Tilgiv mig på forhånd, hvis det ikke lykkes mig fyldestgørende at gengive handlingen, temaerne og kompositionen af Anjet Daanjes Sangen om storken og dromedaren, men jeg ved knap selv, hvad jeg netop har læst.

Jeg tror, det er hjælpsomt at tænke på bogen – der blev udgivet på hollandsk i 2022 og nu findes i dansk oversættelse ved Birthe Lundsgaard – som en symfoni. Vi har et ledemotiv i skikkelse af den unge forfatterinde Eliza May Drayden, der er stærkt inspireret af virkelighedens Emily Brontë, hvis efterladte digte åbner flere af kapitlerne. Samtidig – dette skal indskydes for at understrege det drilagtige ved hele foretagendet – findes Emily Brontë også som forfatter i denne bogs univers. Eliza May Drayden skal altså forestille at være endnu en forfatterinde i Yorkshire, der forældreløs og ansporet af sin ældre forfattersøster også skrev en enkelt skandaløs roman før sin tidlige død.