Slut forbudt

HVAD var det, der skete i Folketingssalen tirsdag i denne uge? Hen over weekenden havde først Moderaterne og siden Venstre erklæret, at de nu var klar til at fjerne det 40 år gamle forbud mod atomkraft i Danmark. »Forældet frygt skal ikke diktere vores energipolitik,« som Troels Lund Poulsen formulerede Venstres nye standpunkt på det sociale medie X. Men da regeringens to juniorpartier tirsdag fik mulighed for at sætte handling bag ordene, skete det modsatte: Frem for at stemme for et borgerligt beslutningsforslag om en »teknologineutral energipolitik« vedtog man sammen med Socialdemokratiet og rød blok »en klar afvisning af dansk produceret A-kraft«, som socialdemokraten Jesper Petersen efterfølgende udlagde teksten. Det fortæller nok en del om de indre dynamikker i regeringen.

SKAL de to partier alligevel roses, er det for langt om længe at nå frem – eller måske rettere: tilbage – til den konklusion, at Venstres energiminister Knud Enggaard havde ret, da et flertal i Folketinget imod Schlüter-regeringens vilje vedtog forbuddet i 1985. »Det er uklogt,« sagde han dengang, fordi man ikke burde afskære kommende generationer fra en bestemt teknologi, som »på et senere tidspunkt kunne vise sig at være fordelagtig«. Det var rigtigt dengang, og det er rigtigt nu. Omvendt mente Socialdemokratiets ordfører Jytte Hilden, at det ville kræve noget af et mirakel, hvis hun skulle genoverveje det forbud, hun havde kæmpet så længe for: »Det skal nærmest være noget, der kommer dumpende ned fra himlen, og det gør teknologi jo ikke,« sagde hun dengang.

VÆK kommer forbuddet aldrig, hvis det ligefrem kræver mirakler. Men mindre burde kunne gøre det. I disse år fæster tilhængerne af atomkraft især deres lid til udviklingen af mindre, modulære kernekraftværker, som potentielt kan gøre energiformen både billigere, sikrere og mere fleksibel end de monsterstore projekter, der evig og altid bliver forsinkede og går over budget. Hvis Socialdemokratiet rent faktisk mener, at det er »spændende at følge udviklingen i nye teknologier«, som Hildens partifælle Jesper Petersen siger i dag, burde partiet hjælpe med at rydde de sidste forhindringer af vejen, for at slutspurten af denne udvikling også kan ske i Danmark. Eksempelvis med en ny forsøgsreaktor, efter at den sidste lukkede på Risø i 2001.

KERNESKRÆK kunne man kalde de sidste 40 års forbudspolitik. Den blev indført på et tidspunkt, hvor et stort flertal af danskerne var imod atomkraft, blandt andet på grund af ulykken på Three Mile Island i USA. Nu er tiderne skiftet, både i Danmark og i andre europæiske lande. Flere målinger har vist, at et flertal af danskerne i dag går ind for at afskaffe det gamle forbud og undersøge muligheden for at etablere atomkraft i Danmark. Det burde politikerne tage seriøst, også de gamle forbudspartier. Atomkraft kan meget vel vise sig for dyrt, affaldshåndteringen for vanskelig eller tidshorisonten for lang til danske forhold, men forbuddet tolkes i dag så vidtgående, at Klimaministeriet ikke engang »udarbejder analyser eller vurderinger af kernekraft«, som Erhvervslivets Tænketank konstaterer i et notat. Med andre ord: Vi ved det ikke, og det er for dumt. arve

Læs tidligere ledere fra Weekendavisen her.