Må advokater indsamle personfølsomme oplysninger om virksomheders nuværende og tidligere ansatte? Om det spørgsmål står en juridisk strid i to klagenævn. På den ene side befinder Jes Dorph-Petersen sig, den tidligere tv-vært, som efter anklager om krænkelser fra henholdsvis 2001 og 2003 kæmper for at rense sit navn. På den anden advokatfirmaet Norrbom Vinding, repræsenteret af advokat Yvonne Frederiksen, som TV 2 fik til at undersøge, om der var foregået krænkende handlinger gennem stationens historie. Landets førhen mest populære tv-mand står i dag i vide kredse som et billede på den kultur, det har været store institutioner som TV 2 magtpåliggende at gøre op med.

Dorph har klaget til både Advokatnævnet og Datatilsynet over advokatfirmaet, og sagen er begge steder under behandling. Skulle man i Datatilsynet give ham medhold i klagen, kan det føre til politianmeldelse af advokatfirmaet. Det kan få konsekvenser for fremtidige og nuværende advokatundersøgelser, eksempelvis den Danmarks Radio får foretaget om, hvorvidt der gennem årene har været udvist krænkende adfærd i tv-stationens pigekor, som Norrbom Vinding ligeledes står for.

Dorph og Frederiksen har gennem flere måneder ført et juridisk opgør gennem de to klageinstanser – en omfattende korrespondance, som Weekendavisen er kommet i besiddelse af. Der er mere end en mands ry og rygte på spil: Hvad har virksomheder og advokater ret til at grave frem om nuværende og tidligere ansattes fortid, og hvordan lader man vidner komme til orde uden at bryde loven?

Advokatundersøgelsen

Sagen kort fortalt: I september 2020 iværksatte TV 2 efter flere ugers hård kritik en advokatundersøgelse. TV 2s administrerende direktør, Anne Engdal Stig Christensen, fortalte fagbladet Journalisten, at »der skal gennemføres et ’grundigt opklaringsarbejde’ af mulig sexisme, krænkende handlinger og usund kultur på TV 2.« Der var ingen begrænsning på, hvor langt Norrbom Vinding kunne gå tilbage i tiden, hvad angik vidnesbyrd hos nuværende og tidligere medarbejdere.

I november 2020 indkaldes Dorph til møde på Yvonne Frederiksens kontor. Han indføres forud for mødet kun kortfattet i, hvad det drejer sig om. Dorph medbringer advokat Mette Grith Stage, og under mødet fremlægger Yvonne Frederiksen to kvinders vidnesbyrd. Kvinderne forklarer begge, at de i henholdsvis 2001 og 2003 er blevet inviteret op sent om aftenen i Dorphs lejlighed i Odense. Her var i begge tilfælde Dorph selv til stede sammen med en mandlig kollega - dog ikke den samme i 2001 og 2003.

Kvinden i 2001, en 23-årig journalistpraktikant, oplever ifølge Politiken sent på aftenen, at Dorph pludselig, uden at hun har lagt op til det, lægger en hånd på hendes mund og tvinger hende ned på den briks, hun sidder på, og presser sig oven på hende. Han giver hende en lussing, og kollegaen forlader rummet. Hun tænker, at hun lige så godt kan opgive at gøre modstand, og han har derefter sex med hende, forklarer hun. Den anden mand til stede den aften har over for advokatfirmaet afvist vidnets forklaring.

Ifølge Politiken forklarer kvinden fra 2003, en 25-årig journalistpraktikant, at Dorph og en mandlig kollega gør tilnærmelser til hende og lægger op til, at de skal have sex. Det lykkes hende imidlertid at slippe ud af lejligheden, men de to mænd følger hende helt ud til døren.

Den første episode afviser Dorph fuldkommen; den anden siger han, at han ikke erindrer, men at han undskylder, hvis han har opført sig dårligt.

Den 18. december under et møde via Teams lægger Yvonne Frederiksen til grund, at kvinderne taler sandt. TV 2s indholdsredaktør, Lotte Lindegaard, forklarer, at Dorph ikke kan fortsætte som vært på TV 2s sendeflade under henvisning til, at han ikke repræsenterer de værdier, mediehuset står for. De forsikrer, at rapporten vil forblive fortrolig. Nordisk Film TV og Dorph afbryder kort efter samarbejdet. Dorph går offentligt ud med hele forløbet og de to kvinders vidnesbyrd i Politiken i begyndelsen af januar.

