Dagen ifølge Cecilie Cronwald

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Det kan være svært at se ubelejlige sandheder i øjnene. At skænderiet i bilen var ens egen skyld. At det er ens tur til at gå ud med skraldet. At man ikke når at træne op til det halvmaraton. Men nogle gange er der ikke nogen vej udenom.

Da Mette Frederiksen holdt sin 1. maj-tale i Odense tidligere i dag, prikkede hun til den boble, som vi danskere længe har levet i. Vi har følt os trygge, vi er blevet rigere, og »sådan troede vi, det ville fortsætte«, sagde hun. Men nu er det på tide at indse, at verden er en anden, end vi forestillede os: »Nu skal vi håndtere den sværeste sikkerhedspolitiske situation siden afslutningen på Anden Verdenskrig.«

Det skyldes ikke mindst den amerikanske præsident Donald Trump – en mand, der er berygtet for sin evne til at ignorere fakta og bøje virkeligheden, så den passer ind i hans kram. Hvordan får man en mand som Trump til at acceptere ubekvemme realiteter? Man sørger selvfølgelig for, at det er i hans økonomiske interesse at gøre det.

1. Noget for noget

I nat dansk tid indgik USA og Ukraine, efter et længere tilløb, en aftale om en ukrainsk genopretningsfond. Vi ved endnu ikke præcis, hvad de to lande er blevet enige om, men en del af aftalen handler tilsyneladende om, hvordan udvinding af ukrainske mineraler kan være med til at kompensere USA for udgifter i forbindelse med krigen.

Donald Trump har tidligere hævdet, at USA har brugt 350 milliarder dollar på at støtte Ukraine – et tal, der ikke ser ud til at være korrekt – og aftalen skal ifølge præsidenten »beskytte USA« og forhindre Trump selv i at »se dum ud«.

Trump har tidligere beskyldt Ukraine for at starte krigen og kaldt Zelenskyj for en diktator. Men i den pressemeddelelse, som USAs finansministerium sendte ud i går aftes, kalder man nu Ruslands angreb i Ukraine for »en fuldskalainvasion«.

Måske har Donald Trump og hans regering – i hvert fald for nu – bevæget sig et museskridt tættere på virkeligheden?

2. Bidens aktiemarked

Når det gælder den amerikanske økonomi, er der til gengæld ikke meget, der tyder på, at Trump har tænkt sig at bøje sig for virkeligheden.

Op til sit indtog i Det Hvide Hus var Trump ikke bleg for at tage æren for opsving i aktiemarkedet, som han døbte »Trumps marked«. Siden er aktiekurserne styrtdykket, og efter et fald onsdag skrev præsidenten på sit sociale medie Truth Social, at der stadig er tale om »Bidens marked«, skriver The Wall Street Journal. I opslaget understregede præsidenten, at eventuelle problemer i økonomien den kommende tid er hans forgængers skyld, mens han opfordrede amerikanerne til »at være tålmodige«.

Det er næppe alle, der køber den udlægning, men han skal nok få en del af sine egne vælgere med på ideen. Før Trump tiltrådte, vurderede mange republikanske vælgere, at landets økonomi var i ringe stand, når de blev spurgt. Men så snart Trump overtog præsidentposten, begyndte de at se mere lyst på deres egen og landets økonomiske situation.

3. Folkedybets termostat

Når vælgere pludselig skifter mening, handler det ikke kun om politiske tilhørsforhold.

Tag for eksempel amerikanernes syn på indvandring. Når analysefirmaet YouGov de seneste to år har spurgt amerikanerne, om indvandring samlet set er god eller dårlig forretning for landet, har der konsekvent været flest, der svarede, at indvandringen var en ulempe. Men i det øjeblik, Trump kom til magten, blev billedet vendt på hovedet. Nu er der pludselig langt flere, der mener, at indvandring er et gode for samfundet. På samme måde er mange, der før valget var skeptiske over for globalisering og frihandel, pludselig blevet tilhængere af ideen.

Den slags skift kan være udtryk for det, som forskere kalder termostatpolitik – et fænomen, hvor befolkningens præferencer nærmest automatisk skifter holdning i modsat retning af, hvad regeringen foretager sig.

Mens nogle ser vælgernes omskiftelighed som et problem for demokratiet, så opfatter andre det som en nyttig mekanisme, der sørger for, at beslutningstagerne ikke går for langt i den ene eller anden retning. I den optik kan det være et langt større problem, hvis vælgerne bliver så loyale, at de støtter en politiker, uanset hvad denne foretager sig.

I denne tid er vi nok en del, der håber, at termostaten virker.

Venlig hilsen
Cecilie Cronwald