Skal integrationen lykkes, må vi for alt i verden undgå, at danskere med anden etnisk baggrund klumper sig sammen i særlige skoler, foreninger eller bydele, lyder en populær politisk parole. Indvandrerne skal spredes ud, og derfor river vi boligblokke i ghettoområder ned og sender unge i gymnasiet langt fra deres bopæl.

Men måske bygger vores modvilje mod etnisk sammenklumpning på en misforståelse. I et studie, som er publiceret i tidsskriftet PNAS, påviser den danske samfundsforsker Mathias Kruse en uventet effekt: Når indvandrerbørn går i skole med nogle, der ligner dem selv, får de ikke sværere, men nemmere ved at blive integreret i det danske samfund.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

KRUSE HAR TIDLIGERE været med til at vise, at børn trives bedst, når deres klassekammerater har samme etniske baggrund som dem selv, men PNAS-studiet går et skridt videre og viser, at de også er mere tilbøjelige til at ende som danske statsborgere – et populært mål for integration.

Det lyder næsten for underligt til at være sandt, men studiet er solidt. De data, Kruse har analyseret, stammer fra offentlige registre og dækker en periode på 28 år, og de viser en klar effekt.

Etniske netværk ser ikke ud til at være en barriere, men snarere en ressource i barndommen. Foto: Sigrid Nygaard, Scanpix
Etniske netværk ser ikke ud til at være en barriere, men snarere en ressource i barndommen. Foto: Sigrid Nygaard, Scanpix Nygaard Sigrid/Information/Ritzau Scanpix

For at udelukke, at der var skjulte forskelle på spil, sammenlignede Kruse søskende, som gik på samme skole, men på forskellige klassetrin. Og også her – blandt børn, der havde samme forældre og gik på samme skole – var tendensen tydelig: Jo flere børn med samme etniske baggrund på årgangen, jo højere sandsynlighed for at opnå statsborgerskab.

Kruses analyser viser, at indvandrerbørnene simpelthen klarer sig bedre i skolen, når flere af deres klassekammerater minder om dem selv. Derfor ender de med højere eksamenskarakterer i dansk og matematik, og succes i uddannelsessystemet øger chancen for at blive dansk statsborger.

Etniske netværk i barndommen ser altså ikke ud til at være nogen barriere, men tværtimod en forudsætning for integrationen, konkluderer Kruse, og hans studie er ikke det eneste, der peger i den retning. For eksempel ser det ud til, at det er nemmere for indvandrere at komme i arbejde, hvis de bor tæt på andre indvandrere.

Det betyder ikke nødvendigvis, at vi skal opgive idealet om mangfoldighed. Statsborgerskab indfanger ikke alle aspekter af integration, og der kan være andre vægtige argumenter for at sikre blandede byer, skoler og arbejdspladser, for eksempel et ønske om at bekæmpe social kontrol.

Men studiet understreger, at indvandrere – ligesom alle os andre – kan opnå en række fordele ved at omgive sig med mennesker, der minder om dem selv. Afskærer vi dem fra den mulighed, kan det have en høj pris.