Dagbog fra Ukraine. Den ukrainske filminstruktør Iryna Tsilyk har som millioner af ukrainere fået revet sin hverdag itu af Vladimir Putins hævnkrig.

»Jeg har lyst til at hyle, men sætter en kedel over og laver te«

21. marts 2022

For mig er det værste ved krigen at vænne sig til den. At vænne sig til alt ved den, mener jeg. Det er sådan, menneskets psyke fungerer, den beskytter sig simpelthen mod konstante traumer ved at vænne sig til dem. Indtil for nylig betragtede jeg den slags bizarre processer fra sidelinjen. I de første år af den russisk-ukrainske krig rejste jeg ofte til Donbas og talte både med civile og militærfolk. Krigszonen trak i mig som en magnet. Jeg havde brug for at mærke lokalbefolkningens smerte. Jeg havde dyb medfølelse med ofrene og skrev digte. Men jeg kunne også altid vende hjem til mit fredelige og sorgløse Kyiv. Det var spillets regler dengang.

Uanset hvilke ædle motiver, der fører os ind til epicentret af andre menneskers smerte, er og bliver 'turister' i krigszonen iagttagere.

Andre læser også