Podcast

Avistid

I podcasten Avistid vender vi ugens mest presserende problemstillinger. Det er lyden af Weekendavisen. 

Få adgang til resten af Weekendavisen her: www.weekendavisen.dk/tilbud

Alle episoder

  • Hvad er det for en regering, der træder frem, spørger Martin Krasnik i Avistid, efter den nye centrum-venstre regering onsdag fremlagde sit arbejdsprogram. »Det er stadig svært at få hold på,« svarer Hans Mortensen, »og det synes jeg også, det er for dem selv.« Arne Hardis og Hans Mortensen har interviewet finansminister Peter Hummelgaard for at finde regeringens indre motor: »Det er reformer, at kratte penge ind og sørge for at Danmark er rustet til fremtiden,« siger Arne Hardis, »og de vil have Venstre og Konservative til at tage ansvar.« Programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen.
    Hvad er det for en regering, der træder frem, spørger Martin Krasnik i Avistid, efter den nye centrum-venstre regering onsdag fremlagde sit arbejdsprogram. »Det er stadig svært at få hold på,« svarer Hans Mortensen, »og det synes jeg også, det er for dem selv.« Arne Hardis og Hans Mortensen har interviewet finansminister Peter Hummelgaard for at finde regeringens indre motor: »Det er reformer, at kratte penge ind og sørge for at Danmark er rustet til fremtiden,« siger Arne Hardis, »og de vil have Venstre og Konservative til at tage ansvar.« Programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen.
  • Onsdagens hasteforespørgsel i Folketinget var diffus og »et slag i luften«, men det tydeliggjorde Morten Messerschmidts faktiske lederskab af blå blok, konstaterer Hans Mortensen i Avistid, »han fortalte befolkningen, at han tager det her alvorligt, og han fik de andre blå partier til at stille op i sin manege«. Lige så selvsikker var statsministeren, da hun fra talerstolen mindede om, at det danske Socialdemokrati har flyttet Europa.  Dermed tegner sig, ifølge Arne Hardis, to retninger: »Socialdemokratiet satser på at føre udlændingepolitik ude i Europa med Europa som værktøj, mens Morten Messerschmidt satser på nationale løsninger.« Martin Krasnik er vært, og programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen.
    Onsdagens hasteforespørgsel i Folketinget var diffus og »et slag i luften«, men det tydeliggjorde Morten Messerschmidts faktiske lederskab af blå blok, konstaterer Hans Mortensen i Avistid, »han fortalte befolkningen, at han tager det her alvorligt, og han fik de andre blå partier til at stille op i sin manege«. Lige så selvsikker var statsministeren, da hun fra talerstolen mindede om, at det danske Socialdemokrati har flyttet Europa.  Dermed tegner sig, ifølge Arne Hardis, to retninger: »Socialdemokratiet satser på at føre udlændingepolitik ude i Europa med Europa som værktøj, mens Morten Messerschmidt satser på nationale løsninger.« Martin Krasnik er vært, og programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen.
  • Forældre elsker at tale om deres børn. Hverken dagens vært Nikolaj Arve eller gæst Marta Sørensen kan få nok. Og de er ikke alene; den offentlige debat svømmer over med kronikker om opdragelse, børnesyn og skærmtid. Men er forældrenes fortælling om at have børn blevet et martyrium? »Min oplevelse er, at I ikke taler vildt meget om jeres børn. I taler rigtig meget om, hvor meget energi I bruger på jeres børn,« siger dagens anden gæst Mikka Tecza. For hvem er det egentlig godt for, at vi taler så meget om børn? Nikolaj Arve er vært, og Marie Louise Vesthardt har produceret og tilrettelagt dagens program.
    Forældre elsker at tale om deres børn. Hverken dagens vært Nikolaj Arve eller gæst Marta Sørensen kan få nok. Og de er ikke alene; den offentlige debat svømmer over med kronikker om opdragelse, børnesyn og skærmtid. Men er forældrenes fortælling om at have børn blevet et martyrium? »Min oplevelse er, at I ikke taler vildt meget om jeres børn. I taler rigtig meget om, hvor meget energi I bruger på jeres børn,« siger dagens anden gæst Mikka Tecza. For hvem er det egentlig godt for, at vi taler så meget om børn? Nikolaj Arve er vært, og Marie Louise Vesthardt har produceret og tilrettelagt dagens program.
  • FIFAs præsident Gianni Infantino har igen gjort sig upopulær, nu med sit forslag om at invitere private investorer ind i forbundets ejerkreds. Planen er endnu et led i en mangeårig kommercialisering af sporten, men denne gang går Infantino for langt, mener dagens gæster. »Med penge uddelegerer man magt,« siger Joakim Jakobsen, og i sidste ende kan det gå ud over selve fodbolden. Det er i hvert fald det europæiske fodboldforbund UEFAs frygt. »Hele denne her sag spejler verdens gang uden for fodbolden; Europa har siddet på magten i årtier, og nu kommer presset udefra,« siger Asker Hedegaard Boye. UEFA truer med at boykotte blandt andet VM, men spørgsmålet er, om det så er slut med fodbold, som vi kender det? Nikolaj Arve er vært, og Marie Louise Vesthardt producerer og tilrettelægger.
    FIFAs præsident Gianni Infantino har igen gjort sig upopulær, nu med sit forslag om at invitere private investorer ind i forbundets ejerkreds. Planen er endnu et led i en mangeårig kommercialisering af sporten, men denne gang går Infantino for langt, mener dagens gæster. »Med penge uddelegerer man magt,« siger Joakim Jakobsen, og i sidste ende kan det gå ud over selve fodbolden. Det er i hvert fald det europæiske fodboldforbund UEFAs frygt. »Hele denne her sag spejler verdens gang uden for fodbolden; Europa har siddet på magten i årtier, og nu kommer presset udefra,« siger Asker Hedegaard Boye. UEFA truer med at boykotte blandt andet VM, men spørgsmålet er, om det så er slut med fodbold, som vi kender det? Nikolaj Arve er vært, og Marie Louise Vesthardt producerer og tilrettelægger.
  • Tab af relevans på arbejdet og i samfundet er Lone Franks første frygt, når hun tænker på, hvad alderen bringer.  Men netop dét er i forandring, for i 2034 er en fjerdedel af den danske befolkning over 65 år. Vi står midt i en silver tsunami og dermed et opgør med synet på alderdom. De legendariske 68ere bliver ved med at forandre samfundet. »Det er en generation, som har engageret sig hele livet, og det kan man jo lære noget af,« reflekterer Lone Frank i Avistid. »Når det der boomer-udtryk bliver brugt af de unge, så får jeg det sådan, nej, I skal lige høre efter, hvad der bliver sagt.« Skal vi ligefrem begynde at glæde os til at blive gamle, spørger Martin Krasnik i Avistid. Programmet er produceret og tilrettelagt af Birgit Nissen Pedersen.
    Tab af relevans på arbejdet og i samfundet er Lone Franks første frygt, når hun tænker på, hvad alderen bringer.  Men netop dét er i forandring, for i 2034 er en fjerdedel af den danske befolkning over 65 år. Vi står midt i en silver tsunami og dermed et opgør med synet på alderdom. De legendariske 68ere bliver ved med at forandre samfundet. »Det er en generation, som har engageret sig hele livet, og det kan man jo lære noget af,« reflekterer Lone Frank i Avistid. »Når det der boomer-udtryk bliver brugt af de unge, så får jeg det sådan, nej, I skal lige høre efter, hvad der bliver sagt.« Skal vi ligefrem begynde at glæde os til at blive gamle, spørger Martin Krasnik i Avistid. Programmet er produceret og tilrettelagt af Birgit Nissen Pedersen.
  • Ugen, hvor Danmarks rigeste flasher Lamborghinien og guldkortet i Skagen, er over os. Et miks af kulturel kapital og rigtig kapital bringer en særlig dynamik til byen. »Det er hysterisk,« fortæller journalist Sebastian H. Krabbe om de våde frokoster på Ruths Hotel, hvor jyske rigmænd åbner magnumflasker om kap: »De nye penge har hørt fortællingen om Hellerup-ugen i Skagen, og de har forstået, at det er her, man skal til, hvis man har penge. De kommer derop for at vise, de kan være en del af det.« Samtidig tiltrækker byen et andet publikum, som kommer for at se de nyrige på Ruths Hotel, alt imens den gamle elite forskanser sig bag private selskaber. Martin Krasnik er vært, og programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen Læs Sebastian H. Krabbes artikel fra uge 29 i Skagen her.
    Ugen, hvor Danmarks rigeste flasher Lamborghinien og guldkortet i Skagen, er over os. Et miks af kulturel kapital og rigtig kapital bringer en særlig dynamik til byen. »Det er hysterisk,« fortæller journalist Sebastian H. Krabbe om de våde frokoster på Ruths Hotel, hvor jyske rigmænd åbner magnumflasker om kap: »De nye penge har hørt fortællingen om Hellerup-ugen i Skagen, og de har forstået, at det er her, man skal til, hvis man har penge. De kommer derop for at vise, de kan være en del af det.« Samtidig tiltrækker byen et andet publikum, som kommer for at se de nyrige på Ruths Hotel, alt imens den gamle elite forskanser sig bag private selskaber. Martin Krasnik er vært, og programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen Læs Sebastian H. Krabbes artikel fra uge 29 i Skagen her.
  • På papiret lignede topmødet en succes.  Men under overfladen eroderer alliancens fælles værdigrundlag fra oprettelsen i 1949. Ikke alle europæere er villige til at bruge fem procent af BNP på forsvar, mens Donald Trump atter en gang betinger opbakningen til NATO med erhvervelsen af Grønland. Det sidste slider på Mette Frederiksen i samarbejdet: »Hun bruger al sin kredit på at sikre sig fortsat støtte til Grønland,« siger Hans Mortensen, som netop er vendt hjem fra NATO-topmødet i Ankara. Hvor langt vil de andre medlemslande gå for at støtte Danmark? »Synes polakkerne for eksempel, at deres egen sikkerhed er værd at ofre, for at Danmark skal være koloniherre i Grønland?« spørger Hans Mortensen. Martin Krasnik er vært, og programmet er produceret og tilrettelagt af Birgit Nissen Pedersen.
