(f. 1992) er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun er forfatter til flere bøger og har en baggrund i forlagsverdenen. Skriver om teater og litteratur og moderne liv.
Anmeldelse: Meet yourself as a colonizer. Alle fra kong Frederik til Knud Rasmussen står for skud, når Meet yourself as a colonizer holder et spejl op for dansk kolonisering af Grønland. Formen bliver ensformig, men indholdet er humoristisk, velresearchet og båret frem af nødvendighed.
Håb. Det, der kunne ligne en leflen for true crime-fans, viste sig at være en timelang insisteren på tvivl. Med Pelicot-retssagen åbnede det nye direktørpar på Betty Nansen deres første sæson i perfekt overensstemmelse med deres visioner for et kritisk samtidsteater.
Levned & meninger. Som den ene halvdel af et barnløst forhold regnede jeg med at være forskånet for skænderier om opdragelse. Det var, indtil jeg fik høns.
Anmeldelse. Mungo Parks Et dukkehjem er med sin brug af private par og private hjem mere interesseret i det danske ægteskab anno 2026 end i at udfolde Henrik Ibsens klassiker. Det 12 år gamle og til anledningen indkøbte koncept viser alderdomstegn.
Anmeldelse: Glyf. Ali Smiths nye spøgelsesroman er lidt som at læse en Helle Helle-roman, hvis Helle Helle var både spirituel og politisk optændt. Den er også et vellykket forsvar for fantasien.
Sandhed. Naturligvis skal sangerinden Ariana Grande ikke udskammes for sin krop. Men vi svigter børn og unge, hvis vi ikke kan tale om, at man ser usund ud, hvis man ser ud som hende.
Kommentar. Ligesom mange andre kvinder elsker jeg at bruge udråbstegn i min digitale kommunikation. Nu frygter jeg, at det mudrer min forståelse af litteratur.
A la carte. Mød en terrier på Copenhagen Contemporary eller se filmen om to børns jagt på æg, mel og sukker for at bage En kage til præsidenten. Denne uges anbefaler er Amalie Langballe.
Anmeldelser: Bebudelsen & Bübins unge. At læse svenske Mare Kandre er som at se verden gennem et tungt slør af sult, vold og myte. To nye oversættelser genintroducerer den særegne forfatter til et dansk publikum.
Bevidsthed. Her mange år senere er jeg stadig i tvivl om, hvad det siger om mig, at et af litteraturhistoriens mest pikkede værker er det, der har trøstet mig bedst.
Anmeldelse: Sandhedsbjerget. Når man trækker på så mange genreklicheer, som Therese Bohman gør i sin roman Sandhedsbjerget, skal der helst komme mere ud af det end lommefilosofi. Det er desværre ikke tilfældet.
Traditionstro. Grønnegårds Teatret slutter teatersæsonen med en decideret forsonlig iscenesættelse af Erasmus Montanus. Det er ikke et brag, men snarere en venlig hånds blide aen af en kind, og sådan var sæsonen også.
Anmeldelse: Du er hjemme nu.Fuld af følelser, men blottet for medfølelse. Hovedpersonen i Per Pettersons roman støttede vist kun kvindebevægelsen i teorien.
Jackpot. Med udnævnelsen af Anna Balslev som ny skuespilchef har Det Kongelige Teater fået en leder, der er hævet over modeluner og helt sin egen. Tillykke til os alle.
Anmeldelse: Den forelskede ven. Har vi fundet kvinden med litteraturhistoriens dårligste smag i mænd? I sin nye forrygende roman skriver Caroline Albertine Minor blændende og forblændet om en ugengældt forelskelse i en utålelig yngling.
Arketype. Hver tid sin kvindetype. Nu er det sexarbejderen, som er kunstens yndede motiv, og hun fortæller en historie om, at det vigtigste kan imiteres, og alt er til salg.
Anmeldelse: Jeanne d'Arc. I opsætningen er hundredårskrigen blevet til moderne dronekrig, den sidste nadver er ædedød ved pomfrit, og korsfæstet er noget, man bliver på en jetjager. Forestillingen er til tider en dragende billedstorm, men den formår ikke at fortælle noget om den franske helgeninde – eller krig for den sags skyld.
Anmeldelse: Crip. Dramatiseringen af Caspar Erics handicapdigte lader forfatteren fylde for meget. Til gengæld udfordrer den magelige fortællinger om repræsentation.
