Selvkørende. I Los Angeles forsøger Donald Trump at fremtvinge en strid om USAs sjæl.
La migra!
Politiet slog til i centrum af byen, hos en forhandler af donuts, en tøjbutik og en Home Depot, den amerikanske udgave af Harald Nyborg. Det skete sidste fredag og kunne have været begyndelsen på en helt almindelig dag i USAs næststørste by, der også huser flere udokumenterede indvandrere end noget andet sted, og hvor advarselsråb om »La migra!« i generationer har skabt panik i gadebilledet.
Men med Donald Trump som iværksætter var det ikke nogen almindelig politiaktion, og de seneste dages reaktioner på den har heller ikke været det.
Del: