Vi dyrker noget, indtil vi dyrker noget andet. Det kan være svært at afkode, hvornår en figur ophører med at pirre den kollektive bevidsthed, og hvornår en anden tager over, men det er altid interessant at forholde sig til. Hvorfor skulle alle forfattere pludselig gendigte afdøde kunstneres liv for fem år siden? Hvorfor har de sidste tre år budt på tre forskellige storfilm, der genfortolker Frankenstein-myten? Det er pudsigt, men sjældent tilfældigt.

Kig bare på, hvad der sker med vores kvindelige arketyper. For ti år siden vendte heksen tilbage til populærkulturen i stor stil: Herhjemme havde vi Olga Ravn og Johanne Lykke Holms hekseskole, tv-serien Heksene fra Warren Manor fik et reboot, alle ville købe krystaller, Dannie Druehylds Heksens håndbog blev genudgivet. Heksen var tilsyneladende den perfekte metafor for noget i tiden – en feminisme, der handlede om selvomsorg, natur og antikapitalisme.