Jurnalister billede

Hans Mortensen

(f. 1958) er politisk journalist, som siden 1995 har fulgt slagets gang på Christiansborg. Indtil 2002 som journalist og politisk redaktør på Ekstra Bladet siden som reporter på Weekendavisen. Har skrevet bøgerne: De fantastiske fire (2005) om Poul Nyrup Rasmussen, Ritt Bjerregaard, Mogens Lykketoft og Svend Auken, Tid til forvandling (2008) om fornyelsen af Venstre, Det, Svend mener, er... (2009) - en interviewbog med Svend Auken samt redigeret antologien Helt forsvarligt (2009) om udfordringerne i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.
Kloakkrig. Forsvaret kan ikke nå at købe missiler og andre våben, som NATO kræver. Til gengæld er der brug for pengene til renovering af kloakker og bygninger.

Afløb for pengene

Afløb for pengene Af Hans Mortensen

Et substantielt løft, der skulle sikre forsvarets evne til at afskrække potentielle fjender, bidrage til internationale operationer og styrke Danmarks sikkerhed generelt. Sådan lød oplægget, da den borgerlige regering i 2017 spillede ud med et nyt forsvarsforlig. Og den aftale, der siden blev et resultat af de politiske forhandlinger, havde samme sigte. Danmark skulle yde mere til egen sikkerhed, hvilket også var et krav fra USA, der lagde stærkt pres på sine allierede om at leve op til den såkaldte Wales-målsætning om et forsvarsbudget på mindst to procent af bruttonationalproduktet.

Det sidste ville Danmark ikke nå med forliget, der gradvist øgede forsvarsbudgettet frem til 2023, så det ved forligets udløb i 2023 ville være 4,8 milliarder kroner højere end ved forligets begyndelse – det forøgede budget vil dermed udgøre omkring 1,5 procent af BNP i 2023.

Da forliget blev indgået, var der betydelig kritik af den beskedne ambition. Kunne 1,5 procent anses for et substantielt løft? Eller var der nærmere tale om det absolut mindste, man kunne slippe afsted med, spurgte flere kritikere.

Midtvejs i forligsperioden tegner sig imidlertid et helt andet problem. Forsvaret har svært ved at få brugt pengene – eller i hvert fald ved at bruge dem på det, som politikerne i sin tid besluttede, de skulle bruges til. Interne notater, som partierne bag forsvarsforliget fik udleveret under forhandlinger om den såkaldte Arktis-pakke tidligere på året, bekræfter, at helt centrale investeringer er udskudt til næste forligsperiode. Derimod er der foretaget andre indkøb, og så fremgår det – ganske vist en anelse kryptisk – at nogle af pengene vil blive brugt til at rette op på mangler i vedligeholdelsen af forsvarets bygninger. Ifølge Weekendavisens oplysninger handler det ikke mindst om renoveringer af kloakkker på landets kaserner.

Prioriteringen undrer oppositionen, der ikke mener at have godkendt, at penge til forsvarets operative styrkelse bliver brugt til vedligehold af bygninger og kloakker.

I overensstemmelse med NATOs anbefalinger koncentrerede forsvarsforliget sig om en håndfuld hovedprioriteter. Tre af de væsentligste var, at Danmark skal opstille en kampklar brigade på 4.000 soldater med udstyr til at kæmpe på egen hånd, Søværnets fregatter skal bevæbnes med SM2-missiler, der udgør et områdeluftforsvar, og samme fregatter skal udstyres med udstyr til ubådsbekæmpelse – såkaldt slæbesonar.

Ikke kampklar

For nylig sagde chefen for første brigade, brigadegeneral Henrik Lyhne til Berlingske, at man ikke når at have en kampklar brigade i 2024 – det forbehold blev afvist af forsvarsminister Trine Bramsen, men de interne notater tyder på, at brigadegeneralens antagelse holder vand. Og det er ikke forsvarets eneste hængeparti. Hverken områdeluftforsvaret eller våbnene til ubådsbekæmpelse er på plads, når forliget udløber med udgangen af 2023.

Det sidste fremgår af de førnævnte interne forhandlingsnotater, som forligspartierne fik udleveret, da de for nylig indgik en aftale om at styrke forsvarets indsats i Arktis.

»Områdeforsvaret til fregatterne er forsinket, idet leverandøren først kan levere SM-2 missilerne i 2025,« hedder det i notatet, og om ubådsbekæmpelsen skriver man:

»Anti-ubådskapaciteten er ligeledes forsinket, og slæbesonaren til de to fregatter af Absalon-klassen ventes først anskaffet i 2025 og fuldt operativ i 2027.«

Omkring den kampklare brigade er formuleringen mere rund, men det antydes, at man trods ministerens forsikringer ikke bliver klar til tiden:

»I brigaden er der delinitiativer, der endnu ikke er fuldt ud iværksat, hvorfor der kan være forsinkelser i forhold til disse,« hedder det i notatet.

