Mandag

Jeg er på vej hjem til Kyiv, og det er den bedste del af rejsen. Jeg er ukrainsk filmskaber og forfatter og rejser meget. Når jeg har optrådt med at læse digte eller vise film ude ved fronten i Ukraine, flyver jeg sommetider dagen efter til Mexico og viser også film her for mennesker, der ved så godt som ingenting om mit land. Bagefter rejser jeg hjem igen og lever en normal tilværelse ligesom indbyggerne i andre europæiske hovedstæder, men med den forskel, at vi i min hovedstad bliver angrebet med russiske missiler eller droner, og det er selvfølgelig anderledes. Og så skriver jeg digte om denne normale-abnorme virkelighed igen og rejser ud for at læse dem op, for eksempel i Danmark. Og så videre.

Efter en til tur til Vesteuropa skal jeg hjem, og min rejse er som altid endeløs – himlen over Ukraine er spærret for civil flytrafik for tredje år i træk, og skal man udenlands, er det mindst en hel dags rejse hver vej. Togene, der kører mellem Ukraine og Polen, er altid fulde af kvinder og børn, og man kan også altid møde udlændinge her – soldater fra den internationale legion, journalister eller bare turister, der stadig gerne vil besøge et land i krig.