Genfortryllet. Vores tanker om middelalderen stammer i store træk fra romantikken i 1800-tallet. Fem danske litteraturforskere fortæller, hvordan den særlige disciplin – at genfinde og genskabe middelalderen – blev udfoldet i den danske litteratur. Resultatet er imponerende.
Da fortiden blev fortid
Et af de kæreste minder fra min barndom – hvis man nu partout skal huske tilbage, det vil sige være lidt historisk – er erindringen om den fine lille smerte i den allernederste del af ribbenene, når vi lå på trægulvet i stuen og hørte Ivanhoe. Min ven og jeg havde sat en lp på grammofonen, og ud af højttaleren kom Peter Kitter, Ole Monty, Caja Heimann og Yvonne Larsens stemmer, som sammen med ret vilde lydeffekter gav en illusion af en virkelighed, som fandtes et sted inde bag højttaleren.
Mens vi lyttede, helt opslugt, kunne vi ligge og nærstudere coveret af lp’en. Ivanhoe i den blå dragt og ridderen, som han kæmpede imod, i en rigtig rustning af metal og med sværd. Det lille ord »Europa«, som var trykket sammen i midten, brændte sig ind i nethinden, og senere fandt man ud af, at det var pladeselskabet, som havde lavet en »børneserie«, der blev udgivet af et firma, som lå lidt uden for Hamburg.
Del:
