Kommentar. »Der er ikke nogen, der tænker på dig,« lyder et befriende livsråd. Men det passer ikke. Faktisk tænker andre mere på os, end vi tror.
Tænk ikke på mig
»Der er ikke nogen, der tænker på dig«.
Sådan lyder et af Roger Rosenblatts »ti gode råd til et glad liv (sic) som gammel«, som Politiken bragte i søndags. I indlægget, som er hentet fra The New York Times, forsikrer den 85-årige forfatter læseren om, at de fleste har alt for travlt med sig selv til at spekulere over andres fremtræden. »Den tåbelige bemærkning, du kom med under middagen i sidste uge? (...) Ingen skænker det en tanke,« skriver Rosenblatt, som finder budskabet »frigørende«.
Det er der tilsyneladende også andre, der gør. På Instagram blev citatet delt af både psykologiprofessor Svend Brinkmann og den populære influencer Emilie Lilja, og det er da også en befriende tanke: Hvis ingen rigtig går op i, hvad man siger eller gør, så er der ingen grund til at være ængstelig og selvbevidst, pyha. Problemet er bare, at det nok ikke er sandt.
Ideen om, at vi overvurderer andres opmærksomhed, kaldes også for spotlight-effekten. Udtrykket stammer fra et 25 år gammelt videnskabeligt eksperiment, hvor forskere bad universitetsstuderende om at iføre sig en særligt »pinlig T-shirt« med et billede af den åbenbart useje popsanger Barry Manilow. Derefter skulle de gå ind i et lokale fyldt af medstuderende. Da forskerne bagefter spurgte deltagerne, hvor mange af deres kammerater de troede havde bemærket T-shirten, gættede de på næsten 50 procent. Men faktisk var det kun lidt over 20 procent, der havde lagt mærke til noget.

Vi mennesker kan altså være uopmærksomme, men det betyder ikke, at vi er ligeglade. Det viser et studie fra 2022, hvor forskere har undersøgt, hvad der sker, efter at to mennesker har ført en samtale. Studiet viste, at deltagerne konsekvent undervurderede, hvor meget deres samtalepartner tænkte på dem efterfølgende – og det gjaldt, uanset om parterne var fremmede, venner eller romantiske partnere, og uanset om der var tale om positive eller negative interaktioner. Forskerne kalder det the thought gap, tankekløften.
Der er altså god grund til at tro, at andre tænker mere på os, end vi går og tror, men måske behøver det ikke være så slemt. Forskerne bag tankekløftstudiet har nemlig også vist, at andre mennesker nyder vores selskab mere, end vi selv antager. Ifølge et studie fra 2018 gælder dette liking gap både for mennesker, der møder hinanden første gang, efter korte og lange samtaler og for universitetsstuderende, der har boet sammen i to semestre.
Det kunne måske være en mere retvisende trøst for de ængstelige: Folk kan lide dig bedre, end du tror.
Del: