Jurnalister billede

Leny Malacinski

(f. 1975) er journalist og uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole. Hun er forfatter til bogen Den dag jeg opdagede jeg var undertrykt, og har tidligere været ansat på blandt andet Jyllands-Posten og den nu lukkede gratisavis Nyhedsavisen. Hun skriver blandt andet om køn, globalisering på gadeplan og forliste borgerlige drømme.
Liberalt. »Jeg har stået og løjet vores vælgere op i ansigtet, men jeg vidste ikke, at jeg løj. Jeg troede 100 procent på, at vi ville vælte regeringen.« Joachim B. Olsen om, hvad der gik galt.

Obduktions­rapport

Obduktions­rapport Af Leny Malacinski

Værdikrigeren Joachim B. Olsen er ude. Stifteren og partiformanden Anders Samuelsen er ude. Den politiske ordfører Christina Egelund er ude.

Folketingsvalget den 5. juni kostede Liberal Alliance ni mandater, og partiet, der før slyngede om sig med ultimative krav og stålsatte blikke, er i dag nede og bide i græsset. Beder man Joachim B. Olsen forklare nedturen, peger han på en række strategiske fejlbeslutninger.

»Nu har vi jo fået et fantastisk dårligt valg, og så har man tendens til at konkludere, at alt, vi gjorde, var forkert. Det mener jeg ikke. Det var ikke forkert at sige til Lars Løkke, at han ikke kunne tage vores mandater for givet. Det var heller ikke forkert at sige, at vi ikke ville have en gentagelse af de tidligere VK-regeringer. Vi har bare eksekveret det utroligt dårligt,« siger han.

Ifølge Joachim B. Olsen udløste det en dominoeffekt, da Anders Samuelsen offentligt erklærede, at han ville vælte Lars Løkke, hvis topskatten ikke blev lettet med fem procentpoint.

»Det hele begynder med de fem procent. Vi krævede, at det skulle stå i regeringsgrundlaget, og så bliver problemet jo det efterfølgende spørgsmål: Hvad sker der, hvis Lars Løkke ikke leverer? Lars Løkke var nødt til at tro på, at vi kunne finde på at vælte ham, men vi skulle aldrig have sagt det højt, for det flyttede presset over på os. Det er ikke noget, man skal tale om, det er noget, man skal gøre. Det er den første fejl. Og så træffer man en lang række valg på baggrund af noget, der aldrig skulle være sket,« siger Joachim B. Olsen.

Da Helle Thorning-Schmidt tabte valget i 2015, var euforien ellers til at tage og føle på. LA gik frem til 13 mandater og skulle nu endelig ruske op i det borgerlige Danmark. Anders Samuelsen truede tidligt med at vælte en blå regering. Fører en borgerlig regering ikke borgerlig politik, kan man lige så godt overlade magten til Socialdemokratiet, lød hans kritik.

»De Konservative og SF har hver på deres måde bevist, at man kan vinde ministerbiler og tabe sin sjæl,« sagde Anders Samuelsen til et begejstret landsmøde i 2013.

Samme år sagde han til Weekendavisen, at hans egen Citroën C5 var det tætteste, han nogensinde kom på en ministerbil. Selvtilliden fejlede heller ikke noget, da Venstre dannede regering med sig selv efter valget i 2015.

»En regering kan vælte sig selv ved, at den ikke lytter til sit parlamentariske grundlag,« lød det ildevarslende fra Anders Samuelsen.

LA var et lille parti, hvor man var stor i munden, og der var heller ingen slinger i valsen, da Joachim B. Olsen var ude og tale til vælgere og medlemmer i november 2016. Han stod blot fast på partilinjen.

»Jeg har stået i mit bagland og kigget folk ind i øjnene og sagt, at vi vælter Lars Løkke. For det var det, vi fik at vide. Og det bakkede jeg op om. Jeg har reelt stået og løjet vores vælgere op i ansigtet, men jeg vidste ikke, at jeg løj. Jeg troede 100 procent på, at vi ville vælte regeringen. Jeg stolede på, hvad der blev sagt, og fik endda at vide, at det var vigtigt at få skabt et billede af, at det ville ske. Og det har været det værste for mig personligt ved hele denne oplevelse. Det sidder stadig i kroppen. Vi var midt i en offentlig konfliktoptrapning, og mens jeg stod og sagde de ting, sad Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøll og forhandlede med Lars Løkke om at gå i regering. Ingen i folketingsgruppen vidste, at vi på det tidspunkt var på vej ind i regeringen,« siger han.

Ifølge Joachim B. Olsen var det Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøll, der alene og uden at rådføre sig med folketingsgruppen traf beslutningen om at gå i regering. Folketingsgruppen blev først orienteret bagefter, og da var det ikke til diskussion.

»Jeg har fuld forståelse for, at der skal være et ledelsesrum til at træffe beslutninger. Men jeg må indrømme, at det gjorde ondt, da det gik op for mig, at der havde været et parallelt forhandlingsforløb,« siger Joachim B. Olsen.

Lars Løkke løj for os

Beslutningen blev modtaget med måben. Det gjorde ikke sagen bedre, da Anders Samuelsen gik på TV2 for at forklare, hvad der foregik:

»Man kan billedligt talt sige det på den måde: Hvis vi kommer i mål med det her, så er Venstre-regeringen ikke længere. Det er jo dét, vi har sagt; den ville ikke overleve, hvis ikke vi fik de fem procent i toppen. Der er en ny parlamentarisk situation (…) Der har reelt set været et folketingsvalg,« sagde han til TV2.

– Hvad var Anders Samuelsens begrundelse til jer for at gå i regering?

»Vi ville få mere indflydelse på retningen. Og der er ingen tvivl om, at vi har trukket i den rigtige retning. Det offentlige forbrug blev lavere, end hvis vi ikke havde været i regering, og nettoresultatet blev godt. Men det er ikke det billede, folk står tilbage med. Hvis det kun handlede om at komme så langt som muligt realpolitisk, har vi leveret meget, men det var en fejl at tro, vi kunne opstille en liste med resultater, som ville opveje troværdighedstabet ved at gå i regering. Vi har selv været meget specifikke om det, vi ville måles på,« siger Joachim B. Olsen.

Livet indenfor i regeringen viste sig hurtigt at være et mineret område. Forholdet mellem Anders Samuelsen og Kristian Thulesen Dahl var ikke godt, og da regeringen skulle forhandle en finanslovsaftale i december 2017, kørte det af sporet. Joachim B. Olsen fortæller, at det blev aftalt med Lars Løkke, at hvis LA underskrev finanslovsaftalen først, kunne de bagefter vedtage den skatteaftale, der på det tidspunkt allerede lå klar og færdigforhandlet på bordet. For at berolige baglandet fik Joachim B. Olsen derfor besked fra ledelsen på, at han skulle sende et tweet ud.

»I aften lander vi en aftale om finanslov. Den bliver kun vedtaget, hvis den skatteaftale, som ligger på bordet, falder på plads. Det er aftalen,« lød tweetet. LA blev hurtigt latterliggjort som et regeringsparti, der ikke ville stemme for sin egen finanslov, men ifølge Joachim B. Olsen skyldtes truslen, at LA ikke vidste, om de kunne stole på de indgåede aftaler.

»Jeg er overbevist om, at Lars Løkke løj for os. Han sagde en ting til Anders Samuelsen og noget andet til Kristian Thulesen Dahl. Lars Løkke sagde til os, at hvis vi sagde ja til finansloven nu, så ville vi bagefter vedtage den skatteaftale, som allerede lå klar. Men vores analyse var, at DF ville løbe fra det og kræve at forhandle udlændinge før skat. Derfor havde vi brug for at kommunikere ud til vores bagland, at vi ikke skriver under, før vi har en skatteaftale. Konflikten kommer ud af, at vi står fast på den rækkefølge, vi har aftalt,« siger han.

Forholdet mellem Anders Samuelsen og Kristian Thulesen Dahl var så dårligt, at de ikke kommunikerede med hinanden, men kun talte sammen igennem Lars Løkke. Og statsministerens mål var at forlænge den dysfunktionelle regerings liv så længe som muligt.

Det kaotiske forløb endte til sidst med, at Anders Samuelsen kravlede ned fra det berømte træ og stemte ja til finansloven – uden skatteaftalen. Den blev skrottet til fordel for en, der var mindre ambitiøs. Partiets troværdighed var i frit fald, og ved folketingsvalget reducerede vælgerne LA til fire folketingsmedlemmer.

»Man snubler ind i regeringen. Man siger en ting og gør noget andet. Det er ikke den pakke, folk har købt,« siger Joachim B. Olsen.

To kulturer i Liberal Alliance

Tilbage står spørgsmålet: Hvad ville Anders Samuelsen egentlig med Liberal Alliance? Havde han fra begyndelsen en ambition om at blive minister, eller gik han i regering, fordi han ikke turde vælte Lars Løkke, da det kom til stykket? En del af forklaringen ligger måske i Liberal Alliances navn, der er blevet udlagt som en alliance af mennesker, der er enige om en retning. Men ikke om, hvor langt de hver især vil gå.

»Jeg tror, det spiller ind, at Anders er vokset op i Det Radikale Venstre,« siger Joachim B. Olsen.

»Der er målet at gå i regering lige meget hvad, og derfor har det ikke været et lige så voldsomt skridt for Anders som for os andre. Hans tankegang var, at vi kunne løse den tilspidsede situation med de fem procentpoint ved at gå i regering, men LA er jo sat i verden for at føre borgerlig liberal værdikamp og gå med i de aftaler, der trækker i den rigtige retning. Vi er ikke Det Radikale Venstre.«

Status for Joachim B. Olsen i dag er, at det var en fejl at gå i regering, men at man heller ikke skal slå en streg over hele projektet.

»I nederlagets øjeblik er det nemt at glemme, hvilken kraftpræstation Anders har ydet. Han genrejste partiet på et tidspunkt, hvor ingen andre ville røre ved det. Folk har ingen idé om, hvad han har gennemgået, og det kommer jeg aldrig til at glemme,« siger han og tilføjer, at ministrene har klaret sig godt på deres fagområder.

»Merete Riisager har været en god undervisningsminister. Simon Emil har virkelig kæmpet og været en hård hund i forhandlingerne med Venstre. En stor del af vores resultater er hans fortjeneste. Anders Samuelsen har også været en god udenrigsminister og fik blandt andet EU med på sanktionerne imod Iran. Han har også stået for et brud i forhold til FNs fordømmelser af Israel,« siger Joachim B. Olsen.

Hverken Anders Samuelsen, Simon Emil Ammitzbøll-Bille eller Lars Løkke Rasmussen ønsker at udtale sig.

 

Hør også podcasten »Valgets tale med Arne Hardis«, hvor Søren Pind analyserer det borgerlige nederlag:

Lyt til »Valgets tale med Arne Hardis« her på weekendavisen.dk/podcast, i 24syv appen eller hvor De ellers lytter til podcasts.

 

Side 6