Jeg skulle vove den påstand, at det altid er sundt at drille, nedpille og stille spørgsmålstegn ved enhver nationalhelt. Derfor er der sådan set noget vederkvægende i at se Caspar Phillipson bølge flødebolleglad frem i den scenografi, der enkelt og elegant fremkalder den dansk-grønlandske polarforsker Knud Rasmussen: et kongeblåt bagtæppe indrammer en garderobestang med sælskind, en grammofon, en skrivemaskine og yderst til venstre ligger det, der skal forestille en bunke sne. Mere skal der ikke til.

Frem på scenen træder også den kvinde, som fra 2028 skal pryde vores pengesedler: Arnarulunnguaq (i skikkelse af Nukâka Coster-Waldau), som efter sin mands dødsfald tog med på den femte Thule-ekspedition, hvor hun lavede mad, reparerede tøj og agerede videnskabelig assistent for Knud Rasmussen.