Sidenhen er samarbejdet med hans foredragsagentur også ophørt. Selv siger han, at advokatundersøgelsen uretmæssigt har ødelagt hans karriere.

GDPR-regler overtrådt

Den 16. februar indklager Dorph til Advokatnævnet Norrbom Vinding ved advokat Yvonne Frederiksen »for at have tilsidesat god advokatskik«. Samme dag sender han også en klage over advokatfirmaet og Yvonne Frederiksen til Datatilsynet »for forsætligt at have overtrådt reglerne i GDPR«. Sidstnævnte klage er den mest opsigtsvækkende, som vi derfor i det følgende vil fokusere på. Får Dorph medhold her, kan følgerne blive betragtelige.

GDPR står for General Data Protection Regulation, på dansk kaldet persondataforordningen, som EU i 2016 indførte. Overordnet set mener Dorph, at advokatundersøgelsen i strid med reglerne har viderebragt »personfølsomme oplysninger« om hans privatliv. I GDPR-reglerne fremgår det, at behandlingen af eksempelvis »en fysisk persons seksuelle forhold« er forbudt. Der findes dog undtagelser, hvis den pågældende person giver samtykke, eller hvis det er »nødvendigt«, eksempelvis »for at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares«.

I sin klage til Datatilsynet anfører Dorph, at advokatfirmaet har indsamlet oplysninger om seksuelle forhold, der er foregået for så lang tid siden, at det umuligt kan »give anledning til tjenstlige eller retlige reaktioner«, skriver han.

Derudover foregik de angivelige overgreb i Dorphs »private hjem og i en sammenhæng, der intet havde med TV 2 at gøre (ud over at samværet involverede kolleger ved TV 2)«. Dorph bemærker, at ville man gøre op med en krænkende kultur, kunne TV 2 have gjort det, uden at de angivelige overgrebsmænd blev navngivet; altså anonymt, ligesom det var Sofie Lindes ambition at gøre, da DR-værten sparkede debatten i gang i 2020. Kvinfos sexismeundersøgelser på Politiken og i Det Radikale Venstre var også anonymiserede.

Dorph klager ligeledes over, at »Norrbom Vinding har fremtvunget et samtykke fra mig til at dele intime og meget private personoplysninger om mit seksualliv (...). Jeg deltog kun (og gav dermed samtykke til brug af de oplysninger, der hermed fremkom) under trussel om, at oplysninger fra to kvinder om de nævnte forhold – hvis indhold jeg ikke kendte, da truslen blev afgivet – ellers ville blive lagt til grund for undersøgelsens konklusioner,« skriver Dorph i sin klage.

Han henviser til det brev, Yvonne Frederiksen sendte til hans advokat forud for det afgørende møde på hendes kontor i november 2020. Her stod der: »Hvis Deres klient imidlertid måtte træffe beslutning om, at han ikke ønsker at deltage i mødet, skal jeg dog samtidig understrege, at TV 2 i så fald vil være nødsaget til at vurdere sagen og træffe beslutning på det foreliggende grundlag.«

Dorph fortsætter: »Jeg læser denne tekst sådan, at der ville blive afsagt en slags udeblivelsesdom over mig, hvis ikke jeg kom til stede og deltog aktivt. Derfor følte jeg mig tvunget til at deltage i undersøgelsen.«

Det er et brud på GDPR-reglerne, mener Dorph. »Og jeg gør i særlig grad gældende, at jeg aldrig har givet samtykke til, at de to kvinder skulle afgive oplysninger om mit seksualliv.«

Samtykke ikke påkrævet

Yvonne Frederiksens svar til Datatilsynet falder ad to omgange, den 22. og den 29. april. Advokaten forklarer, at hele processen har »haft til formål at afdække forhold, der potentielt kan udgøre overtrædelser af arbejdsmiljøretlige regler«. Tv-stationen har en »berettiget interesse i at vurdere, om eventuelle krænkende handlinger i ’gamle sager’ (...) var forenelig med en fortsat tilknytning til TV 2 som ansat eller som/via en samarbejdspartner«.

Hvad angår den skade, advokatundersøgelsen har gjort på Dorphs karriere, skriver Yvonne Frederiksen, at det må »afvises, at Jes Dorph-Petersens interesser og rettigheder skulle gå forud for de ovenfor beskrevne interesser for TV 2 i at undersøge de modtagne indberetninger. I denne interesseafvejning indgår tillige hensynet til indberetterne, som også har haft en legitim interesse i, at deres indberetninger blev undersøgt«.

