Jurnalister billede

Cecilie Cronwald

(f. 1985) er redaktør for Ideer, Weekendavisens videnskabssektion. Journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og University of Massachusetts og BA i Film- og Medievidenskab fra Københavns Universitet.
Kommentar. Digital aktivisme påvirker, hvad der sker på slagmarken. 

Krigens nye publikum

I denne uge indgik Israel og Hamas en midlertidig våbenhvile i Gaza, men digitalt har parterne ikke lagt våbnene fra sig. På sociale medier som Facebook, X og TikTok har der siden Hamas’ angreb 7. oktober udspillet sig en heftig kamp om, hvordan krigen skal forstås.

Der deles øjenvidneberetninger og fakta, men også misinformation og politisk propaganda. Protester organiseres, penge indsamles, og tusindvis af brugere, der ikke selv er involveret i konflikten, deler slagord og digitale kampagner. Instagram-influencere, der normalt skriver om boligindretning og børneopdragelse, deler pludselig billeder af sårede børn og kræver »våbenhvile nu«.

Den digitale informationskrig har været med til at sprede konflikten langt ud over Gazas grænser. Jøder og palæstinensere er blevet overfaldet i USA og Europa, skoler er blevet lukket og synagoger angrebet. Men har det, der sker på de sociale medier, også betydning for, hvad der foregår på slagmarken? Det har professor Thomas Zeitzoff fra American University i Washington, D.C., forsøgt at finde ud af.

I ET STUDIE FRA 2018 undersøger Zeitzoff den otte dage lange konflikt mellem Israel og Gaza, der udspillede sig i 2012. En konflikt, hvor både Israel og Hamas brugte sociale medier i et forsøg på at vinde det internationale publikums sympati.

Ved hjælp af data fra Twitter kortlægger han, hvordan den internationale offentligheds holdning til krigen ændrede sig fra dag til dag og time til time. Han analyserer eksempelvis, hvor mange der i et givet interval brugte hashtagget #GazaUnderAttack (et udtryk for støtte til Hamas) – og #IsraelUnderFire (et udtryk for støtte til Israel). Disse bevægelser sammenholder han med Israels og Hamas’ militære aktivitet i perioden.

Zeitzoffs studie viser, at der er en sammenhæng: når mængden af digital støtte til en af parterne steg, lagde det tilsyneladende en dæmper på modstanderens krigsaktivitet. Det gjaldt især for Israel. Når støtten til Hamas voksede, skruede Israel markant ned for deres militære angreb. Zeitzoff konkluderer også, at den offentlige mening på sociale medier havde en større effekt på parternes adfærd end udmeldinger fra store politiske aktører som USA, Egypten og FN.

Krig og konflikt har altid haft et publikum, men med de sociale medier er forholdet mellem krigsmagt og tilskuer ændret fundamentalt. Den internationale opinion har fået en stemme, som krigens aktører ikke kan ignorere, og det ser ud til at ændre, hvordan de opfører sig.