Anonyme kilder i journalistik er en god ting. Det er en del af pressens arbejde at opsøge folk, der i fortrolighed tillader sig at tale sandt om det, vi andre bør vide.

Hans Mortensen og Arne Hardis sætter sjældent navn på de kilder i de politiske partier, som de taler med til deres artikler. Vi læser i tillid til, at Mortensen og Hardis – sådan som de har demonstreret gennem mange år – har styr på tingene, og skulle de sætte navn på alle deres kilder, ville mange af dem ikke stille op.