(f. 1992) er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun er forfatter til flere bøger og har en baggrund i forlagsverdenen. Skriver om teater og litteratur og moderne liv.
Anmeldelse: Jeanne d'Arc. I opsætningen er hundredårskrigen blevet til moderne dronekrig, den sidste nadver er ædedød ved pomfrit, og korsfæstet er noget, man bliver på en jetjager. Forestillingen er til tider en dragende billedstorm, men den formår ikke at fortælle noget om den franske helgeninde – eller krig for den sags skyld.
Anmeldelse: Crip. Dramatiseringen af Caspar Erics handicapdigte lader forfatteren fylde for meget. Til gengæld udfordrer den magelige fortællinger om repræsentation.
Anmeldelse: Dansen med Regitze. Teateropsætningener mest bevægende, når den tør forvandle kærlighedshistorien om arbejderparret Karl Aage og Regitze til en historie om maskulinitetskrise.
Hippiedrøm. Hver ny krig burde være et vindpust i fredsbevægelsens sejl, men i stedet er pacifisme blevet noget for de dumme og de naive. Hvorfor er det så svært at tage ikkevolden seriøst?
Anmeldelse: Onkel Vanja. Svinedanmark møder kultureliten i Onkel Vanja på Det Kongelige Teater. Den dystert smukke modernisering er vidunderlig, når Tjekhovs tekst får lov at træde frem, og mindre vidunderlig, når der går cowboytwangfantasi i den.
Levned & meninger. Jeg troede, det sværeste ved at være pårørende til en med demens var alt det, der glemmes. Efter min far har fået diagnosen, ved jeg, at det mest smertefulde er alt det, der stadig huskes.
Anmeldelse: Ødelæg, siger hun. Marguerite Duras ville have været stolt af at se sit litterære formeksperiment opsat så sværmerisk og så dunkelt. Det er fremmedgørende teater til en fremmedgørende tid.
Ønskesky. Morten Kirkskov stopper på Det Kongelige Teater, og direktørparret på Husets Teater bliver kun sæsonen ud. Et decideret transfervindue har åbnet sig i dansk teater, og det er tid til at drømme.
Museumsgenstand. Støvlet-Cathrines skandaløse maskerade, Struensees sidste dans og H.C. Andersens ranglede krop. Det genåbnede Hofteater gemmer på gode røverhistorier, men den store teaterhistorie er svær at få øje på.
Anmeldelse: The Caretaker. Kunstig intelligens møder varme hænder i en historie, der udforsker grænserne for menneskelig omsorg. Alligevel er forestillingen bedst, når den handler om sorg.
Anmeldelse: Annas sang. Dramatiseringen af Benjamin Koppels succesroman charmerer i al sin musikalitet, men som helhed er Annas sang for tung at danse med. Der er simpelthen for meget, der jappes igennem.
Anmeldelse. Forestillingen Årene er opsat på at ophøje nobelpristager Annie Ernaux til et feministisk ikon og mister derved blikket for det besværlige og det geniale ved både forfatteren og værket.
Anmeldelse: Den sidste slæderejse. Musikforestilling portrætterer Knud Rasmussen med et løgnagtigt og oppustet ego, mens hans kvindelige inuitledsager på femte Thule-ekspedition, Arnarulunnguaq, får tildelt rollen som den ædle vilde. Ingen af delene er synderligt interessante.
Anmeldelse.Mandebilleder på Aveny-T vil gerne handle om, hvad der sker, når mænd kommer i kontakt med deres følelser, men ender på en lidt bagvendt måde med at være en opvisning i kvindeligt selvhad.
Anmeldelse: Meter i sekundet. Selvom den er teknisk veludført, ender Meter i sekundet på Folketeatret som en påmindelse om, at 2020 efterhånden er længe siden.
Anmeldelse: Guldkalven. Historien om Novo Nordisk rummer både erhvervsetik, videnskabelige dilemmaer, kønsdebat, en nobelpris og kamp i kærlighedens navn. Problemet med forestillingen Guldkalven er, at den forsøger at få det hele med.
Interview. Hvordan lyder en sand replik i en postfaktuel tid? Dramatiker Tom Silkeberg kender ikke svaret, men han drømmer om at ryste publikum ud af deres telefoner, ud af deres forbrugermentalitet og ind i nye ritualer.
Anmeldelse. Musicalen Dear Evan Hansen forløser sit forlæg væsentligt bedre end opsætningen af Sarah Kanes klassiker 4:48 Psykose. To aktuelle forestillinger i København tager livtag med ulysten til at leve.
Anmeldelse: Mary vs. Elizabeth I. Alle er magtliderlige i velfortalt danseforestilling, der forvandler historien om de rivaliserende kusiner til en universel fortælling om politisk forførelseskunst. Det er både prustende legesygt og lige tilpas camp.