Det rejser flere spørgsmål. For det første: når forsvaret ikke når at indkøbe de ting, man har besluttet, hvad sker der så med pengene fra det substantielle løft? Bliver de brugt til noget andet, eller når vi heller ikke at bruge de 1,5 procent af BNP, som var målsætningen? Meget tyder på det første – nemlig at pengene bliver brugt på noget andet end det, politikerne beslut­tede.

Det næste spørgsmål er, om man så reelt allerede har brugt hovedparten af pengene i det næste forsvarsforlig, som ikke engang er indgået endnu. Hvis missiler og sonar først kan købes i 2025, vil de skulle betales af næste forligs budget, hvor der også skal findes penge til nye kampfly samt en række udgifter i forbindelse med Arktis-pakken.

Så medmindre der sker en kraftig forøgelse af forsvarsbudgettet, vil politikerne reelt ikke have noget råderum til nye forbedringer i det næste forlig.

Efterslæb

Først spørgsmålet om, hvad man bruger pengene til, når det ikke er missiler og sonar, og når dele af brigadens indkøb er forsinket. Af Forsvarsministeriets notater fremgår, at man har valgt at opgradere 44 kampvogne i stedet for de besluttede 12, at man har besluttet at indkøbe nye panserbrovogne, samt at der er indkøbt flere torpedoer til Søværnet end oprindeligt vedtaget. Disse indkøb er angiveligt ikke politisk besluttet, men forelagt forligspartierne til orientering. Og der er efter alt at dømme endnu en udgift, som mere uklart fremgår af ministeriets notater.

»Der er ikke udisponerede midler i indeværende forligsperiode. Tværtimod har vi efterslæb på nogle områder, herunder i forhold til ejendomsområdet, IT mv.«

Hermed antyder ministeriet, at selvom man ikke når at købe alt det, der skulle styrke forsvarets operative kapaciteter, skal man nok få brugt pengene. I den forbindelse er ikke mindst efterslæbet på ejendomsområdet interessant.

Allerede i 2006 fik forsvaret kritik fra Rigsrevisionen for manglende vedligeholdelse af sin bygningsmasse. Daværende forsvarsminister Søren Gade lovede bod og bedring, men ifølge Forsvarsministeriets årlige interne prioriteringsoplæg, som Weekendavisen har fået aktindsigt i, eksisterer problemerne i bedste – eller rettere værste velgående.

»Der er nu foretaget bygningssyn på halvdelen af forsvarets bygninger, her er det konstateret, at der er en tendens til, at vedligeholdelsesniveauet ikke er tilstrækkeligt,« hedder det i et oplæg fra 2016 – ti år efter Rigsrevisionens kritik. Men heller ikke den erkendelse har ført til ændringer.

I et prioriteringsoplæg fra 2020 opregner ministeriet en række »udfordringer«, som ikke kan finansieres inden for det eksisterende råderum. Her tegner Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse sig i 2020 for en udfordring på 341,8 millioner kroner og i de efterfølgende år på forskellige trecifrede millionbeløb, så behovet i resten af forligsperioden udgør lidt over en milliard kroner.

Ifølge dokumentet er der tale om vedligehold af fredede bygninger, generelt vedligehold og ikke mindst renovering af kloakker. Det sidste udgør ifølge kilder med indsigt i forsvarets bygninger et af de største problemer.

Der har i mange år kun været mulighed for at foretage de forbedringer, der var uomgængelige på grund af kommunale krav eller påbud. Mange kloakker under forsvarets bygninger er angiveligt i meget dårlig stand. Eksempelvis har de under Livgardens kaserner i både Høvelte og ved Rosenborg Slot i København givet anledning til betydelige rotteproblemer, hvilket i hvert fald for sidstnævntes vedkommende er forsøgt udbedret med en midlertidig løsning frem for en gennemgribende renovering.

Venstres forsvarsordfører, Lars Christian Lilleholt, anerkender, at der er brug for flere penge til at holde forsvarets bygninger ved lige, men til gengæld er han utilfreds med, at midlerne hentes fra penge, der var afsat til en styrkelse af forsvaret.

»Vi har spurgt til det her i forbindelse med forhandlingerne om Arktis-pakken, og de svar, vi har fået, er ikke tilfredsstillende. Meningen med at bevilge ekstra penge i forsvarsforliget var at styrke det danske forsvar og de operative kapaciteter – ikke at renovere ejendomme. Vi har ikke som forligsparti sagt ja til, at det kunne lade sig gøre. Vi er helt med på, at der er et problem med vedligeholdelsen af ejendomme og kloakker, og det vil vi gerne være med til at finde pengene til, men de skal ikke tages fra de midler, der var afsat til at styrke forsvaret. Det er jo heller ikke det, NATO har bedt os om,« siger Lilleholt, der nu vil tage sagen op med forsvarsminister Trine Bramsen.

Råderummet brugt

Venstres ordfører og de øvrige forligsdeltagere kan imidlertid se frem til endnu et problem, når forsvaret først får indkøbt SM2-missiler og slæbesonar til ubådsbekæmpelse i 2025, og der dertil stadig er udeståender med hensyn til den kampklare brigade.

I 2025 er vi inde i næste forligsperiode, og hvor mange penge der på det tidspunkt er til rådighed, er uvist. I hvert fald har oppositionen ikke kunnet fravriste regeringen et bud på, hvilket forsvarsbudget den forestiller sig fremover.

Ifølge et af notaterne til forligspartierne i forbindelse med Arktis-pakken vil der ved en videreførelse af det nuværende forsvarsbudget være et årligt råderum til nye investeringer på to milliarder kroner. Den forsinkede levering af sonar og missiler vil gøre et betydeligt indhug i det beløb.

Dertil skønner Forsvarsministeriet, at Arktis-pakken, der er betalt via en engangs-ekstrabevilling på 1,5 milliarder, vil betyde en årlig forøgelse af forsvarets driftsudgifter på 300 millioner kroner, som skal hentes fra det ordinære budget. Yderligere fremgår det, at man kan se frem til en udgift i omegnen af en halv milliard kroner til at renovere landingsbanen i Kangerlussuaq Lufthavn – en udgift, der følger af en aftale mellem den tidligere regering og det grønlandske selvstyre.

Lægger man alle disse allerede forudsete merudgifter sammen, er der reelt ikke meget tilbage af et fremtidigt råderum på to milliarder kroner årligt. Det vil sige, at de politikere, der skal lave det forsvarsforlig, der skal gælde fra 2024, reelt ikke skal beslutte ret meget, medmindre de kan blive enige om en yderligere forøgelse af forsvarsbudgettet.

Wales-målsætningen

I den borgerlige opposition er man ubetinget tilhænger af endnu en gang at forøge budgettet, så Danmark yderligere nærmer sig NATOs krav om at bruge to procent af bruttonationalproduktet. Men det er ikke lykkedes at få besked om regeringens holdning til den del af sagen. I april stillede Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, gennem Folketingets finansudvalg spørgsmål om, hvilket niveau regeringen forestiller sig efter det nuværende forligs udløb ved udgangen af 2023. Svaret fra forsvarsminister Trine Bramsen var ikke påfaldende konkret.

»Skiftende regeringer har siden 2014 arbejdet med Wales-målsætningerne som forudsætning. Det er også denne regerings politik, at et kommende forsvarsforlig vil have Wales-målsætningerne som forudsætning,« skrev hun.

Nogenlunde samme svar har ministeriet givet til Weekend­avisen på et spørgsmål om, hvilket niveau man forestiller sig for et kommende forsvarsforlig – herunder om man agter at videreføre den merbevilling på 1,5 milliarder kroner, som blev givet i forbindelse med Arktis-pakken, eller om den er en engangsforeteelse.

»Det fremadrettede udgiftsniveau til forsvaret vil blive fastlagt i rammen af næste forsvarsforlig og vil, som bekendt, basere sig på Wales-erklæringen. Det følger praksis i de seneste mange forligsperioder,« lyder svaret.

Dertil har vi spurgt, hvor stor en del af det nuværende forligs budget man agter at bruge på renovering af ejendomme og kloakker, når en betydelig del af de planlagte investeringer først kan anskaffes i næste forligsperiode. Samt hvorvidt disse omposteringer er godkendt af forligspartierne. Dertil har Forsvarsministeriet svaret:

»Forligskredsen inddrages løbende i implementeringen af forsvarsforliget, herunder justeringer i implementeringsplanen. Der er ingen udisponerede midler i indeværende forligsperiode, men der sker af gode grunde løbende justeringer, hvor anskaffelser og projekter skubbes frem og tilbage i tid. Udbud kan blive forsinket eller aflyst som følge af ændringer i opgaveløsning, brugerkrav eller leverandørforhold. Ligesom der kan opstå gode kommercielle muligheder eller omvendt, at markedet viser sig ikke at være modent til at levere, som ønsket. Det gælder både på ejendomsområdet og i forbindelse med materielinvesteringer som bl.a. SM-2 missiler og merudgiften til kampvogne.«

Side 1