Hun er ikke enig i, at man skulle have foretaget undersøgelserne anonymt – ligesom Kvinfo har gjort det. En sådan undersøgelse ville ikke »have givet TV 2 mulighed for at vurdere, om en udvist adfærd var uforenelig med en fortsat tilknytning til TV 2«.

Enig er hun heller ikke i, at det forhold, at de angivelige krænkelser fandt sted i Dorphs private lejlighed, »skulle føre til, at ansættelsesretlige, diskriminationsretlige eller arbejdsmiljøretlige regler er uden relevans«.

Og hvad angår Dorphs manglende samtykke om, at der er gravet i gamle seksuelle forhold, forklarer advokaten, at det slet ikke har været påkrævet at bede ham om samtykke. Hun begrunder senere, at advokater naturligvis har ret til at »behandle personoplysninger i forbindelse med et opdrag fra en klient«, så længe man sikrer sig, at »der ikke indsamles flere oplysninger, end hvad der er relevant for at løse opdraget«. Hverken TV 2 eller Norrbom Vinding har givet Dorph eller hans advokat »det indtryk, at behandlingen af hans oplysninger blev baseret på samtykke«.

Hvad angår undersøgelsens fortrolighed, forklarer hun, at Dorph jo selv valgte at gå i pressen med sagen.

Forældede sager

Det går knap en uge, så replicerer Dorph, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen, som hun henviser til, alene gælder »det aktuelle arbejdsmiljø«. De kan ikke begrunde at se på sager, der er små to årtier gamle.

Desuden: Da advokaten henvendte sig til Dorph i november 2020, nævnte hun intet om, hvilke regler han eventuelt havde brudt. I sin mail i november skrev hun blot, at »man havde konstateret to tilfælde af krænkende handlinger i strid med lovgivningen«, fortsætter Dorph. »Det havde været nærliggende at henvise til de anførte regelsæt, som jo ville have gjort det helt enkelt for mig at afvise enhver yderligere medvirken i hendes undersøgelse, eftersom de to forhold lå 18 og 20 år tilbage i tiden og dermed umuligt kunne påvirke det aktuelle arbejdsmiljø. Heller ikke da min advokat kontaktede TV 2 for at få klarhed om indholdet af de beskyldninger, der var rejst mod mig, fandt YF [Yvonne Frederiksen] anledning til at meddele denne præcisering.«

Den 7. juli tager advokaten atter til genmæle. Yvonne Frederiksen forklarer, at de »indberettede krænkelser fandt sted på et tidspunkt, hvor både Jes Dorph-Petersen og de to indberettere var ansat i TV 2. Dengang var sexchikane i henhold til både ligebehandlingsloven og ligestillingsloven også forbudt,« skriver hun. »De indberettede hændelser havde en så alvorlig karakter, at det var både nødvendigt og berettiget, at TV 2 undersøgte forholdene.«

Derudover havde Dorph i 2020 stadig en nær tilknytning til TV 2, også selvom han ikke direkte var ansat. Han »arbejdede således i forbindelse med varetagelsen af sin værtsrolle sammen med og havde endvidere også jævnligt møder med medarbejdere i TV 2. Dermed havde TV 2 i forhold til TV 2s medarbejdere en pligt til at sikre et krænkelsesfrit rum.«

Dorph svarer to dage senere, at han ikke har været ansat på TV 2 siden 2012 og reelt intet har at gøre med medarbejderne på tv-kanalen. I de sidste fem år har han kun besøgt TV 2s hovedsæde i København to gange. »Så det er lodret forkert at påstå, at jeg havde en ’tæt kontakt’ til TV 2 – og derfor udgjorde en fysisk fare for TV 2s medarbejdere«.

Det passer heller ikke, at TV 2 havde formået at holde oplysningerne fortrolige, inden Dorph selv gik til Politiken, skriver han. Dorph citerer i klagen Ekstra Bladets nuværende chefredaktør, Henrik Qvortrup, for, at han kendte til sagen, mens han var på BT, og før Dorph selv offentliggjorde den.

