Etikette. Tredje og sidste del af serien om teatersalenes takt og tone handler om støj. Hvornår er karamelpapiret for larmende, hvornår kan man tillade sig at udveksle et ord med sin sidemand, og hvad gør vi pollenallergikere, når græsset blomstrer?
Desillusion. Modeugens fortyndede modeller er bare endnu et eksempel på, at 2010ernes spæde optimisme og forandringsvilje bliver vendt ryggen. Med god grund, måske.
Dekorum. Som optakt til den kommende teatersæson har Amalie Langballe sat sig for at finde ud af, hvad der er god takt og tone i landets teatersale. Andet afsnit handler om publikums påklædning – er vi blevet for afslappede i Danmark?
Stemmesluger. Algeriske Kamel Daoud modtog Frankrigs fornemste litteraturpris og skabte skandale. Den omstridte bog, Huri, er nådesløs i sin kritik af islam, men ingen litterær oplevelse.
Klappedyr. Som optakt til den kommende teatersæson har Amalie Langballe sat sig for at finde ud af, hvad der er god takt og tone i landets teatersale. Første afsnit handler om bifaldet – hvor lidt, hvor buhet, og hvor stående?
Gammelt nag. I anledning af tiåret for den norske ungdomsserie synes jeg, det ville klæde mine jævnaldrende at adressere det kollektive vanvid, der ramte dem.
Dyrekøbt. Den originale Jane Birkin-taske har været på auktion for tredje gang på 30 år. Sidst indbragte den en formue. Men er tasken – det ultimative statussymbol – blevet en accessory for de smagløse?
Skønhedskonkurrence. Min kæreste er smukkere end mig, og det har i tre år været kilde til et snigende mindreværd. Især fordi det er svært at sige højt.
Anmeldelse: Alle Idioter Dummer Sig. Tre mænds møde på tværs af tid fortæller overstadigt hjertegribende om, hvad det vil sige at elske og kneppe i skyggen af aidsepidemien.
Anmeldelse. Gerdas kamp for sin Kay i Snedronningen er et evigt aktuelt forsvar for de irrationelle følelser og det godtroende sind. Den vellykkede opsætning i Ulvedalene føles dog særligt timelig.
Levned & Meninger. I min familie har det foretrukne kærlighedssprog altid været rungende tavshed, men nu nærmer min søsters bryllup sig, og så skal der jo sættes ord på, ja, jamen kærligheden?
Anmeldelse: NEMO. Dramatiker Jokum Rohde hviler stoisk i, at tiden er løbet fra ham. Men man får ondt i maven over de smagløse paralleller til Kim Wall-sagen.
Anmeldelse: Tit er jeg glad på Teatret ved Sorte Hest. Kirsten Olesen overbeviser som den nyslåede enke Ellinor, der ser tilbage på et liv levet i skyggen af en skæbnesvanger skitur i dramatiseringen af Jens Christian Grøndahls roman.
Anmeldelse. Matador-romantik møder radikal komposition i Amalie Laulund Trudsøs overordentligt vellykkede Kunstnerhjem om et kvindeliv i Efterkrigsdanmark.
Pensum. Den litterære kanon skal langt om længe opdateres. Lad os benytte lejligheden til at anerkende, hvor indflydelsesrig den nuværende faktisk har været.
Boligsardin. Ved at købe hus uden for København vinker min partner og jeg farvel til chancen for at blive hardcore boligmillionærer. Det føles både dumt og befriende.
Hyggevrede. Gæstespillet Vi Brøler! på Teater FÅR302 vil formidle feminisme med basisgruppepunk, dominatrixkjoler og deprimerede statistikker. Det kommer der ikke stor kunst ud af.
Widescreen. I andet bind af sin stort anlagte trilogi om en afdød veninde farer Gerd Laugesen vild et sted mellem journalistisk research og romantisk digtning. Det er både ambitiøst, befriende almenmenneskeligt og decideret beåndet.
