Jeg vil rose forestillingen Det mørkeblå på Bådteatret i Nyhavn for én ting: Fra tid til anden bliver der projiceret et ur op på bagtæppet, som går baglæns. Dette modbydeligt simple greb viser sig undervejs at fremkalde større følelser end noget af det andet, der ellers foregår på scenen. Helt store følelser som afmagt, vantro og gradvis desperation skyller gennem en.

Naturligvis fordi forestillingen bare ikke er særlig god. De tre medvirkende – Amalie Dollerup, Line Staun Jensen og Martin Bo Lindsten – opfører gennem en god times tid forskellige tableauer og sange, der alle mere eller mindre direkte kredser om det at miste.