(f. 1992) er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun er forfatter til flere bøger og har en baggrund i forlagsverdenen. Skriver om teater og litteratur og moderne liv.
Interview. Hvordan lyder en sand replik i en postfaktuel tid? Dramatiker Tom Silkeberg kender ikke svaret, men han drømmer om at ryste publikum ud af deres telefoner, ud af deres forbrugermentalitet og ind i nye ritualer.
Anmeldelse. Musicalen Dear Evan Hansen forløser sit forlæg væsentligt bedre end opsætningen af Sarah Kanes klassiker 4:48 Psykose. To aktuelle forestillinger i København tager livtag med ulysten til at leve.
Anmeldelse: Mary vs. Elizabeth I. Alle er magtliderlige i velfortalt danseforestilling, der forvandler historien om de rivaliserende kusiner til en universel fortælling om politisk forførelseskunst. Det er både prustende legesygt og lige tilpas camp.
Anmeldelse: Endnu en dag i Guds skaberværk. Det Kongelige Teaters dramatisering af Katrine Marie Guldagers roman lider af overdreven loyalitet mod forlægget, men reddes delvist af en formidabel Iben Hjejle.
Inspirerende. Hvad har Lily Allen-albummet West End Girl, forfatteren Kim Blæsbjerg og en mand på Fejø ved navn Frank tilfælles? De fortæller på hver sin måde om musens trængte rolle i en tid, hvor alle vil eje deres egen historie.
Anmeldelse: Jeg som aldrig har kendt mænd. I Jacqueline Harpmans ikoniske sci-fi-dystopi holdes en flok kvinder fanget i et mørkt, tavst helvede. Ømheden er borte.
Anmeldelse: Bambi er tilbage. Også for fænomenet Emma Sehested Høeg har det været hårdt at blive mor. Det er omdrejningspunktet for forestillingen Bambi er tilbage, der er sådan okay millennial-revy. Spørgsmålet er, hvorfor det skal ophøjes til mere end det.
Anmeldelse: Først når jeg siger til. Småtskårne mennesker mødes, og afdæmpet musik opstår i Katrine Marie Guldagers nyeste roman, hvis tilforladelige forsøg på en hverdagens kærlighedshistorie er lige lovligt utynget af ambition.
Anmeldelse. Aveny-Ts teaterforestilling Lose Yourself vil undersøge maskulinitet gennem Eminem, men ender som et forstoppet kompendium over manosfærens begreber.
Kommentar. Marcipanhud eller ej bør det give anledning til debat, at kronprins Christian så velvilligt stiller op til oprustningspropaganda, når han får en tur i de pensionsmodne F-16-fly.
Årstidsbestemt. Der er overraskende stor forskel på at gennemleve et efterår på landet frem for i byen. Det ene sted bliver årstiden performet, det andet sted passerer den bare.
Anmeldelse: Døden i Venedig. Gammel lyst ruster ikke i den performative fortolkning af Døden i Venedig på Teater Republique. Der er billedsmukke sekvenser, en del genbrug fra instruktørens tidligere forestillinger, og så smager det også lidt af et kursus i improteater.
Anmeldelse: GRWM. DR-vært Helin Erdem spidder opmærksomhedsøkonomiens markedslogikker i sin scenedebutpå Aveny-T. Det er skarpt og energisk, men også lidt indadvendt.
Anmeldelse: Moby Dick. Det menneskelige overmod bliver stillet til skue i al sin ødelæggende kraft i iscenesættelsen af Moby Dick på Teater Republique. Alene på scenen skal skuespiller Mikkel Arndt forløse den encyklopædiske murstensroman – også det er overmodigt.
Anmeldelse: Fruen fra havet. Er ægte kærlighed at sætte den elskede fri? Husets Teater har forvandlet Ibsen-dramatik til et sjaskende vådt badekarsdrama.
Anmeldelse: Sat i verden. Thomas Korsgaard leverer som nyslået dramatiker en tekst, der er veloplagt og humoristisk. Men forestillingen bliver lidt for forglemmelig.
Anmeldelse: Prometheus. Syng os, gudinde, om vreden, der greb Nørrebro Teater! Prometheus gør den græske myte om ildens budbringer og menneskets skaber til en historie om verdens største fejltagelse: os. Det er overrumplende vredt, rodet og umuligt at tage øjnene fra.
Anmeldelse: Farvel til Panic Beach. Med brutal og sært menneskeelskende prosa opruller Sara Stridsberg en slægtshistorie, hvor smerten er stor, og undergangen er allestedsnærværende.
Anmeldelse: Kasimir og Karoline.Kærlighed overvinder alt undtagen arbejdsløshed. Teaterkollektivet Regimentet har skabt en feberdrømmende, oktoberfestlig og ungdomskåd skæbnenat – og cementerer eftertrykkeligt sin position som det mest interessante, der sker i dansk teater i disse år.