»At dette er sket, må være Norrbom Vinding og TV 2s ansvar. Dermed er den tilsagte diskretion misligholdt (...). Både BT og Ekstra Bladet henvendte sig til mig inden offentliggørelsen. Begge medier bekræfter, at deres kilde er en person inden for TV 2.«

Dorph afslutter med at henvise til et af de helt grundlæggende principper, der ligger til grund for GDPR-reglerne:

»Må jeg til allersidst sige, at denne klage angår et tema, som er helt centralt for lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger – retten til at blive glemt. Uanset om man lægger til grund, at de to kvinder, som har klaget over mig, har ret eller ikke, angår deres klage forhold i fortiden, som ikke med rimelighed kan bringes frem nu. Lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger søger netop at værne herom.«

Havde advokatfirmaet »respekteret denne ret til at blive glemt, ville min karriere og min anseelse ikke være ødelagt, sådan som tilfældet blev. Derfor håber jeg meget, at Datatilsynet vil fastslå dette eklatante retsbrud og udmåle en passende sanktion«, skriver han.

Afgørelsen

Hvem har ret? Det er vanskeligt at få jurister til at udtale sig om den konkrete sag. Ayo Næsborg-Andersen, lektor i persondataret på Syddansk Universitet, giver dog et bud. Hun siger, at Dorph kan have en pointe, for så vidt angår samtykket til at deltage i mødet med Norrbom Vinding i november 2020 og udlevere private, intime oplysninger.

»Et samtykke inden for GDPR skal være givet fuldstændig frit. Man skal have et reelt valg og være sikker på, at det ikke får negative konsekvenser, hvis man træffer et andet valg. Jeg mener dybest set ikke, han har kunnet gennemskue konsekvensen af ikke at møde op,« siger hun.

Alligevel vurderer hun, Dorph i sidste ende vil tabe sagen. Man behøver kun én begrundelse i GDPR for at behandle personfølsomme oplysninger, og det er blandt andet lovligt, hvis det har været »nødvendigt« for at overholde en retlig forpligtelse. Dorph argumenterer for, at TV 2 ikke har haft pligt til at indsamle oplysningerne, fordi hændelserne ikke foregik på arbejdspladsen, men privat.

»Men hvis private forhold kan få indflydelse arbejdsmæssigt, har det stadig relevans. Så vil jeg mene, vi stadig er inden for det arbejdsretlige felt, så advokaterne på vegne af TV 2 har deres hjemmel, og Dorph tager fejl,« siger Næsborg-Andersen.

Uanset om Dorph får medhold eller ej, kan sagen ifølge Næsborg-Andersen få betydning i fremtidige lignende sager.

»Det er sandsynligt, at man vil se nærmere på arbejdsmiljølovgivningen: Hvordan kan man gøre det mere klart og specifikt, hvornår private forhold også har indflydelse på arbejdspladsen?«

Juraprofessor på Københavns Universitet Peter Blume har samme vurdering af sagens forventede udfald som Næsborg-Andersen, men på et andet grundlag: Argumentet om den »retlige forpligtelse« til at undersøge gamle sager holder ikke. Det afgørende er samtykke fra kvinderne.

»Advokatfirmaet foretager jo privat politiarbejde, og det er ikke politiet,« siger han. »Men de gør ikke noget juridisk forkert ved at grave i sagerne og interviewe kvinderne. Men det kræver, at de har fået et gyldigt samtykke fra kvinderne.«

Juraprofessor på Københavns Universitet Mads Bryde Andersen vil ikke tage stilling til den konkrete sag, men siger, at det er problematisk, at advokatundersøgelser bruges i sager om MeToo-hændelser, der ligger langt tilbage i tiden.

»Der er ikke egentlige retskrav at komme efter, da de i alle tilfælde vil være forældede. Derfor hører fremgangsmåden slet ikke til i en advokatundersøgelse,« siger han.

»En krænkelse er ikke noget juridisk begreb. At ’afdække kulturen’ er heller ikke et juridisk formål. Man skyder efter et bevægeligt mål, fordi man ikke har et juridisk fokus. I en advokatundersøgelse bør det i opdraget være beskrevet, hvilken juridisk problemstilling man søger svar på: Har der været brud på arbejdsretten? For så vidt angår GDPR har jeg meget svært ved at se, at henvisninger til arbejdsmiljøovertrædelser 20 år tilbage kan være et grundlag for behandling af personers seksuelle forhold.«

Datatilsynet meddeler, at man forventer en afgørelse »inden årets udløb«. Advokatnævnet forklarer, at man ikke udtaler sig om, »hvor langt sager er undervejs i processen«.

Artiklen er opdateret med en række præciseringer fredag 1. oktober kl.11.00