    På papiret lignede topmødet en succes.  Men under overfladen eroderer alliancens fælles værdigrundlag fra oprettelsen i 1949. Ikke alle europæere er villige til at bruge fem procent af BNP på forsvar, mens Donald Trump atter en gang betinger opbakningen til NATO med erhvervelsen af Grønland. Det sidste slider på Mette Frederiksen i samarbejdet: »Hun bruger al sin kredit på at sikre sig fortsat støtte til Grønland,« siger Hans Mortensen, som netop er vendt hjem fra NATO-topmødet i Ankara. Hvor langt vil de andre medlemslande gå for at støtte Danmark? »Synes polakkerne for eksempel, at deres egen sikkerhed er værd at ofre, for at Danmark skal være koloniherre i Grønland?« spørger Hans Mortensen. Martin Krasnik er vært, og programmet er produceret og tilrettelagt af Birgit Nissen Pedersen.
  • På sin rejse til Ukraine skyr udlandsredaktør Anna Libak ingen midler for at komme til at møde Zelenskyj og trykke den ukrainske præsident i hånden. Hvorfor det er hende så magtpåliggende fortæller hun i Avistid: »Hvis det ikke havde været for Zelenskyj, så var Europa og USA ikke kommet Ukraine til undsætning,« siger hun og taler varmt for et tættere samarbejde med den ukrainske våbenindustri, trods et øget russisk trusselsbillede. Martin Krasnik er vært og programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen. Læs også Anna Libaks reportage her.
    På sin rejse til Ukraine skyr udlandsredaktør Anna Libak ingen midler for at komme til at møde Zelenskyj og trykke den ukrainske præsident i hånden. Hvorfor det er hende så magtpåliggende fortæller hun i Avistid: »Hvis det ikke havde været for Zelenskyj, så var Europa og USA ikke kommet Ukraine til undsætning,« siger hun og taler varmt for et tættere samarbejde med den ukrainske våbenindustri, trods et øget russisk trusselsbillede. Martin Krasnik er vært og programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen. Læs også Anna Libaks reportage her.
  • Bosætterbevægelsen Hilltop Youth chikanerer og angriber palæstinenserne på Vestbredden, som de mener tilhører dem. I Israel er man begyndt at kalde det terror, men hvorfor bliver den ekstreme gruppe ikke stoppet? »Som en af mine kilder beskriver; der er ikke kun bygget en cirka 700 kilometer lang mur rundt om Vestbredden. Der er også bygget en mur af tavshed,« siger Emil Jørgensen, som netop er hjemvendt fra den nordlige del af Vestbredden. Læs mere i Weekendavisen: Bosætternes børnesoldater Avistid får over sommeren besøg af gæster fra hele avisen, mens Hans Mortensen og Arne Hardis er på ferie. I dag er Emil Jørgensen gæst. Martin Krasnik er vært. Programmet er produceret og tilrettelagt af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen.
    Bosætterbevægelsen Hilltop Youth chikanerer og angriber palæstinenserne på Vestbredden, som de mener tilhører dem. I Israel er man begyndt at kalde det terror, men hvorfor bliver den ekstreme gruppe ikke stoppet? »Som en af mine kilder beskriver; der er ikke kun bygget en cirka 700 kilometer lang mur rundt om Vestbredden. Der er også bygget en mur af tavshed,« siger Emil Jørgensen, som netop er hjemvendt fra den nordlige del af Vestbredden. Læs mere i Weekendavisen: Bosætternes børnesoldater Avistid får over sommeren besøg af gæster fra hele avisen, mens Hans Mortensen og Arne Hardis er på ferie. I dag er Emil Jørgensen gæst. Martin Krasnik er vært. Programmet er produceret og tilrettelagt af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen.
  • USA fejrer 250-året for sin egen fødsel 4. juli. Men er Amerika selv blevet som den gamle dekadente europæiske verden, Washington i 1776 gjorde sig uafhængig af? Tilliden til institutionerne er eroderet, og USA er på vej et nyt sted hen: »Alle udvandrer, og ingen tror på, at det store kompromis kan lade sig gøre,« fortæller USA-ekspert og forfatter Vibeke Schou Tjalve om amerikanerne og deres forhold til føderationens fremtid. Går der en lige linje fra Thomas Jefferson til den aktuelle opløsning af alt det fælles i Amerika? Martin Krasnik er vært og programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen
    USA fejrer 250-året for sin egen fødsel 4. juli. Men er Amerika selv blevet som den gamle dekadente europæiske verden, Washington i 1776 gjorde sig uafhængig af? Tilliden til institutionerne er eroderet, og USA er på vej et nyt sted hen: »Alle udvandrer, og ingen tror på, at det store kompromis kan lade sig gøre,« fortæller USA-ekspert og forfatter Vibeke Schou Tjalve om amerikanerne og deres forhold til føderationens fremtid. Går der en lige linje fra Thomas Jefferson til den aktuelle opløsning af alt det fælles i Amerika? Martin Krasnik er vært og programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen

Følg podcasten