I det nordvestlige hjørne af København ligger to skoler, som umiddelbart tager sig ens ud. Skolerne ligger bare én kilometer fra hinanden, har fire spor, og når man måler på deres evne til at løfte eleverne fagligt, scorer de begge fuldstændig gennemsnitligt.

Alligevel vakte det heftig modstand, da kommunen i 2022 foreslog, at børn fra en håndfuld villaveje mellem de to skoler ikke længere skulle starte i 0. klasse på den overfyldte Brønshøj Skole, men i stedet rykkes til Bellahøj Skole, hvor der var ledige pladser.