Da kaptajnen på fregatten Esbern Snare gik til køjs onsdag aften i sidste uge, må han have skænket skibets otte nye passagerer en tanke: Fire døde og fire levende formodede pirater – hvoraf en er såret efter skud – befinder sig i skrivende stund på det danske krigsskib et sted i Guineabugten ud for Vestafrika.
Det er kun en måned siden, Esbern Snare satte kurs mod bugten, der gnaver sig ind i det afrikanske kontinent fra Liberia i nord til Gabon i sydøst. Et næsten enigt Folketing traf beslutningen: Missionen var at skræmme – ikke fange – de pirater, som udgør en trussel mod de omkring 40 fragtskibe under dansk kommando, der hver dag krydser farvandet.
Danmark er sejlet til Afrika uden at være del af en international koalition til bekæmpelse af pirateri eller på forhånd indgåede aftaler om udlevering af tilfangetagne pirater med landene i regionen. Men nu er skibet altså med pirater, og der er i skrivende stund ikke klarhed over, hvad vi skal gøre af dem – hverken de levende eller døde. Var missionen egentlig gennemtænkt?
Først en beskrivelse af søslaget, som det ifølge Forsvaret udspillede sig på den tropiske Atlant i sidste uge:
Ud på eftermiddagen opdager fregattens helikopter et suspekt fartøj. To hurtigtgående motorbåde med danske frømænd ombord stævner ud fra krigsskibet for at foretage en nærmere inspektion. Besætningen på det mistænkte piratskib reagerer ikke på radiokald om at stoppe, og de danske soldater affyrer varselsskud, som de formodede pirater reagerer på ved at skyde direkte mod danskerne og deres helikopter. Frømændene besvarer ilden, dræber fire og sænker fjendens fartøj. Herefter bjærger man de overlevende samt lig, og alle bliver bragt om bord på Esbern Snare under opsyn af skibspræsten.
Efterfølgende oplyser Forsvaret i en pressemeddelelse, at der formentlig også har været en niende pirat, som på et tidspunkt er faldet over bord fra piraternes fartøj, og hvis skæbne er ukendt.
Kanonader
Det viser sig, at pirater kan være særdeles svære at skille sig af med. Udleverer vi dem til lande i regionen, skal vi være sikre på ikke at bryde med flere menneskeretlige FN-konventioner:
»Vi kan ikke bare sende dem ind på land, for så risikerer vi, at de bliver tortureret og henrettet,« siger Lars Bangert Struwe, generalsekretær i Atlantsammenslutningen, som tidligere har rådgivet Udenrigsministeriet om afrikansk pirateri. Lige nu efterforskes sagen hos Statsadvokaten For Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, SØIK, der efter dansk lov har sigtet de formodede pirater for forsøg på manddrab.
Samtidig ytrer ingen i Folketinget et brændende ønske om at sejle dem til Danmark.
»Vi mener, at de skal retsforfølges lokalt i et vestafrikansk land,« siger Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen.
»Det skal vi bestemt ikke,« siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, og lufter en lettere uortodoks løsning: »Man kan jo retsforfølge dem på Esbern Snare, simpelthen ved at flyve nogle byretsdommere fra København derned.«
Brændende var til gengæld ønsket om at skibe Esbern Snare til Guineabugten, da beslutningen blev debatteret på tinge i maj:
»Dansk Folkeparti vil til enhver tid støtte udsendelse af krigsskibe, uanset hvor i verden det er, hvis det drejer sig om at forsvare danske handelsskibe og deres fri passage på verdenshavene,« lød kanonaden fra Dansk Folkepartis Søren Espersen. »Flådens pligt er ligefrem historisk,« tilføjede han: »Det var såmænd i 1510, for mere end 500 år siden, at salig kong Hans grundlagde flåden, og således blev Danmark det første land i Europa, som indførte en decideret stående krigsflåde.«
Også folkesocialisten Karsten Hønge, SF, greb efter sablen:
»Vi har et ansvar for, at verdenshandlen ikke ødelægges af piraternes hærgen.«
Erfaringer fra Afrikas Horn
Som nævnt var det aldrig planen at fange pirater.
»Kommer man i en situation, hvor der er tilbageholdte, så er der også retningslinjer for det, men det er overhovedet ikke det, der er formålet med at være indsat i Guineabugten,« sagde hun til Danmarks Radio i oktober i år.
Det burde ikke komme som nogen overraskelse, at Danmark nu har fået ansvar for en gruppe formodede pirater, siger Birgit Feldtmann, juraprofessor på Aalborg Universitet:
»Missionen i Vestafrika går ikke ud på at fange pirater, men vil man beskytte skibsfarten, kan sådan nogle situationer opstå.« Juraprofessoren gør opmærksom på, at vi har befundet os i en næsten identisk situation for ikke alt for mange år siden, nemlig da vi jagtede pirater ud for Somalias kyster – altså på den anden side af det afrikanske kontinent – i perioden 2008-2016.
Faktisk var fregatten Absalon dårligt ankommet til farvandet ved Afrikas Horn i 2008, før besætningen fangede en gruppe formodede pirater, hvis skæbne måtte overlades til politikerne, som det fremgik af TV2s dækning. Forskellen var, at der dengang ikke var grundlag for at gennemføre en straffesag i Danmark. Piraterne endte med at blive sat af på land, forklarer Birgit Feldtmann, og den løsning var paradoksalt nok mulig, fordi Somalia var plaget af en vis grad af lovløshed og anarki, hvorfor man formodede, at der ikke var nogen myndighed, som kunne overtræde piraternes menneskerettigheder. Derfor var der ikke samme risiko for at udlevere de formodede pirater til dødsstraf og tortur, som i dag i det mere velordnede Vestafrika.
Der er flere forskelle. I Somalia var Danmark en del af internationale koalitioner med det mål at stoppe pirateriet. Den fælles koordination havde opbakning fra landene i regionen, hvilket gjorde det muligt at indgå udleveringsaftaler og retsforfølge pirater i regionen.
Denne gang er Danmark gået solo. Vi har hverken koalition eller udleveringsaftaler. Faktisk må vi ikke engang – uden at først at få tilladelse – sejle ind til kysten for at sætte de formodede pirater af på land, fordi vi så ville krænke forskellige landes territorialgrænser, forklarer Birgit Feldtmann.
Ud fra de informationer, der er gjort tilgængelige for offentligheden, vurderer Feldtmann, at Danmark kan retsforfølge de formodede pirater efter dansk lov, fordi de har skudt mod danske soldater. Hjemtager vi dem, risikerer vi dog, at det kan blive meget svært at komme af med dem igen – de kvalificerer sig ikke nødvendigvis til asyl, men det kan alligevel vise sig umuligt at sende dem tilbage til deres oprindelsesland, hvis de for eksempel risikerer tortur.
Pirater under dæk
Enhedslisten var det eneste større parti, som stemte imod udsendelsen af Esbern Snare til Afrika.
»Det har stået klart fra starten, at der ikke var styr på, hvad man skulle gøre med fanger. Vi spurgte til det inden beslutningen om at sende Esbern Snare afsted, netop fordi vi har set problemet før. Og dilemmaet er helt åbenlyst. Landene i området er ikke sikre at udlevere til, og der er politisk modvilje mod at retsforfølge i Danmark,« siger partiets udenrigsordfører, Eva Flyvholm, der har sendt en stribe spørgsmål til forsvarsministeren om fangernes videre skæbne. »Det kan undre, at de andre partier følte sig trygge ved at træffe det valg.«
Dansk Folkepartis Søren Espersen afviser, at Folketinget handlede overilet ved at sende Esbern Snare afsted uden udleveringsaftaler med landene i regionen. Han mener heller ikke, det betyder noget, at vi ikke har nogen koalitionspartnere:
»Hvad forskel gør det? En lille speedbåd med en hel masse pirater kan da ikke stille noget som helst op over for en fregat. Ovenikøbet en fregat med specialtropper ombord.«
– Burde vi have lært fra Somalia, så vi havde en plan for, hvad vi skulle stille op med fangerne?
»Det, man gør nu, er på diplomatisk vis at finde ud af, om det kan lade sig gøre at få dem retsforfulgt i et af de lande, vi taler om her. Kan vi ikke det, må vi finde på noget andet, eksempelvis at sætte dem på land igen, som vi har gjort i Somalia.«
– Men så risikerer vi, at de bliver udsat for tortur eller dødsstraf.
»Det kan jeg godt personligt leve med. Der er også dødsstraf i USA, og der foregår også udleveringer til dem. Jeg tror sagtens, man kan få en aftale med de lande, hvor man sætter fangerne af. Så kan de afgive et løfte om, at de ikke får dødsstraf, og så er alle glade.«
Ifølge forsvarsminister Trine Bramsen handler sagen ikke om, at Danmark har forsømt at indgå udleveringsaftaler, før vi tog afsted. Hun påpeger, at fangerne er sigtet for forsøg på manddrab, fordi de skød mod danske udsendte, og det falder under dansk lovgivning.
»Jeg tror ikke, der var nogen, der havde forestillet sig, at pirater ville begynde at skyde først på vores helikopter og så bagefter på vores frømænd. Det er en helt særlig situation,« siger hun.
– Kommer vi til at tage dem hjem til Danmark?
»Det vil jeg ikke lægge mig fast på, for nu er sagen hos Anklagemyndigheden, og de har begæret varetægtsfængsling. Herfra kan der være mange udfald: De kan blive retsforfulgt lokalt, sigtelserne kan blive frafaldet, så de kan blive sat af i en gummibåd på sømilegrænsen, eller de kan blive retsforfulgt i Danmark.«
Trine Bramsen står ved sine ord om, at der er klare retningslinjer for håndteringen af de tilfangetagne.
– Men vi ved jo ikke, hvad vi skal gøre med dem?
»Jo, lige nu kører der en juridisk proces. Men hvis du spørger, om der kunne have været indgået udleveringsaftaler, så er det tvivlsomt, om de kunne have været brugt i den her situation. For fangerne er sigtet for forsøg på manddrab efter dansk lovgivning. Det havde udleveringsaftaler ikke ændret på.«
Bramsen siger, at flere andre vestlige magter har sendt krigsskibe til området, og at de heller ikke er del af nogen koalition.
»Skulle Danmark lade være med at bidrage? Så var piraterne med stor sandsynlighed lykkedes med deres kapring, og som dansk forsvarsminister vil jeg hellere have pirater under dæk, hvor der er soldater, som passer på dem, end jeg vil stå med danske sømænd, der er taget som gidsler.«
– Og den sårede pirat?
»Han har det efter omstændighederne godt.«
Artiklen er opdateret 2. december klokken 21.55 med oplysningen om, at Forsvaret mener, at der var ni, ikke otte, pirater.