Det komplicerede barndomsminde: Sådan et af slagsen, der gjorde ondt, da det opstod, mere ondt, da det blev gentaget. Så ondt, at man måske havde brug for at placere det, pakke det ned i en kasse, sætte et lille mærkat på og – helst aldrig tale om det igen. Hvor går man hen for forløsning?

Det oplagte svar: terapi. Det mindre oplagte, men mere interessante bud: Man lader Jesper Dalgaard tage ens familiehistorie i sine hænder og lave en film ud af den.