tager et langt skridt, netop som fotografen trykker på udløseren, mens en robot på fire ben lunter af sted ved siden af ham. Bezos stirrer lige frem for sig, et skælmsk smil på læben, som ved han noget, vi ikke gør.

Det er et fantastisk og totalt frygtindgydende foto. Bezos ligner superskurken Lex Luthor. Betvinger af robotter. Tech-fyrste og alfa-nørd.

Også herhjemme er Bezos og hans virksomhed begyndt at vække stærke følelser. Filosoffen Peter Tudvad har luftet muligheden for en boykot af Gyldendal, efter de indgik en aftale med et af Amazons datterselskaber, og i Svendborg har Amazon fået den lokale LOF-skoleleder til at skrive læserbreve og advare mod den amerikanske invasion.

»Dybest set handler det om, hvordan et samfund er indrettet, og hvordan vi mennesker ønsker at omgås hinanden,« forklarer Erik H.A. Jakobsen over telefonen fra Svendborg. Amazon får ham til at tænke på Vredens druer, John Steinbecks roman om Den Store Depression. Særligt den hjerteskærende passage, hvor familien Joad vender tilbage til en plantage, der i mellemtiden har skåret lønnen ned til det halve på grund af det stigende udbud af arbejdskraft, det vil sige sultne og desperate daglejere.

»Sådan en verden har jeg ikke selv lyst til at leve i, heller ikke selv om man kan få billige varer. Amazon kan slippe af sted med alt muligt, fordi der står så mange derude og vil ind i deres plantage. De breder sig med blækspruttearme over hele kloden, og nu er de også på vej hertil.«

Mange taler om Amazons indtog som noget uundgåeligt. Hverken kunder eller virksomheder har et valg.

Martin Jagd Graeser var ved at flytte i hus uden for København og gik og gjorde haven i stand, da han læste om Amazons svenske indtog. »Nu sker det,« tænkte Graeser, der er stifter og CEO i et firma med speciale i e-handel.

»Jeg tror, det bliver et rigtig hårdt slag for dansk erhvervsliv. Først vil de blive ramt af alle de nye konkurrenter, der allerede er på Amazon, og som betaler en masse penge for, at de danske kunder kommer til at se deres produkter først. Derefter vil de danske virksomheder begynde at give efter og blive suget ind i Amazons mave. De har ikke noget valg. Jeg havde en dansk kunde for et par år siden, der spurgte: ‘hvad gør jeg for at undgå Amazon?’ Jeg havde lyst til at svare, at han kunne trække stikket ud af væggen og gemme sig under bordet, men alligevel aldrig ville slippe for dem.«

Boghandlerne slipper i hvert fald ikke. Bøger er lette at pakke og sende og kommer sjældent retur fra kunderne. Amazon lægger altid ud med at mase konkurrenterne på bogmarkedet, når de rykker ind i et nyt land.

Herhjemme kan boghandlere og forlag gyse over en anekdote fra virksomhedens tidlige år, hvor Jeff Bezos gav sine ansatte ordre om at gå efter de små forlag. På den måde ville de store se, hvad der var på vej og blive skræmt til forhandlingsbordet. De skulle udpege de svageste forlag, dem med de dårligste regnskaber og mindst kendte forfattere.

»I skal jage dem,« sagde Bezos dengang, »som en gepard ville jage en syg gazelle.«

I Norden vil Amazon formentlig begynde at sælge bøger med underskud for at sætte sig på så stor en del af markedet som muligt. Efter en tid vil forlagene blive nødt til at sælge gennem platformen for at nå ud til kunderne. Og så – BANG! – falder gitteret ned og fanger dem på platformen.

I Hadsten har Marie-Louise Kannerup nu ikke tænkt sig at give op så let. Hun driver Bogormen, den lokale boghandler, der ligesom lokale boghandlere andre steder i landet er i fuld gang med at forberede sig på Amazons indtog. Kannerup arrangerer oplæsninger, bogsigneringer, skolebesøg, sæbekasseløb – alt det som den amerikanske konkurrent aldrig kommer til at bidrage med til byen.

»Jeg gør alt, hvad jeg kan for at inddrage lokalsamfundet i min butik. Jeg sponserer biavlerne, husmoderforeningen og ornitologerne. Vi boghandlere er også med til at understøtte dansk litteratur på en måde, som Amazon aldrig kan gøre. Vi hjælper nye forfattere frem. Thomas Korsgaard eller Morten Pape havde haft sværere ved at bryde igennem, hvis de kun havde haft internettet som platform. De skal håndsælges og fortælles. Mange nye forfattere får ikke en chance, når Amazon kommer,« siger Kannerup.

Det kommer nok ikke til at stoppe med Bogormen. Efter boghandlerne står nabobutikkerne i centrum af Hadsten for tur: tøjbutikken Mrs. Jones, Hadsten Computer, Matas, Kop & Kande. Alle deres varer vil kunne findes på Amazon.dk til en lavere pris – og med lynhurtig levering.

»Jeg tror, at det her kommer til at ramme vores små byer hårdere, end vi er klar over. De andre boghandlere ved det godt, men de siger også, at det er en del af udviklingen, fordi vi alle sammen hele tiden vil have billigere varer. Men det er ikke en udvikling, som jeg ser det. Det er en afvikling. Afvikling af danske butikker og af dansk kultur.«

Markus Bernsen

Vrøvledisen sænker sig