Håb for optimister

Det er fuldt forståeligt, at optimisme har fået et dårligt ry. I mange år blev det nemlig oversolgt med fuldstændig skamløse påstande om, at positiv tænkning var nøglen til succes: Hvis bare man tænkte tilstrækkelig mange positive tanker, ville en universel law of attraction sørge for at få drømmene til at gå i opfyldelse. Det var næsten uundgåeligt, at pendulet måtte svinge den anden vej. Svend Brinkmann har ført an i opgøret med den positive psykologi, og mange taler nu i stedet om at stræbe efter stoisk accept af tingenes tilstand: flere prepperkasser i kælderen, færre visionboards med flyvske ideer.

Men måske er optimisme ikke helt så skidt, som det har ry for. For det er faktisk optimister, der ruster sig bedst til en usikker fremtid – i hvert fald økonomisk. Det fremgår af en ny forskningsartikel, der indeholder hele otte studier, som på forskellig vis undersøger, hvordan et lyst sind påvirker evnen til at spare op. Forskerne bruger data fra store surveyundersøgelser fra USA, Storbritannien og 14 EU-lande, herunder Danmark, med over 140.000 deltagere tilsammen. På tværs af lande og målemetoder viser resultaterne, at optimister er bedre til at lægge penge til side end dem, der ser mere sort på fremtiden. Forskerne har kontrolleret for andre faktorer, der kunne spille ind, såsom køn, alder, uddannelse, helbred, familieforhold og personlighedstræk, og finder stadig en effekt af optimisme, der er på højde med den positive betydning af en samvittighedsfuld personlighed. Optimisme ser også ud til at påvirke opsparingsmønstret lidt mere end finansiel forståelse og risikotolerance.

Optimisme har især betydning for mennesker med lav indkomst, hvor det kræver en bevidst indsats at gemme penge til senere brug. Det betyder mindre for opsparingen i familier med høj indkomst, fordi de oftere er boligejere og har fast pensionsordning, ligesom de oftere vil have penge tilbage på kontoen hver måned, når de faste udgifter er betalt.

Resultaterne overrasker, for man kunne ellers tro, at sparsommelighed og økonomisk snusfornuft netop ville være pessimistens force: Man har vel ikke brug for en økonomisk buffer, hvis man tror, det hele nok skal flaske sig? Tidligere forskning har da også peget i den retning: I 2019 gjorde forskere med vilje deres forsøgsdeltagere mere pessimistiske, og det påførte sortsyn gjorde deltagerne mere opsatte på at spare penge op.

Når optimister alligevel ser ud til at overgå pessimister i opsparingsevner, kan det ifølge forskerne skyldes, at deres positive tilgang netop gør dem målrettede og i stand til at blive ved med at bygge opsparing op, selv når det er svært. De tror på, at deres indsats kan gøre en forskel, og de føler sig i stand til at opretholde den fornødne selvdisciplin.

Så måske er det alligevel ikke så dumt at tro på fremtiden?