Om Donald Trump forsøgte at opildne demonstranterne til vold og optøjer 6. januar 2021, har været genstand for debat lige siden. Men den modvilligt afgående præsident var i hvert fald ikke helt så inciterende i sin tale på dagen, som en udsendelse på BBC senere gav seerne indtryk af. Her blev opfordringen til at »gå ned til Capitol« klippet sammen med en anden lydbid, som først optrådte 50 minutter senere, så Trump lod til at tilføje: »… og kæmpe som bare fanden!« I virkeligheden sagde han: »… og heppe på vores modige senatorer og kongresmedlemmer.«

BBCs generaldirektør og nyhedschef har fratrådt deres stillinger, på grund af deres fremstilling af Trump den 6. januar 2021. Foto: Andy Rain, Scanpix.
BBCs generaldirektør og nyhedschef har fratrådt deres stillinger, på grund af deres fremstilling af Trump den 6. januar 2021. Foto: Andy Rain, Scanpix.

Den kreative redigering var ikke den eneste grund til, at både BBCs generaldirektør og nyhedschef tog deres afsked med public service-stationen i søndags. Forinden havde et internt notat med en række andre eksempler på politisk motiveret dækning fundet vej til offentligheden – og helt til Det Hvide Hus, hvor man udråbte BBC til »100 % fake news« og truede med et søgsmål på en milliard dollar.

»Det er meget uærlige folk, som forsøgte at snyde på vægten ved et præsidentvalg,« skrev Trump, som tydeligvis havde svært ved at skjule sin moralske indignation på sociale medier. »Hvilken forfærdelig ting for demokratiet!« mabe

Nyhedsbrev: Dagens Weekendavisen

Få dagens udvalgte artikler fra Weekendavisen direkte i indbakken. Vi leverer ikke hurtige nyheder, men grundige analyser og stof til eftertanke.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.