Krænkelseskultur. Memes er vor tids primære satiriske udtryksform. Men hvordan gik det til, at det er de mægtige og stærke, der lige nu formår at være mest undergravende og udfordrende i deres satire?

Magtens sprog

Der har altid været noget onkelagtigt over memes, disse billedvitser, hvormed man kommenterer dagens tildragelser på internettet. Det er, som om memes er skabt til mennesker, der er født som onkler. Overalt på nettet spreder disse unge onkler deres ulidelige onkelhed.

Men memes kan jo noget, som man ofte siger, når man ikke helt ved, hvordan noget virker. Selv tegner jeg seriestriber, og de fungerer rigtig dårligt på nettet, selvom jeg ville foretrække, at de var en superspredende succes. Sidst jeg delte en stribe på Instagram, fik den 37 likes, eller omkring 12.500 færre end Stephen King fik, da han forleden på X delte et AI-meme af præsident Trump forvandlet til en taco. Det er nok ikke forkert at konkludere, at memes er vor tids primære satiriske udtryksform.

chzi
(f. 1977) skriver om samfund, debat og kulturliv, tegner »Hvad siger De?« samt avisstriben B’læst og er desuden stedfortrædende redaktør af kultursektionen. Han er kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet og tidligere chefredaktør på dette universitets avis. I 2025 udkom en bog med B’læst-striber. Zieler har modtaget Pingprisen for sit arbejde som bladtegner.

Andre læser også