Verdenssituationen. Hvordan følger man med i vor tids kaskade af kriser uden at blive skør? Tv-anmelderen har tilbragt et døgn med TV 2 News.
Et nyhedsprogram, der aldrig slutter

Fotocollage: Mai-Britt Bernt Jensen
Denne søndag aften, nærmere bestemt 16. marts, synger jeg igen Jeppe Aakjærs »Stille, hjerte, sol går ned« for mine to ældste døtre. Få sange kan som den få aftenroen til at sænke sig, jeg vil så gerne have, de skal føle sig trygge på deres vej ind i natten. For mig selv har jeg andre planer.
Så snart jeg forlader børneværelset, tænder jeg for den danske 24-timers-nyhedskanal TV 2 News, hvilket vel at mærke ikke er noget, jeg ellers gør. Det er min plan at se så meget som muligt det næste døgn, for hvilken anden tv-kanal kan på samme måde tilfredsstille det sære behov, mange af os føler i disse dage, for at følge med i den ophedede verdenssituation: Hver morgen vågner vi til overskrifter, der fortæller os, at intet længere er det samme, som det var i går.
Del: