Det er en guddommeligt smuk søndag i september. En strålende solskinsdag, hvor man kunne have spist vafler på terrassen eller set Miyazaki-film på taget af Cinemateket. I stedet sidder jeg her – i sognehuset, i søndagstøj.

Børnefamilier og ældre mennesker myldrer ind i det højloftede rum. Vi har været til gudstjeneste i kirken ved siden af, om lidt er der frokost og bagefter en velgørenhedsauktion, hvor vi skal byde på hinandens medbragte høst fra haven. På et bord midt i rummet er det hele stillet frem: hjemmelavet hybenmarmelade, sensommerbuketter, nybagte æblekager. Jeg skeler nervøst til min egen kurv med grønbrune pærer, som jeg plukkede i al hast fra det halvrådne træ bagerst i haven. Jeg er ikke sikker på, at de er helt modne.