Kære læser

Der var engang, hvor det var klimaaktivister, man frygtede ville afbryde debatter. Så kom nogle andre og tog deres plads. Nu kan de end ikke regne med retssystemet længere. Hvad skal der blive af dem?

Her kommer dagens tre historier.

1. Kritisk drejning for klimaet

Det sendte rystelser gennem Europas regeringer, da Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i april forpligtede regeringen i Schweiz til at gøre mere for at nedbringe landets CO₂-udledning. Det, der indtil da havde været et politisk spørgsmål – klimareduktioner – var pludselig trukket ind i en retlig sfære, hvor et land kan forpligtes til at nå sine mål. Aktivister verden over jublede.

Men nu har et flertal i det schweiziske parlament affejet dommen fra Strasbourg og kaldt den et udtryk for »juridisk aktivisme«, skriver Politico. Politikerne vil ikke »overflødiggøres af internationale dommere,« udtaler et medlem.

Anne Mahrer og Rosmarie Wydler-Walti er en del af Verein KlimaSeniorinnen, der fik medhold af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Arkivfoto: Christian Hartmann, Scanpix
Anne Mahrer og Rosmarie Wydler-Walti er en del af Verein KlimaSeniorinnen, der fik medhold af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Arkivfoto: Christian Hartmann, Scanpix Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix

Det var forventningen, at klimadommen kunne danne præcedens i fremtidige lignende sager, og derfor sætter afvisningen i det schweiziske parlament en »bekymrende præcedens«, mener eksperter. Juraens overstatslige rolle risikerer at blive undermineret. I yderste konsekvens vil eneste mulighed for at sanktionere Schweiz være at smide landet helt ud af Europarådet. Det har man dog kun tidligere gjort med Rusland – og baggrunden var, at landet invaderede Ukraine.

Det Føderale Råd i Schweiz kan gå imod parlamentets beslutning, og de har indtil oktober. Men skulle også rådet afvise at efterleve dommen, risikerer Menneskerettighedsdomstolen at stå tilbage som det værste, man kan være: ligegyldig.

2. Like like nobody’s watching

Det var alt andet end ligegyldigt for Elon Musk, da Apple i denne uge annoncerede, at man vil udstyre kommende iPhones med kunstig intelligens. X-ejeren meddelte, at Apple-produkter i så fald vil være fortid for hans ansatte. »Apple har ingen anelse om, hvad der egentlig sker, når de giver dine data til OpenAI,« skrev han i et opslag på X.

At hensyn til privatlivsbeskyttelse åbenbart er vigtigt for Musk, blev også tydeligt onsdag, da X indførte en ændring for like-knappen på mediet: Brugere kan nu kun se, hvor mange der har liket et givent opslag – men ikke hvem der har liket det. Analytikere peger på, at trækket er en måde for Musk at dække over den stigning i spam og bots, der har indtaget platformen, efter Musk overtog den.
Men ifølge Musk selv handler det om ytringsfrihed: »Det er vigtigt, at folk kan like ting uden at blive angrebet for det,« skriver han på mediet.

Arkivfoto: Mario Anzuoni, Scanpix
Arkivfoto: Mario Anzuoni, Scanpix Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix

I marts sidste år påstod senator Jason Howell, at hans konto havde været hacket, da journalister afslørede, at der fra hans profil var liket opslag med seksuelt eksplicit indhold. Den affære kunne han have undgået med den nye funktion.

Så nu er der altså fripas for alle til at go nuts på alle de kattevideoer, man måtte orke, uden nogensinde at skulle frygte for sidemandens fordømmelse. Sådan løser Musk ytringsfrihedens problemer ét ad gangen.

3. For grimt til kommende europamestre

Og så til EM. Da det danske landshold tidligere på ugen drog afsted mod Tyskland, var det iklædt nye sponsorerede klude fra Shaping New Tomorrow – det tøjmærke, der brander sig på komfort og på at sætte ord, der ikke hører sammen, sammen: cardigan og blazer, jakkesæt og maraton.

Sociale medier er jo altid nådesløse, men i B.T. demonstrerer modeekspert Frederik Lentz Andersen en magtdemonstration udi kunsten, man kunne kalde saglig, diplomatisk, men brutal nedsabling af et landsholdsoutfit.

Han lægger ud med at konstatere to ting: 1) Jakkesættets elastikbukser sidder utrolig stramt. 2) Fodboldspillere har kæmpe lår. En kombination, han karakteriserer som »ikke hensigtsmæssig«.

Den vurdering bekræftede Mathias »Zanka« Jørgensen, da Bold.dk næsten cavlingværdigt spottede, at manden havde klippet bukserne op ved anklen, så der nu rent faktisk kunne være en læg derinde.

Landsholdet gjorde visit i Tivoli inden deres afrejse til EM iført omtalte jakkesæt. Foto: Ida Marie Odgaard, Scanpix
Landsholdet gjorde visit i Tivoli inden deres afrejse til EM iført omtalte jakkesæt. Foto: Ida Marie Odgaard, Scanpix Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Eksperten fortsætter sin barsk-nøgterne stil: »En beige jakke er et godt bud på en sommerlig habitjakke. Når det er sagt, passer et beige sæt bedre, hvis man har lidt tan. Det er der mange af de danske spillere, som ikke har.«

Skulle han gætte, kunne det ligne en »IT-virksomhed til sommerfest,« men selvom sættene »ikke ser 'dyre' ud, er det trods alt pænere, end hvis de rent faktisk havde haft joggingtøj på«.

Og således er der jo en nedre barre for alt.

På tøjmærkets hjemmeside udtaler forsvarsspiller Alexander Bah, at det er vigtigt for ham, at »tøjet er pænt at se på« og rart at gå i: »Jeg kan sagtens forstå, hvorfor vi har indgået det her samarbejde.« 

Alexander, blink tre gange, hvis du har brug for hjælp.

Hermed vil jeg blot ønske alle god kamp på søndag, hvor Danmark møder Slovenien. Man kan med fordel lytte til tirsdagens udgave af Avistid, der serverer noget så utopisk som en kort optakt.

Venlig hilsen

Laura Hattens

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.