Mads har besluttet sig for at cykle fra Sønderjylland til Paris som en del af velgørenhedsprojektet Team Rynkeby. Den 30-årige familiefar fra TV 2-programmet Årgang 20 har trænet i månedsvis, og nu er der få timer til afgang.

»Så er vi fandeme i gang,« råber han begejstret til en holdkammerat, mens han bevæger sig gennem en hob af mænd og kvinder i stramt, gult cykeltøj. På armen har han sin treårige søn Asmus, bag ham går storebror Malthe på syv og drengenes mor, Lena.