Postmortem. Disneys genindspilning af Snehvide er en af filmhistoriens største maveplaskere. Men det er virakken om filmen, som er pinlig.
Snestorm
Man har nok brug for at konsultere et magisk spejl, hvis man vil vide, hvilken af alle verdens film der er den dårligste, men John Travoltas Battlefield Earth fra år 2000 er et fair bud – altså filmatiseringen af L. Ron Hubbards sci-fi-roman, hvori Travoltas hoved er plastret til med dreadlocks, mens der dingler nogle sære tråde fra hans næsebor. Den film har på hjemmesiden IMDB opnået den grotesk lave karakter 2,5 ud af 10.
Disneys nyindspillede udgave af Snehvide, som fik premiere i sidste uge, har i skrivende stund karakteren 1,9. Den går for halvtomme biografsale, og i den amerikanske underholdningspresse er der stort set enighed om, at filmen næppe vil indtjene de to en halv milliard kroner, den anslås at have kostet (fejlslagen reklamekampagne inklusive).
Del: