Georgetown Voodoo. »I Washington er en fest aldrig bare en fest – der er altid en skjult dagsorden.« På besøg hos Sally Quinn, der var hovedstadens mest feterede og magtfulde værtinde, før Trump ændrede de sociale spilleregler.
Selskabsrejsen til Amerika

Illustration: Rasmus Meisler
WASHINGTON – Fem minutter inden Sally Quinn træder ud på trappen for at byde sin gæst velkommen, har en husholderske i gammeldags sort-hvid kjoleuniform fejet den fri for løse blade. I den mellemliggende tid har en anden i matchende uniform dækket op med kaffe og tørre kager i den blå spisestue med fugle på tapetet.
At træde indenfor hos den 84-årige journalist og forfatter er som at bevæge sig tilbage i tiden i mere end én forstand. Palæet med de 24 værelser er bygget i 1790, optræder i alle coffee table-bøgerne om Georgetown og var i en periode ejet af Abraham Lincolns søn. Sammen med sin ægtefælle, The Washington Post-redaktøren og Watergate-legenden Ben Bradlee, måtte Quinn betale overpris for ejendommen i begyndelsen af 1980erne, fordi hun engang havde spiddet den daværende ejer i et af sine syrlige portrætter for The Post. (Forfatteren Norman Mailer gav hende engang tilnavnet »Poison Quinn«). Herefter gik det stærkt. Sammen forvandlede parret det såkaldte Laird-Dunlop House til et socialt knudepunkt for hovedstadens elite, og i tre årtier var Sally Quinn byens mest feterede – og mest magtfulde – værtinde.
Del:


