Kunstig fakta

– I lørdags udgav I – både på print og digitalt – et interview med forfatteren Harald Voetmann, som indeholdt en faktaboks med titler på bøger, han ikke har skrevet, samt en pris, han ikke havde fået. Hvorfor gjorde I det?

»Det, som er sket her, burde ikke kunne ske, hvis vores værktøjer var blevet brugt ordentligt, og hvis vores retningslinjer var blevet overholdt. Det er en fejl, vi er superkede af, som vi selvfølgelig har rettet, og som har ført til, at vi genbesøger vores processer for at sikre os, at det ikke sker igen.«

– Så det er ikke et problem, at der er blevet brugt AI? Det er bare blevet brugt på den forkerte måde?

»Magna er JP/Politikens Hus’ AI-assistent, som er blevet bygget af koncernens AI-team. Den bygger på forskellige GPT-modeller, og den kan yde hjælp til nogle former for opgaver. Det, man ikke skal gøre, er at skrive i chatten: 'Lav en blå bog om Harald Voetmann,' for så kan den finde på at opfinde ting, ligesom man kender fra andre sprogmodeller. Til gengæld har Magna en funktion, som hedder 'Forslag til faktaboks', der kun bruger oplysninger fra Politikens eget arkiv. Den kan frembringe kildeangivne oplysninger og links til artikler, der kan bruges som inspiration. Det er den funktion, man skulle have anvendt, og ikke chatfunktionen.«

– Hvorfor skal kunstig intelligens finde fakta for Politikens journalister?

»Det skal den heller ikke. Kunstig intelligens kan bruges til nogle bestemte opgaver. Magna er trænet på journalistisk indhold og kan derfor komme med gode forslag til rubrikker, læse korrektur eller transskribere interview. Så er der andre opgaver, hvor man skal være meget påpasselig med at bruge kunstig intelligens, hvilket også er grunden til, at vi har lavet nogle udførlige retningslinjer og været varsomme med at rulle de her redskaber ud.«

– Hvad er det meningen, at Politiken skal bruge Magna til ud over faktabokse?

»Magna er rigtig god til korrektur og transskribering. Den kan også meget hurtigt identificere hovedpunkterne i en artikel og lave et resumé. Så er der denne her funktion, som hedder ‘Spørg arkivet’, der kan give input til faktabokse, ligesom den også har ‘kritisk gennemlæsning’, som er en slags udvidet korrektur. Men man bestemmer helt selv, om det er noget, man vil bruge.«

– Hvordan faktatjekker I de fakta, som den kunstige intelligens forsyner jer med?

»Hvis man bruger faktaboksværktøjet korrekt, får man nogle forslag til informationer, der er baseret på tidligere Politiken-artikler. Men det skal selvfølgelig bruges rigtigt. Og det står meget tydeligt inde i værktøjet, at alting skal faktatjekkes.«

– Hvordan er det lettere at gå gennem en hel stribe AI-informationer med tættekam bagefter end selv at slå op, hvad der skal stå i en faktaboks?

»Det handler mest om, at der er kommet en helt ny form for teknologi. Ligesom med internettets fremkomst giver AI os nogle helt nye muligheder for at indhente information. Det skal vi finde veje til at bruge på meningsfulde måder, som i sidste ende måske kan frigøre noget tid til bedre journalistik.«

– Det er ikke mange måneder siden, at I fyrede jeres korrekturlæsere og erstattede dem med AI. Er det også planen, at de nye værktøjer kan erstatte medarbejdere?

»Det er ikke derfor, at vi har indført AI, og det er ikke det, vi arbejder hen mod. Med hensyn til korrekturen var vi et sted, hvor teknologien var så god, at vi valgte at tage det skridt. Det har selvfølgelig ikke været let at sige farvel til medarbejdere, som har været på avisen i mange år, men vi vurderede, at Magna var så god, at vi godt kunne nøjes med den tekniske korrektur.«

– Har Politiken en redaktionel grænse for, hvad man vil bruge AI til?

»Ja, det skal bruges kritisk og til enhver tid med et særligt blik for de risici, teknikken rummer. Der står også i vores retningslinjer, at redaktionen skal drage omsorg for, at fortrolige oplysninger ikke gives videre ved brug af AI. Vi lavede de her retningslinjer for mere end et år siden, og denne her sag giver anledning til, at vi kigger dem igennem igen.«

– Kunne I forestille jer at bringe en artikel, som havde AI-tekst i sig?

»Nej. Der er nogle medier, som benytter sig af bullets eller referater, og det kunne man godt forestille sig, at en AI lavede nogle bud på, som journalisten kunne lade sig inspirere af. Det samme med rubrikforslag. Det skal ikke generere hele artikler. Det står meget tydeligt i vores retningslinjer, at der skal menneskelige øjne på, og jeg kan ikke forestille mig, at vi ville give køb på det princip.«

– Lad os nu sige, at den bliver dygtig nok. En journalist kommer hjem med sit interviewmateriale og prompter den til at skrive en artikel, hvor han giver den en vinkel og måske et anslag. Så faktatjekker han artiklen og udgiver den. Kunne man forestille sig det?

»Jeg ser ikke for mig, at vi vil bruge det på den måde. På nuværende tidspunkt vil Magna slet ikke kunne lave lige så gode artikler, som Politikens journalister kan. Og vi har ikke noget ønske om at bruge Magna på den måde.«

– Hvad med billeder og andre illustrationer skabt af AI?

»Det står meget tydeligt i vores retningslinjer om AI, at vi som udgangspunkt ikke bringer AI-genererede billeder i vores nyhedsjournalistik, og i det omfang vi bruger det, skal det tydeligt deklareres. Mig bekendt er det kun sket i vores satirespalte, ATS, hvor det var tydeligt deklareret.«

– Hvad nu, når Magna bliver god, og I bringer artikler, hvor rubrikken, faktaboksen og den lille opsummering er genereret af AI. Vil I så også deklarere, når tekst er AI-genereret?

»Hvis Magna er blevet brugt som et hjælpeværktøj, vil det være journalisten, der skal stå inde for det, som er skrevet. Med hensyn til at få hjælp til rubrikker svarer det til at spørge sin sidemand, om de har en god idé. Det kommer vi ikke til at deklarere, fordi det baserer sig på forudsætningen om, at det er journalisten, der har ansvaret for det, vi trykker i avisen.«

– Så svaret er nej? AI-genereret tekst vil ikke blive deklareret?

»Jeg kan ikke se for mig, at vi er et sted, hvor vi vil bruge så store tekstbidder fra en AI, som ville betyde, at vi skulle deklarere det. Det vil ikke blive deklareret, hvis man har brugt AI som inspiration til at finde på en rubrik, ligesom vi heller ikke deklarerer, at vi har brugt stavekontrol.«

– Hvad med en faktaboks eller en opsummering?

»Ideen er den samme. Den skal komme med et forslag, som du skal forholde dig til, hvor du måske kan tage en linje fra, skrive noget til, tjekke det igennem og så lave din egen faktaboks på baggrund af det. Det er ikke og har aldrig været meningen, at man bare skulle kunne trække hele faktabokse ud og køre dem i avisen.«

– Vi har lige i Berlingske Media for et par timer siden fået en mail om, at vi nu har adgang til en ny AI Sandbox, der kan alt muligt. Hjælpe med rubrikker, lave Facebook-opslag osv. Har du nogle gode råd?

»Den bedste måde, som vi allesammen bliver fortrolige med AI på, er at bruge det. Men hele tiden må man have sin kritiske sans slået til. Og hvis man synes, at den kommer med dårlige forslag, og man kan lave dem bedre selv, så skal man endelig bare blive ved med det.«

– I en tid, hvor nettet flyder over med AI-genereret indhold og fake news, bør aviserne så ikke være en modpol til det? Bør vi ikke være dem, der repræsenterer de autentiske, menneskeskabte nyheder, som er fri fra AI?

»Det tror jeg simpelthen ikke er muligt. Det ville svare til, at man, dengang internettet kom, insisterede på ikke at bruge det. Det bedste, man kan gøre som ansvarligt medie, er at sætte sig dybt ind i, hvad den teknologi kan bruges til, og hvad den ikke kan bruges til. Allerede nu er der flere amerikanere, som har et abonnement på en AI-tjeneste end et abonnement på en avis. Antallet af søgninger på de gamle søgemaskiner falder, mens de stiger drastisk på chatbotterne. Det ændrer simpelthen måden, mennesker bruger medier på. Det skal vi som medier både være nysgerrige på og kritiske over for.«