Ulige. Danske forældre er villige til at betale dyrt for en plads på den rigtige folkeskole. Ny analyse viser, hvordan middelklassen bruger boligmarkedet til at beskytte egne privilegier.
Kammerater til salg
Ve den kommune, der drister sig til at gentegne et skoledistrikt i en af de større danske byer. Så snart familier, der havde regnet med at få børnene på en eftertragtet folkeskole, risikerer at skulle følge ungerne ind ad porten til en mindre attråværdig skole, er der næsten garanti for vrede protester. Og måske er opstandelsen ikke så underlig, for forskningen viser, at mange danske forældre har betalt i dyre domme for et hus på den rigtige side af distriktsgrænsen – og meget tyder på, at adgangsbilletten til den rigtige skole i betydelig grad er med til at forme børnenes fremtid.
I en ny analyse har den amerikanske nobelprismodtager James Heckman og kollegerne Sadegh Eshaghnia og Goya Razavi sat tal på, hvor meget danske forældre er villige til at betale for at få et hus i lige netop det skoledistrikt, hvor de drømmer om, at deres børn skal gå i skole.
Del: